søndag den 30. oktober 2016

Hvem vandt egentlig DE FROSNE FLAMMER?

Jeg undskylder mange gange, jeg lovede ligesom at finde en vinder til "De frosne flammer" søndag d. 23. oktober. Jeg er - af gode og dejlige grunde - en anelse forvirret/distræt/glemsom for tiden, og var overbevist om, at det først var i dag, jeg skulle trække en vinder.

JEN HJORTLUND send mig din adresse, så sender jeg dig bogen - ligeså snart jeg husker at gå på posthuset.
Tillykke til Jen, og tak til jer, der deltog.
God søndag :-)


onsdag den 26. oktober 2016

Anbefaler: Karensminde

Iben Mondrup "Karensminde"

Udgivet 24. oktober 2016, 312 sider
Karensminde starter en smuk sommerdag. vi er på Møn, solen skinner og Bjørk er på besøg hos sine forældre, der netop hjemvendt fra Grønland er ved at etablere Bed & Breakfast på gården Karensminde.
Verden står stille i bogens stemningsmættede begyndelse. Men da faderen Jens falder ned fra en stige og i hast må på hospitalet, ændrer bogen karakter.

Karen og Jens er kommet flyttet fra Grønland for at være mere sammen med de tre børn og børnebørnene, inden det er for sent. Bjørk og broderen Knut samt storesøsteren Hilde er opvokset i Grønland, og hurtigt fornemmer man, at den opvækst måske ikke har været helt så idyllisk, som man umiddelbart skulle tro.
Der er ikke meget familiehygge for Karen og Jens at vende hjem til. Knut på i Jylland med kone, karriere og børn, Hilde nægter at vise sig på gården (man finder senere ud af, hvorfor) og Bjørk bor i København med en mand, som hun efter faderens ulykke egentlig er vældig tilfreds med at slippe væk fra. Hun lejer et hus i nærheden af Karensminde og får job på den lokale skole, så hun kan hjælpe moderen og besøge faderen på hospitalet.

Temaet er familie. Familie på godt og ondt. Hvordan nogle barndomsminder er lykkelige og andre slet ikke huskes, om hvordan atter andre fortrænges eller forvrænges.
Om hemmeligheder, fortielser og løgne.

Romanen er god, stemningen fortættes og sproget rigtig fint.
Det eneste jeg er ked af er, at jeg ikke har læst "Godhavn", som bogen åbenbart er en fortsættelse af.




lørdag den 22. oktober 2016

Guldægget

Cynthia D'Aprix Sweeney "Guldægget"


udgivet 4. oktober 2016, 352 sider
"Guldægget" er en virkelig fin og velskrevet roman om fire voksne søskende i New York. 
Når den yngste, Melody, fylder fyrre, står alle fire til at få ubetalt en ikke ubetydelig arv efter deres far.
I årevis har de set til, mens arven voksede og hver især har planlagt, hvordan den skal bruges.
Én har taget forskud på glæderne og forgældet sig i forventning om snarlig udbetaling, én forventer at den skal betale for døtrenes uddannelse - men den egoistiske chamør og storebror Leo har dummet sig gevaldigt, og nu er arven næsten væk.

De tre søskende har sat Leo stævne, de forlanger en afklaring på, hvornår de kan få deres penge.
Leo er netop lukket ud efter et langt ophold på en afvænningsklinik og lover sine søskende, at han senere kommer med en plan.
De tror ham. Mærkeligt nok.
Det lader til, at Leo, som er en usympatisk skiderik uden lige, aldrig holder ord.
Han har levet en jetsettilværelse på andres bekostning, rig og smart i en fart.
Som de fleste psykopater (sociopater?) er han charmerende og overbevisende - som læser sidder man med følelsen af at NU må han altså stoppe.

Vi følger de forskellige søskende, deres familie og kærlighedsliv, deres økonomiske trængsler (der efter Guldæggets indskrumpning bliver værre og får konsekvenser), deres drømme, og jeg kom til at holde af dem alle sammen. Mest Beatrice. Leo kom jeg ikke til at holde af.
Temaet er penge. Blodets bånd. Og mangel på samme.
Ret intressant, da alle søskende og deres liv er vidt forskellige.

En anbefalelsesværdig roman, der kan anbefales varmt til dig, der elsker familiedramaer, New York - og det dér lille tvist med, at lykken ofte findes lige præcis dér, hvor du mindst forventer at finde den!

tirsdag den 18. oktober 2016

At have (køkken)have

Jeg elsker min køkkenhave. Jeg elsker de ting, der vokser og gror. Det er en fornøjelse at gå ud og grave en eller anden grøntsag op - den fornøjelse deler jeg vist med andre, for af og til er der allerede spist af den. Men det opdager jeg som regel først, når jeg skyller sagerne fri for jord.
Halvdelen af disse fine gulerødder var der spist af i forvejen, og der manglede en luns af den ene rødbede. Men sharing is caring - de dårlige dele bliver skåret fra og resten konsumeret af mig.


Jeg er ikke den allermest opfindsomme kok. Ofte spiser jeg ostemadder, fordi jeg ikke gider lave mad. Men disse fine kartofler, løg, gulerødder, rødbeder og porrer blev renset og skåret i stykker. Anrettet i et ildfast fad og sat i øverste rum i brændeovnen, som alligevel var i sving.


Det viste sig så, at brændeovnen ikke havde været i gang længe nok, så det dér rum var ikke særlig varmt og jeg var sulten og ikke særlig tålmodig. Så jeg endte at spise halvrå mad efter 2 timer.
Det smagte betydeligt bedre dagen efter, da resterne havde fået en tur i den rigtige ovn.





fredag den 14. oktober 2016

VIND "De frosne flammer"

Nu har DU chancen for at få fingrene i den fantastiske krimi "De frosne flammer"


De frosne flammer er sidste bind i Jens Henrik Jensens trilogi og Oxen & co.
Bogen er allervenligst sponsoreret af Politikens Forlag
FOR AT DELTAGE I KONKURRENCEN SKAL DU:

Skrive en kommentar i kommentarfeltet HERUNDER
Like Frk. Bogorm på facebook.

Så enkelt er det. Det er dog absolut IKKE forbudt at dele opslaget og sprede ordet :-)
Jeg trækker lod søndag d. 23. oktober 2016
og vil offentliggøre vinderen her.
Kom glad!

onsdag den 12. oktober 2016

Jens Henrik Jensen "De frosne flammer"

Anmeldelse: Jens Henrik Jensen "De frosne flammer"

Udgivet 26. august 2016, 546 sider
Okay. For ikke så længe siden udråbte jeg A.J.Kazinski til landets bedste krimiforfatter.
Dér havde jeg så måske lige glemt ham her, Jens Henrik Jensen. Han må ligge ved siden af så.
For Jens Henrik Jensen skriver også virkelig godt. Jeg har læst alle hans bøger, både dem om Nina Portland, dem om Jordi Kazanski (ikke at forveksle med Kazinski) og nu også alle dem om Niels Oxen.
Oxen er krigsveteran. Han er den højest dekorerede soldat nogensinde i Danmark. Han er også far og på flugt fra både myndigheder - som vil hænge ham op på mord - og fra Danehoffet, som vil have ham elimineret.
Det er faktisk en lille smule svært at skrive om denne bog uden at røbe for meget.
Men jeg kan da godt afsløre, at Oxen er i live. Han er skyllet i land på en lille svensk ø, reddet og plejet af en ældre kvinde, der tror han er en anden.
I Danmark formodes han død. Men Oxen har ikke ro. Finder man i Danmark ud af at han er i live, vil der indledes en klapjagt på ham. Og han kan ikke være far for sin søn, hvis han skal spille død.
Så han kontakter Margrethe Franck, som nu er fyret fra PET. Danehoffet har stor indflydelse, og har som lovet ødelagt Francks mulighed for karriere og et ordentligt liv- og også hun vil have sit liv tilbage.
Sammen får de fat i Mossman og de tager kampen op mod de onde kræfter.

Der er knald på dette afsluttende bind i trilogien. Velskrevet, "Velplottet", veldrejet og velsmurt. Og vel nok spændende!
Jeg er spændt på, hvad Hr. Jensen mon finder på efter dette? Mon vi kommer til at høre mere om Nina Portland? Eller bliver trilogien til en kvartet?
Uanset hvad, vil jeg glæde mig.
Bøgerne bør - lige meget hvad andre påstår, efter min mening læses i kronologisk rækkefølge!

RÆKKEFØLGE I SERIEN OM OXEN:

  1. De mørke mænd
  2. De frosne flammer

søndag den 9. oktober 2016

Bønner

Da jeg flyttede ind sidste vinter var alt gråt og brunt. Vådt og mørkt og koldt - i hvert fald det meste af tiden. Jeg har det her store, indhegnede stykke jord, med det fineste kastanjehegn omkring, og brugte meget tid på at drømme om, hvordan det ville se ud om sommeren, med alle mulige vækster kravlende op ad det.

Billedet er fra 17 april, hvor jeg var i gang med at fjerne meterhøjt ukrudt

     Dette er fra 4. september

Begrænsningens kunst er ikke noget jeg mestrer. Så jeg har nærmest væltet rundt i lathyrus, bønner og blomsterkarse. Jeg er vildt forundret over, hvordan de små, ynkelige blomsterkarser jeg såede i potter og plantede ud, blev så store og vilde og nærmest overtog det hele.

Men det er jo slet ikke det, det handler om nu.
Det handler om bønner


Dette er Barlottabønnen. Min nye yndlings. Den blev flottere og flottere. Jeg glemte bare ligesom at plukke dem.
Det er nu gjort, og de er lagt til tørre på et fad tæt på brændeovnen. Så er der både til at spise og til at så næste år.
De er vildt flotte, synes jeg




Jeg har også nogle andre bønner. "Runner Bean Polestar", står der på frøposen, jeg lige har fundet frem.
Bælgen er nu tørret - også dem har jeg plukket for få af. De så så kedelige ud, at jeg overvejede at lade dem hænge. Men da jeg var ude efter en ny ladning af Barlottabønnerne, tog jeg alligevel et par stykker med ind. og den gråbrune kedelige bælg gemte på disse lilla skønheder:



Det er jo helt vildt, hvad der sådan kan gro. Endnu et levende eksempel på, at man ikke skal skue hunden på hårene, eller gå efter udseendet. For så var disse lilla finurligheder blevet hængende vinteren over.

Polestar er en god kilde til c-vitaminer, folinsyre og jern og har et højt fiberindhold.
Barlotta er rig på a+k vitaminer og folinsyre, står der på frøposerne.

Frøene er købt hos Isabella Smith


fredag den 7. oktober 2016

Anbefaling af Nina George "Det litterære apotek"

Anmeldelse af "Det litterære apotek" af Nina George

Udgivet 16. september 2016, 395 sider
I den skønne "Det litterære apotek" er Jean Perdu hovedperson. 
Perdu har sin elskede boghandel på en båd på Seinen i Paris og han sælger ikke sine bøger, han ordinerer dem.
Han ved præcis, hvilken bog, der er god mod hvilken (åndelig) lidelse og er exceptionel til at aflæse sine kunder, der sjældent får lov at forlade boghandelen med den bog, de oprindeligt kom efter. I stedet drager de af med den/de bøger, Perdu mener, de vil have gavn af at læse.
Desværre er Perdu ikke ligeså insisterende, når det drejer sig om ham selv.
21 år tidligere blev Perdu forladt af den eneste kvinde, han nogensinde har elsket. Hun sender ham kort efter et brev, som han i alle årene har ladet ligge uåbnet i en skuffe i et aflåst værelse.
Han har ikke turdet læse det, af skræk for, hvad brevet ville afsløre.
Han er en ensom mand, der lever og ånder for sin boghandel. Men en sommer bliver der vendt op og ned på det hele, han slipper bådens fortøjninger og drager ud på en rejse, inspireret og omgivet af nye mennesker, der er kommet ind i hans liv...

Bogen er et mustread for bogelskere. I bogen er der, udover opskrifter fra det velsmagende provencalske køkken, en liste med Monsieur Perdus "hurtigtvirkende lægemidler til hjerne og hjerte ved lette eller middelsvære følelsesmæssige sammenbrud".




Det er en vidunderlig bog, som jeg vil anbefale til alle, der holder af at læse, og som også kan lide "bøger om bøger" og om bøgernes magt. Har du læst "Læserne i Broken Wheel anbefaler", "Guernseys Littærere kartoffeltærteklub", eller "Læseren i morgentoget"?  Det er lidt samme genre.

Udover at være godt skrevet, hyggelig, smuk, sørgelig og rar - har bogen endnu en prisværdig evne: Den fik mig flere gange til at stoppe op, kigge ud i luften og reflektere over mit liv, tabt/vundet kærlighed, og hvad dælen meningen egentlig er med det hele.

onsdag den 5. oktober 2016

Bloggerfrokost med Jussi

I går tog jeg til København. Jeg var sammen med en række andre bogbloggere inviteret til en let anretning på "Sult" i Vognmagergade, hvor Jussi Adler-Olsen havde sat os stævne.
Anledningen var "Selfies", den 7. bog i serien om Afdeling Q, som udkommer i morgen.
Jeg var en af dem, PostDanmark havde svigtet, så jeg havde desværre ikke haft lejlighed til at læse bogen inden. Men det gjorde ingenting.
Jussi Adler-Olsen er en eminent entertainer (på den gode måde), der virkelig forstår at promovere sig selv og sine bøger. Det - og så naturligvis bøgerne i sig selv - er sandsynligvis grunden til, at han har solgt mere end 2,5 milliooner eksemplarer i DK alene.
Det var sjovt at være en del af hans mediecirkus for en dag, også selv om det betød at TV2 nyhederne fes/kravlede rundt med kamera mellem os.
Han startede med at takke os - bogbloggerne - for vores del i hans succes. Fortalte, hvordan vi efter hans mening, er vigtigere end boganmelderne på aviserne.
Og hvem er ikke en sucker for lidt smiger?
Det var en rigtig fin dag, det tog vel ca. 2,5 time og inkluderede en tur i Kongens Have, hvor Jussi viste os stedet, hvor en af bogens personer findes myrdet. Han smed jakken og lagde sig i det fugtige græs i sin fine skjorte.


Vi fik rig lejlighed til at stille spørgsmål - jeg fik endda selv stillet nogle, selv om jeg kort forinden var totalt blank.
For at dette indlæg ikke skal blive ALT for langt, vil jeg lave endnu et om dagen, hvor jeg fortæller alle de spændende ting, jeg erfarede om Danmarks krimikonge. Stay tuned...



lørdag den 1. oktober 2016

Fornemt besøg

Jeg er af Politikens Forlag inviteret på fornemt besøg. På tirdag skal jeg sammen med en række andre bloggere og andet godtfolk møde ham her (Jussi Adler-Olsen)

i København. Det er meningen, at vi skal tale om bogen og stille forfatteren spørgsmål.
Desværre er jeg ligeså blank som sveden på min pande, da jeg opdagede at hans nye bog "Selfies"  IKKE er kommet med posten.
Jeg aner ikke, hvad jeg skal spørge om.


Så har du ikke lyst til at hjælpe mig? Så jeg ikke fremstår som underfrankeret og umælende får fra landet?
Hvis du skulle møde Jussi - hvad ville du så spørge ham om?

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...