tirsdag den 30. august 2016

Anmeldelse af "Faldet"

Boganmeldelse: "Faldet" af S.K. Tremayne

Udgivet 30. august 2016
364 sider
læs i bogen her

Mage til møguhyggelig thriller skal man lede længe efter! Medmindre du har nerver af stål, bør du læse den når det er lyst, eller du er omgivet af folk, du kender. Eller måske netop ikke?

Ægteparret Moorcroft har det hele: Søde tvillingepiger, stort hus i London, et lykkeligt ægteskab og gode karrierer.
Lige indtil den ene af deres identiske tvillingepiger dør ved en tragisk ulykke. Tilbage står de fortvivlede forældre og den ene datter.
Angus drikker og mister sit job. Sarah hænger knap sammen. Og datteren Kirstie (eller er det Lydia?) lider forfærdeligt under savnet af sin tvilling.
Sarah er i tvivl om det virkelig er Kirstie, eller om det er Lydia, der er tilbage. De to piger var fuldstændig identiske, og kunne kun skelnes fra hinanden ved hjælp af farver, men den dag ulykken sker, er begge klædt helt i hvidt.
Den overlevende datter kalder sig Kirstie. Men hunden Beanie opfører sig, som om hun er Lydia.
Familien flytter til en øde, skotsk ø, hvor de flytter ind i et rottebefængt og faldefærdigt hus. Det er deres eneste mulighed, både rent økonomisk, men også deres chance for at bevare familielivet og leve videre trods tragedien.
Sarah glæder sig. Men tvivlen om datterens identitet nager hende og Angus forandrer sig.
Spørgsmålet er, hvor godt hun kender sin mand? Og hvis hun ikke engang kan genkende sin egen datter - hvad kan hun så?

På øen spreder uhyggen sig. Isoleret fra fastlandet går det op for Sarah, at hendes ægteskab ikke er uden hemmeligheder.
Det går også op for læseren, idet Sarah og Angus er bogens skiftende fortællere.
Efterhånden som handlingen skrider frem, bliver det sværere og sværere at skelne sandheder fra løgne.
Hvad skete der egentlig, den dag Kirstie/Lydia døde? Hvorfor var Angus forsinket den dag? Hvad lavede Sarah egentlig?

Det er et uhyggeligt og velskrevet thriller, med en slutning der overrasker og chokerer.
Læs den - hvis du tør!





mandag den 29. august 2016

Anbefaling af "Et lille liv"

Anmeldelse af Hanya Yanagihara "Et lille liv"
Politikens forlag

Udgivet  18. august 2016
800 sider
Læs uddrag her

"Et lille liv" er den bedste bog, jeg har læst i mange år. Faktisk er det den bedste roman, jeg har læst.
Jeg havde svært ved de første ca. 120 sider - men efter dem måtte jeg læse videre. Bogen kaldte på mig og sugede mig ind i sit mørke, smukke og skræmmende univers.

Bogens hovedpersoner er de 4 venner Malcolm. J.B.,  Jude og Willem, der som ganske unge møder hinanden.
Vi følger dem gennem de næste 30 år, deres venskab er omdrejningspunktet.
Jude er bogens absolutte hovedperson. Han har ingen forældre og er hemmelighedsfuld omkring sin barndom og opvækst.
Langsomt forstår man hvorfor - og hvorfor, Jude er en nedbrudt person.

Jeg kan ikke referere handlingen uden at spolere det for kommende læsere.
Desværre.
Kun fortælle, at den handler om venskab, kærlighed (ikke så meget den romantiske mellem 2 personer, som kærligheden til familie og venner), længsel og behov for at høre til og være elsket og ønsket. Og om New York, kunst, teater og videnskab.
Bogen er så grum og smuk, rørende og oprørende, at jeg flere gange under læsningen måtte lægge den fra mig.
Jeg kunne simpelthen ikke læse videre. Nogengange fordi jeg græd, andre gange fordi jeg måtte fordøje, hvad jeg havde læst.
Lørdag eftermiddag lukkede jeg bogen, de 800 sider var læst.
Men bogen sidder stadig i mig.
Nu er det mandag eftermiddag, og jeg sidder her og har virkelig svært ved at beskrive, hvilken enorm læseoplevelse jeg havde. Jeg har grædt, smilet, sukket, holdt vejret og krummet tæer gennem 800 sider. Det er fandeme længe siden, en bog har berørt mig så dybt.

Jeg har kun én ting mere at sige: LÆS DEN for pokker - og giv den til alle, der ikke bliver skræmt af en 800 siders roman.















torsdag den 11. august 2016

Anmeldelse: "I lige linje" af Anna Grue



Boganmeldelse af "I lige linje" af Anna Grue.

Udgivet 26/6-16, 395 sider
Jeg har læst samtlige af Anna Grues bøger. Det vil jeg blive ved med.
Anna Grue er en glimrende fortæller, der forstår at give sine karakterer liv og skrue et spændende, velgennemtænkt plot sammen.

Serien om Dan Sommerdahl, den skaldede privatdetektiv med rod i kærlighedslivet - og i denne også arbejdslivet og økonomien, er ikke hæsblæsende og blodig; den er mere sådan lidt hverdagsagtig (på den gode måde) og kunne snildt foregå i virkeligheden.
Hvis du higer efter udpenslende beskrivelser af lig og obduktioner, er det ikke denne serie, du skal læse.
Det skal du derimod, hvis du har lyst til at blive godt underholdt og holde dine indvolde i ro under læsning.

Dan er er deprimeret. Han er sur, træt og gnaven - men kan ikke rigtig selv se det. Ekskonen Marianne får ham til lægen - og så lysner det i øst.
Moren flytter på plejehjem og Dans nysgerrighed omkring sit fædrene ophav forstærkes, da han finder et gammelt postkort blandt morens ting.
En cykelrytter falder i et hul i vejen og dør. Cykelrytterens ven tror det er mord, og så bliver han myrdet...
Dans jagt på faren fører ham til England, hvor han samtidig skal opspore cykelrytterens datter.
Men ikke alle har lyst til at blive fundet.

Dette syvende bind i serien er ligeså letlæst og velskrevet som de øvrige, faktisk befandt jeg mig flere gange i Christanssund under læsningen.
Hvis du endnu ikke har læst de forrige bøger, vil jeg anbefale dig at starte med den første "Dybt at falde".

Du kan læse et uddrag af bogen her

RÆKKEFØLGE:
1. Dybt at falde
2. Judaskysset
3. Kunsten at dø
4. Den skaldede detektiv
5. Et spørgsmål om penge
6. Sidste forestilling
7. I lige linje

LinkWithin

Follow Frk. Bogorm