søndag den 5. juni 2016

Anmeldelse af Sara Gruen: "Uhyre"

Boganmeldelse: "Uhyre" af Sara Gruen

Udgivet 3. juni 2016


Jeg må indrømme, at jeg aldrig har læst noget af Sara Gruen, ikke engang "Vand til elefanterne", der er udgivet i 44 lande og solgt mere end 4 millioner eksemplarer og endda er filmatiseret.
Men det skal jeg helt sikkert nu!

Fra allerførste side fik bogen et godt, solidt greb i mig. Jeg var heldigvis på togrejse, og nåede at læse halvdelen af bogen på ud- og  hjemrejsen. Og ved første lejlighed læste jeg den færdig.

Hovedpersonen er Maddie. Tiden er 1945, lige i slutningen af 2. Verdenskrig. Stedet overvejende Skotland.

Maddie er gift med Ellis Hyde, og de bor hos hans forældre I Philadelphia, USA.
Familien er stinkende rige og deres tid går med fester og fornøjelser, de bliver opvartet af tjenere og stuepiger. 
Lige indtil den dag, hvor Ellis' far smækker kassen i.
Han er i forvejen virkelig skuffet og flov over, at sønnen pga. farveblindhed blev kasseret som soldat, og da det unge par nytårsaften 44/45 laver en skandale, får han nok og skærer drastisk ned på deres "lommepenge" og smider dem på porten.
Maddie og Ellis flytter ind på et lurvet hotel.
Ellis beslutter sig for, at de sammen med vennen Hank, skal rejse til Skotland og finde Loch Ness-uhyret. Det er den eneste måde, mener han, hvorpå han kan genvinde sin fars respekt  - og adgang til pengekassen.

De 3 krydser Atlanten og ankommer med nød og næppe til Skotland i live.
De finder en lille kro, hvor de indlogerer sig. Hank og Ellis er meget utilfredse med betjeningen, ingen rydder op efter dem og forplejningen er præget af krigen og rationeringsmærker.
Ellis ændrer adfærd. Maddie begynder at afsky og foragte ham, ikke mindst da de to mænd konstant er stangstive og tager af sted alene for at lede efter uhyret.
Maddie er derfor meget overladt til sig selv. I et fremmed land med fremmede skikke,  og hun præges snart af krigen, i modsætning til mændene.

Maddie keder sig gudsjammerligt  og mændene forsvinder oftere og oftere, og i længere tid ad gangen.
Modvilligt lader de to stue/kropiger Anna og Meg hende hjælpe til på kroen. Og venskaber udvikler sig støt og roligt mellem den rige, forkælede kvinde, der ikke er vant til nogen form for arbejde (hun aner ikke engang, hvordan man skræller kartofler), og de to hårdtarbejdende lokale kvinder.

Skotland kommer stik mod Maddies forventning til at gøre hende godt. Hun bliver mere selvstændig, reflekterer over livet og krigen, og finder lige så stille sine egne ben at stå på.

Men Ellis har skumle planer, og Maddies håb om frihed forsvinder...


Jeg var helt vild med denne roman. Og hvis du er til krig, kærlighed og historie - så er den også lige noget for dig !





1 kommentar :

  1. Ej, hvor lyder den god :) Jeg har læst Vand til elefanterne og den var rigtig god, så det her er i hvert fald en bog mere til ønskelisten :)

    SvarSlet

LinkWithin

Follow Frk. Bogorm