søndag den 29. maj 2016

Anmeldelse af: "Kvinden i graven" af Julia Heaberlin

Julia Heaberlin "Kvinden i graven"

Udgivet 24. maj 2016, 380 sider

I 1996 bliver sekstenårige Tessa bliver fundet i en grav på en mark i Texas.
Hun lever, det gør de tre andre piger ikke.
I medierne blev de kaldt "De sortøjede piger", efter de blomster, der voksede på og omkring graven.
(Nogle steder i bogen kaldes de Solhat, andre steder Susanne med det sorte øje? - begge er dog gule med "sort øje" i midten).
Sytten år efter, da den anklagede sorte mand Terrell står til at blive henrettet, dukker der gule blomster op hos Tessa.

I tiden efter hun blev fundet, gik Tessa til psykiater. Hun havde hukommelsestab og de arbejdede på, at få hende til at huske. Det lykkes ikke...
Det var muligvis det tætte og mangeårige venskab med Lydia, der fik hende igennem det hele.
Lydia er en trofast støtte, men lige efter retssagen, bliver de to veninder uvenner. Lydia og hendes familie flytter, og de to har ikke længere kontakt.

Senere, samarbejdede hun med en kvinde, der mente at Terrell var uskyldigt dømt. Denne kvinde dør og en advokat ved navn Bill tager over. Tessa besøger Terrell på dødsgangen, og efter besøget er hun hundrede procent overbevist om, at han ikke er morderen.
Men hvem er morderen så? Er det ham, der lægger sortøjede blomster under Tessas soveværelsesvindue?
Tessa har en datter på fjorten, som hun skal beskytte. Faderen til barnet er soldat i Afghanistan, og de to er ikke længere et par. Men han har lært Tessa at skyde, og hun begynder igen at bære våben.
Og hun finder ud af, at kun ved at huske fortiden, kan hun redde sig selv og sin datter. Og måske en mand fra at blive henrettet.
Hun arbejder målrettet og bange - det er en kamp mod tiden.

Der sker en masse mærkelige og uhyggelige ting og bogen er svær at lægge fra sig.
Den springer mellem Tessa i 1996 og Tessa nu - så på den måde hører man både om sessionerne hos psykiateren, retssagen, tiden i graven og om Tessas liv nu.

Nogen er efter hende.
Hvem?

Det var spændende læsning hele vejen igennem, den gav tilpas med hjertebanken og spekulationer.
Jeg synes den var god og slutningen ret overraskende.



Ingen kommentarer :

Send en kommentar

LinkWithin

Follow Frk. Bogorm