søndag den 29. maj 2016

Anmeldelse af: "Kvinden i graven" af Julia Heaberlin

Julia Heaberlin "Kvinden i graven"

Udgivet 24. maj 2016, 380 sider

I 1996 bliver sekstenårige Tessa bliver fundet i en grav på en mark i Texas.
Hun lever, det gør de tre andre piger ikke.
I medierne blev de kaldt "De sortøjede piger", efter de blomster, der voksede på og omkring graven.
(Nogle steder i bogen kaldes de Solhat, andre steder Susanne med det sorte øje? - begge er dog gule med "sort øje" i midten).
Sytten år efter, da den anklagede sorte mand Terrell står til at blive henrettet, dukker der gule blomster op hos Tessa.

I tiden efter hun blev fundet, gik Tessa til psykiater. Hun havde hukommelsestab og de arbejdede på, at få hende til at huske. Det lykkes ikke...
Det var muligvis det tætte og mangeårige venskab med Lydia, der fik hende igennem det hele.
Lydia er en trofast støtte, men lige efter retssagen, bliver de to veninder uvenner. Lydia og hendes familie flytter, og de to har ikke længere kontakt.

Senere, samarbejdede hun med en kvinde, der mente at Terrell var uskyldigt dømt. Denne kvinde dør og en advokat ved navn Bill tager over. Tessa besøger Terrell på dødsgangen, og efter besøget er hun hundrede procent overbevist om, at han ikke er morderen.
Men hvem er morderen så? Er det ham, der lægger sortøjede blomster under Tessas soveværelsesvindue?
Tessa har en datter på fjorten, som hun skal beskytte. Faderen til barnet er soldat i Afghanistan, og de to er ikke længere et par. Men han har lært Tessa at skyde, og hun begynder igen at bære våben.
Og hun finder ud af, at kun ved at huske fortiden, kan hun redde sig selv og sin datter. Og måske en mand fra at blive henrettet.
Hun arbejder målrettet og bange - det er en kamp mod tiden.

Der sker en masse mærkelige og uhyggelige ting og bogen er svær at lægge fra sig.
Den springer mellem Tessa i 1996 og Tessa nu - så på den måde hører man både om sessionerne hos psykiateren, retssagen, tiden i graven og om Tessas liv nu.

Nogen er efter hende.
Hvem?

Det var spændende læsning hele vejen igennem, den gav tilpas med hjertebanken og spekulationer.
Jeg synes den var god og slutningen ret overraskende.



torsdag den 12. maj 2016

Den hemmelige kvinde

Anmeldelse af "Den hemmelige kvinde" af Anna Ekberg

Udgivet 12. maj 2016, 400 sider

 Jeg elsker denne bog! Den fik mig tilbage på læsesporet, (efter min fars død sidst i februar har jeg ikke rigtig kunnet læse) og jeg slugte den i én bid, kun afbrudt af nødvendige tissepauser og en hurtig omgang aftensmad.

Det er slet ikke så mærkeligt, for bag navnet Anna Ekberg gemmer sig to drevne og fantastiske forfattere: Anders Rønnov Klarlund og Jacob Weinreich - alias A.J. Kazinski!
Og A.J. Kazinskis serie om Niels Bentzon er jeg ganske afhængig af.

Louise bor med sin kæreste, forfatteren Joachim, på Christiansø, hvor hun driver øens eneste café.
De er meget glade for hinanden og lever et godt liv.
Men så en morgen sidder der en mand udenfor cafeen. Han hedder Edmund. Og han påstår, at Louise ikke er Louise, men hans kone Helene, der har været forsvundet i 3 år. Der opstår tumult, og da politiet ankommer, tager de alle med til Rønne.
Det viser sig, efter omfattende undersøgelser, at Edmund har ret. At Louise er Helene, som udover at være Edmunds hustru, også er mor til to mindre børn.
Louise/Helene lider af hukommelsestab efter et slag i hovedet, og har fuldstændig glemt de sidste 3 år.
På grund af børnene tager hun med Edmund tilbage til Silkeborg. Hjemmet dér er en kæmpevilla, og sammen styrede de to en virksomhed med mange ansatte og en omsætning i milliardklassen.
Det er hårdt for Helene at være væk fra Joachim - og omvendt.
Og der er noget, der ikke stemmer.
Hun anklages for mord, længes efter Joachim og prøver desperat at finde ud af, hvad der skete, dengang hun forsvandt.
Sideløbende foretager Joachim sin egen efterforskning - hvad skete der med den kvinde, Louise/Helene er anklaget for at have myrdet? Efterforskningen bringer ham i fare, han havner i et meget ekstremt miljø.
En vanvittig spændende og velskrevet bog, der kan anbefales til alle, der holder af en god krimi.
Lad dig ikke afskrække af forsiden, det er ikke lutter kys og romantik - men også mord, kriminelt miljø, drama, spænding, sex, løgne og bedrag i stor stil.

PS: Stort tak til de herrer for at give mig læsetrangen og -lysten tilbage.



onsdag den 11. maj 2016

Skøn sommerlæsning




Anmeldelse af  "Den perfekte dag" af Elin Hilderbrand


364 sider. Udgivet 29. april 2016

Denne roman er perfekt til strandtasken, pausen i havearbejdet eller en tur i sommerhuset.
Fra første side er man godt underholdt, når familien Carmichael/Graham skal holde bryllup.
Familien er samlet på ferieøen Nantucket, hvor Carmicael'erne har haft sommerhus i flere generationer.

Jenna skal giftes og savner sin mor, som døde år tilbage. Men moderen har efterladt en notesbog, hvori hun har skrevet en hel bryllupsmanual indeholdende alt lige fra,hvordan invitationerne skal se ud, til borddækning, menu og påklædning. Notesbogen er tænkt som vejledning, men Jenna følger den (næsten) slavisk.

Bogen foregår i ugen op til brylluppet, og vi møder hele den pukkelryggede familie, den fraskilte storesøster med en hemmelig affære, den dameglade bror - der kysser flere, end hvad godt er, faderen der er gift igen og talrige brudepiger og gommen og hans familie.

Romanen handler om kærlighed, hemmeligheder og løgne og er en virkelig underholdende beskrivelse af et upperclassbryllup, hvor alting alligevel ikke går helt som planlagt.

Elin Hilderbrand bliver i USA kaldt "Dronningen af sommerromanen", hendes bøger udkommer altid om sommeren i et kæmpe oplag.
"Den perfekte dag" er hendes første roman på dansk - men jeg håber, vi ser mere til hende.










LinkWithin

Follow Frk. Bogorm