søndag den 22. november 2015

På landet

Nu har jeg boet her i lidt over en uge.
Hver dag stormer og regner det.
Mere end halvdelen af tiden er her bælgravende mørkt.
I går havde jeg ugens eneste fridag, og har først fri igen næste mandag.
Det er naturligvis godt og dejligt at have et arbejde, men det ville søreme også være rart, hvis jeg havde lidt mere tid herhjemme, mens det er lyst.
Især når jeg lige er flyttet ind. Jeg skal have hentet resten af mine ting (og mit fjernsyn!) som stadig står i min venindes garage.
Have fundet ud af, hvilke gardiner jeg skal have op at hænge, og pakket de sidste kasser ud. Lært brændeovnen(e) ordentligt at kende, og hentet mere brænde ind fra haven.

Men det bliver ikke til så meget, når det er mørkt når jeg tager på arbejde og næsten mørkt, når jeg kommer hjem.
Al hundeluftning foregår med lommelygte (hvilket minder mig om, at jeg skal huske at købe batterier), og i går styrtede det ned, da vi ville have gået en dejlig lang tur.
Jeg var i nærmeste by i går for at handle. I radioen talte de kun om snestorm, og jeg orkede ikke sne inde med et tomt køleskab.
Jeg fik lavet mad til to-tre dage og til fryseren, dejligt.

Desværre får jeg næsten ikke læst. Jeg orker det simpelthen ikke. Jeg har ellers en masse nye og helt sikkert gode bøger liggende. Jeg er bare ligesom for træt. Forleden kom der en kæmpe billeagtig skabning marcherende i den blå stue. Stor som en tændsikæske. Grim som bare fanden. Og tung! Gulvbrædderne nærmest gav sig, da den røg ned ad den lille brændeovnsskovl, jeg ville transportere den tilbage i naturen på.

I aftes, da jeg sad og strikkede og hørte John Mayer, gøede Nanna pludselig helt vildt. Mærkelig lyd bag den ene indbyggede bogreol. Et dyr af en slags.
Og senere, da jeg endelig var faldet i søvn ovenpå, blev jeg vækket af en lyd.
Jeg satte mig skrækslagen op i sengen og tænkte slanger og mus og rotter.
Da jeg havde siddet stille længe nok med tændt lys og bankende hjerte, kom en lille mus spurtende.
De der små fødder kan godt nok trampe, det lød som om den galoperede.
Men sådan er det åbenbart ude på landet. Jeg må have fat i nogle musefælder.

Jeg sneede ikke inde (denne gang), i morges var her kun ganske lidt sne. Så jeg kunne godt køre på arbejde, og mødte først sne oppe omkring Rønnede.
Men så fik jeg da fyldt lidt op i køleskab og fryser.

Er der nogen, der har erfaring med de der svenske porcelænskakkelovne som på billedet? Jeg synes den buldrer derudad, når den er i brug... Måske er der nogle smarte tricks?



torsdag den 19. november 2015

Tag over hovedet

Endelig har jeg fået tag over hovedet. Siden 30. juni har jeg boet rundt omkring: en måned på Bornholm i campingvogn, 2 måneder i Næstved og utallige nætter hos gode veninder.
Nu kan jeg prutte, spise, gå i bad, sove, høre musik, vaske tøj eller læse, lige når jeg har lyst til det.
Uden at føle mig til ulejlighed. Uden at spørge først.
Jeg bor et absolut helt vidunderligt sted. Langt nede på Sydsjælland. Med skoven lige op ad huset og havudsigt. Fint, smukt og stort gammelt hus.


Og det allerbedste af det hele er, at jeg endelig har fået hunden hjem fra Bornholm. Har savnet hende rigtig meget, men også glemt hvor meget hun sviner, og at hun også skal skide, selv om det er bælgmørkt og det regner og stormer.
Jeg har oven i købet haft gensyn med nogle af mine ting! Nogle få bøger har fundet vej hertil, og jeg glæder mig til at få resten af mit habengut herned.
Huset er heldigvis rimelig møbleret, så her er ikke tomt, og her er en seng. Mit tøj er i et skab og ikke i en kuffert.
Desværre forærede jeg sofaen væk engang i sommer, så nu kæmper hunden og jeg om den blødeste plads i huset.


Nu glæder jeg mig til at der atter kommer ro på, så jeg får overskud til at læse noget mere og skrive nogle boganmeldelser. Ja bare til, at komme i gang med et "rigtigt liv" igen.
Jeg er ikke hjemløs mere. Men man skal åbenbart savne noget hele tiden. Hesten står i Stenløse, men jeg ved, der bliver passet rigtig godt på hende.

LinkWithin

Follow Frk. Bogorm