tirsdag den 26. maj 2015

Vinderne er fundet!!!

Pinligt!

Jeg undskylder mange gange! Jeg havde jo LOVET at trække vinderne søndag d. 24. maj 2015 - og det har det jo ligesom været!
Jeg undskylder mange gange. Undskyldningen - eller forklaringen - følger på et andet tidspunkt. For nu drejer det sig IKKE om mig, men om de heldige, der kan se frem til at få nogle gode bøger med posten.

Conni, Alex Wallin og Thorning49

Send mig flux jeres mail og postadresser (til frkbogorm(snabela)gmail.com) og begynd at glæde jer!

Tak til alle som deltog og likede Forlaget Bazar og Frk. Bogorm på Facebook :-)





tirsdag den 19. maj 2015

Boganmeldelse: Hjerter i brand (må ikke slukkes)

Anmeldelse af Emma Hamberg: "Hjerter i brand (må ikke slukkes), 


Udgivet 1/11-14, 486 siders
Kan købes her
Emma Hamberg skriver nogle af de absolut bedste chicklit bøger! Og får du efter min anmeldelse lyst til at læse denne, bør du læse "Næste stop Rosengädda" først. De er begge udkommet som paperback.

Atter er Tessan hovedperson. Hun er med geden Bella flyttet ind i en gammel stationsbygning i en lille, svensk by (Hvordan det nåede dertil, får du at vide hvis du læser den første bog). 
Hun har ingen penge og ingen venner. Hun har en drøm om at lave stedet om til en restaurant - hendes store passion er madlavning.
Hun knokler løs, men udmattes mere end hun plejer. Bliver svimmel, får kvalme og har et ufatteligt søvnbehov... Hun tør ikke gå til lægen, da hun frygter at være alvorligt syg.
Jonny er byens brandchef. Det vil sige, det var han engang. Han er netop dumpet til årets brandmandsprøve og sidder nu mutters alene og sørger i fempersoners sofa i lejligheden over brandstationen. Han tilbringer tiden med at se film, som han jævnligt græder over. Mest af alt græder han over sig selv og sit kuldsejlede liv. Han er ensom.
De to lærer hinanden at kende. De hjælper hinanden ud af ensomheden, men da der kommer en ny, mystisk og dragende mand til byen, sættes deres venskab på en alvorlig prøve.
Tessan må igen tage sit liv op til revision da det viser sig, at det hun fejler ikke er noget, der bare "går væk" af sig selv.
Bogen er dejlig og hjertevarm. Sørgelig og morsom. Jeg håber der kommer en 3'er!

"...en fortælling om passion, frygt og modet til
at bryde ud af gamle indgroede vaner og leve efter sit hjerte"


Emma Hamberg har også skrevet "Brunstkalenderen" og "Svømmeprøven", som begge varmt kan anbefales.


søndag den 17. maj 2015

Giveaway: Vind lækre romaner


GIVEAWAY


Lige nu kan du være den heldige vinder af 

Bøgerne er sponsoreret af Forlaget Bazar

2 skønne, vilde, voldsomme og brutale vikingeromaner
af den danske forfatter Susanne Clod Pedersen.
For at deltage i lodtrækningen - som finder sted
SØNDAG D. 24. MAJ KL. 21.00
skal du:
  • Like/følge Frk.Bogorm  og/eller Forlaget Bazar på Facebook
  • Skrive en kommentar herunder, hvor du fortæller om du vil have e-bog eller papirbog
  • Gøre hvad du kan, for at have en dejlig sommer
Det vil være skæppeskønt om du også DELER på Facebook - men det er ikke noget krav :-)


LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...