mandag den 30. marts 2015

Krimimesse 2015

Lørdag d. 21. marts var jeg på Krimimessen i Horsens. For allerførste gang i mit liv. Stod op kl. 5, kørte til Roskilde, tog toget til Odense, hvor jeg mødtes med en dejlig medbogelsker. Vi tog bussen, arrangeret af Odense Bibliotek, til Horsens. Bussen var proppet med krimiglade mennesker - mest midaldrende kvinder som jeg selv.
Vi fik serveret kaffe og de lækreste rundstykker. Vel ude på motorvejen fik vi uddelt et ark papir, det var Krimiquizzen.
To sider med spørgsmål om krimier.


Jeg har aldrig været i fængsel. Og jeg havde nok troet, at hele messen var inde i den tidligere fængselsbygning. Det var den ikke. Det blæste en halv pelikan, og man skulle kæmpe mod vinden for at gå et pænt stykke ned til det store, hvide telt. Derinde var alle bøgerne. To scener og en café. Og pænt proppet og koldt.
Da jeg stod og snakkede inde på Modtryks stand, mens jeg nærmest aede Håkan Nessers bøger, siger Malene pludselig: "Han står lige dér! Vil du hilse på ham?" Jeg vendte mig om og så en tårnhøj ældre herre. Og så sagde jeg "nej nej, jeg ville ikke ane, hvad jeg skulle sige til ham". Senere var jeg der igen. Og så stod han der igen. Og så blev jeg nødt til at hastekøbe en af hans bøger, som jeg ikke mente at have i forvejen. Og han signerede den. Og talte det smukkeste svensk og jeg forstod hvert et ord. Og han var så rar og klog.
Jeg forstod så også, at jeg åbenbart er en slags starfucker?
Jeg var (er) fuldstændig benovet over at møde ham, og som man måske kan ane på billedet, strålede jeg som en glad julegris.
Håkan Nesser er for mig toppen af alting. Jeg tror faktisk, at hvis jeg skulle havne på en øde ø med en kuffert fuld af bøger, skulle det være hans bøger. Jeg er sikker på, at man for hver læsning af samme bog, vil opdage noget nyt, forstå noget mere. Jeg er dybt begejstret for hans måde at skrive på og beundrer hans fantasi, som rækker meget længere, end til at sprætte nogle personer op, jage en morder og beskrive det hele bloddryppende og detaljeret.
Hvis ikke han var ca. 2 meter høj og godt gift, ville jeg faktisk gerne gifte mig med ham. Eller nej - måske hellere have ham som en klog og sympatisk onkel...
Nok om Nesser!
Jeg talte også med Ann Cleeves, hende med de gode krimier om Shetlandsøerne og Jimmy Perez.
Det var også ret stort. Og hun kunne fortælle, at til efteråret kommer den første bog om VERA på dansk!! Jeg tror ikke, jeg var den eneste der fulgte med, da DR1 viste afsnittene om Vera engang i vinter.

Min veninde og jeg var de (eneste) der havde alle spørgsmålene i quizzen besvaret korrekt, og på vej hjem i bussen fik vi hver en bog

Kan også købes på Plusbog.dk


tirsdag den 24. marts 2015

Når glæde kommer med posten

De sidste to dage har der ligget andet end regninger til mig i postkassen:

 Først var det en gave fra en dejlig veninde, med hvem jeg var på Krimimesse i lørdags.
Er ret imponeret over de fancy kuverter, de har derovre i Odense. Og sådan et kort, der minder mig om det, jeg så ofte tænker og har intentioner om, men ikke er så god til. I pakken er der 6 timers underholdning  med en lækkermås der hedder Jason Isaacs, Dvd'en hedder "Den indre fjende" aka The state within.

Og så var der pakke fra Gyldendal. Hunden var ligeså spændt og nysgerrig som jeg


Det viste sig, den indeholdt bogen "Monster", som jeg er stødt på rundt omkring den sidste uges tid. 
Men der var mere end det - en pakke blyanter samt en illustration og et citat, begge på dejligt kraftigt papir



Der var også en lækker notesbog "Til det, der sker om natten, som du ikke kan fortælle andre om"


Jeg er rigtig spændt på at læse bogen, og tager notesbogen og blyanterne med op i seng.
Måske der så sker noget, jeg ikke kan fortælle andre om?

 Tak til både Gyldendal og den dejligste kvinde i Odense!



fredag den 13. marts 2015

Vikarnyt


Var som sædvanlig kvalmende tidligt oppe. Men solen farvede himlen rød og lilla på smukkeste vis, mens jeg i pyjamas, vinterfrakke og gummisko turboluftede hunden i morges. Så det var ok!
Mødte kl. 8 på den mindste af de to skoler, som jeg er vikar på. Havde tysk i første time (hm) og derefter 2 timer dansk i den 6.klasse, jeg har fast i 4 uger.
Det var meget sjovere end tysk. Jeg elsker dansk. Og jeg elsker den dér følelse af fuldkommenhed, der pludselig kan dukke op. Sad på kanten af et bord, og forsøgte at forklare to hormonplagede teenagedrenge, hvad jeg egentlig mente med "problemformulering". Lige dér, midt på det grimme institutionsagtige skolebord, oplevede jeg et glimt af lykke.
Som kom igen senere, da jeg på mystisk vis havde skabt kontakt til to meget forskellige drenge.
Vi snakkede om bøger. Og jeg har garanteret den ene, at jeg dæleme nok skal finde ham en bog, han både kan lide og kan læse (han sagde at det havde alle de andre lærere også sagt - men jeg svarede, at alle de andre lærere nok ikke har været boghandlere og gjort mange drenge glade,ved at finde dem gode bøger).
Den anden dreng skal jeg have en bog med til på mandag.
En tur på skolebiblioteket fik mig dog ned på jorden. De havde kun gammelt skrammel. Jeg kunne ikke lige umiddelbart finde én eneste af alle de gode serier til drenge. Ubegribeligt og sørgeligt!
Det var vitterlig et uinspirerende og deprimerende sted, det skolebibliotek. Jeg kunne se, bibliotekaren havde forsøgt at gøre det indbydende - men jeg forstår godt, at ingen i "min" klasse er interesserede i at besøge det.
Jeg vil se, om ikke man kan få bøgerne på den anden skoles bibliotek...

Billedet har jeg lånt her




søndag den 1. marts 2015

"De hængte hunde" - boganmeldelse

Anmeldelse af Jens Henrik Jensens "De hængte hunde",

Udgivet 24/10-13 

Jeg har læst alle Lars Henrik Jensens andre krimier, men af en eller anden mystisk grund, ikke denne.
Det er der nu rådet bod på - og er jeg lige glad for det!
Den tidligere elitesoldat Niels Oxen er den højest dekorerede soldat i Danmark nogensinde. På trods af det - eller netop derfor? - lever han en forhutlet tilværelse i København. Han undgår menneskelig kontakt og indbyder heller ikke til det, med sit vildtvoksende hår og skæg og ildelugtende krop. Han lever fra hånden til munden med samojedespidsen Mr. White.
Hunden er det eneste levende væsen, han omgås. I hans omfangsrige rapport fra forsvarets psykolog er han diagnosticeret med PTSD. Han er også en vaskeægte helt, der flere gange har reddet soldaterkammerater fra døden.
I bogens start begiver han sig fra hovedstaden til Rold skov, hvor han slår sig ned for at bo i fred med sin hund. Men freden forstyrres, da han observerer noget mystisk ved det nærliggende Nørund Slot. Han nærmest snubler over en død mand og får en hængt hunds pote i ansigtet.
Ejeren, den højt respekterede, tidligere ambassadør Hans-Otto Corfitzen myrdes, og da der findes spor af Oxen og Mr. White på godsets jord, mistænkes han hurtigt og hentes ind på politistationen.

Andre steder i verden finder mænd deres hunde hængt, for så selv kort tid efter at dø.
Det viser sig, at der er en sammenhæng mellem disse mænd - og det handler om magt.

Oxen er først mistænkt, men bliver så tilknyttet PET, hvor han uofficielt får frie tøjler - og et anseeligt beløb for at hjælpe med opklaringen.
Som partner får han den etbenede Margrethe Franck. De er et usædvanligt godt makkerpar og bogen er hæsblæsende og åndeløst spændende.
Jeg vil ikke røbe mere, kun opfordre dig til at læse bogen, og takke Jens Henrik Jensen for at skrive så fantastisk! Jeg skal helt sikkert have fat i "De mørke mænd", som er anden del af trilogien om Oxen.


Du kan læse et uddrag af bogen her
Eller købe den her

Facebook - få fingrene i en bog

Forleden opdagede jeg til min store glæde, at Frk. Bogorm var meget tæt på at de 200 "synes godt om" på Facebook.
Det skal da belønnes!
d.3.3. kl 15 trækker jeg lod blandt alle, der synes godt om Frk. Bogorm på Facebook - vinderen får en.... tadaaaa ... BOG!
Så synes du ikke i forvejen godt om Frk. Bogorm på Facebook, vil jeg opfordre dig til at gøre det - og gerne inden d.3/3 - så kan du få dig en bog :)

Ved at trykke HER skulle du gerne komme til
Frk. Bogorms side på FB

LinkWithin

Follow Frk. Bogorm