torsdag den 19. november 2015

Tag over hovedet

Endelig har jeg fået tag over hovedet. Siden 30. juni har jeg boet rundt omkring: en måned på Bornholm i campingvogn, 2 måneder i Næstved og utallige nætter hos gode veninder.
Nu kan jeg prutte, spise, gå i bad, sove, høre musik, vaske tøj eller læse, lige når jeg har lyst til det.
Uden at føle mig til ulejlighed. Uden at spørge først.
Jeg bor et absolut helt vidunderligt sted. Langt nede på Sydsjælland. Med skoven lige op ad huset og havudsigt. Fint, smukt og stort gammelt hus.


Og det allerbedste af det hele er, at jeg endelig har fået hunden hjem fra Bornholm. Har savnet hende rigtig meget, men også glemt hvor meget hun sviner, og at hun også skal skide, selv om det er bælgmørkt og det regner og stormer.
Jeg har oven i købet haft gensyn med nogle af mine ting! Nogle få bøger har fundet vej hertil, og jeg glæder mig til at få resten af mit habengut herned.
Huset er heldigvis rimelig møbleret, så her er ikke tomt, og her er en seng. Mit tøj er i et skab og ikke i en kuffert.
Desværre forærede jeg sofaen væk engang i sommer, så nu kæmper hunden og jeg om den blødeste plads i huset.


Nu glæder jeg mig til at der atter kommer ro på, så jeg får overskud til at læse noget mere og skrive nogle boganmeldelser. Ja bare til, at komme i gang med et "rigtigt liv" igen.
Jeg er ikke hjemløs mere. Men man skal åbenbart savne noget hele tiden. Hesten står i Stenløse, men jeg ved, der bliver passet rigtig godt på hende.

4 kommentarer :

  1. Dejligt at du har fået et hjem igen :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Louise, det var ikke et spor sjovt at være omflakkende :-)

      Slet
  2. Hvor dejligt for dig endelig at kunne være dig selv og jeg kan da ikke undgå at lægge mærke til den meget stemningsfulde indbyggede reol rundt om vinduet. Det ser bare så hyggeligt ud :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er simpelthen et genialt hus, der er indbyggede reoler i næsten alle rum! Elsker det :-)


      Slet

LinkWithin

Follow Frk. Bogorm