tirsdag den 6. oktober 2015

Lotus Blues

Anbefaling af Kristina Ohlssons "Lotus Blues"


udgivet 18/9-15, 383 sider
Kan købes her
Kristina Ohlsson er en forholdsvis ny stjerne på den svenske krimihimmel. Med Lotus Blues starter hun en ny serie - andet bind kommer allerede til foråret, hvilket jeg er ret glad for, efter jeg har læst denne her!

Martin Benner er advokat. Og vores hovedperson. Han er ikke umiddelbart et særligt behageligt bekendtskab. Han er storforbruger af både penge og kvinder. Han nyder luksus uhæmmet.
Men han er også enlig far. Hans søster og hendes mand døde, og Martin var den eneste, der kunne tage sig af barnet. Det gjorde han velvidende, at det ville ændre hans liv.
helt usympatisk er han altså ikke.

En dag møder en lettere forhutlet person op på hans kontor. Fortæller, at han er bror til Sara Texas, som døde efter at have tilstået fem mord. Han påstår at hun er uskyldig, og han vil have Martin Benner til at hjælpe med at bevise det.

Modvilligt lover Martin at se på det. Men det skulle han ikke have gjort. Pludselig er han ikke længere herre over sit eget liv, han er oppe mod stærke kræfter, der vil have ham til at opgive sagen.
Men Martin er en stædig rad...

Da jeg først havde vænnet mig til hovedpersonen, blev jeg ret hurtigt suget ind i hans univers.
En krimi, jeg absolut kan anbefale.
Kristina Ohlsson har også skrevet andre bøger, som er oversat til dansk:

  1. Askepot
  2. Tusindfryd
  3. Skytsengle
  4. Paradisoffer
  5. Davidsstjerner

Ingen kommentarer :

Send en kommentar

LinkWithin

Follow Frk. Bogorm