torsdag den 29. maj 2014

Himmelfartsdag

Hold da helt op, en skøn bog, jeg lige er blevet færdig med! Jeg sidder her under parasollen med følelsen af, at intet er umuligt. Den handler om Pikej, der cykler hele vejen fra New Delhi i Indien til Borås i Sverige for at blive genforenet med sin elskede Lotta. Og så er historien oven i købet sand! 



Jeg kommer med en ( meget positiv ) anmeldelse sf den, når den udkommer d. 3. juni...

tirsdag den 27. maj 2014

Tirsdag

Min hest har holdt fridag i dag. Min hund har været til frisør og mine høns er begyndt at rende ind ad havedøren. Jeg selv er startet på en virkelig god bog, er nået til side 117 på kort tid.
Hvem siger, det er kedeligt at bo på landet?

Her er hunden før den blev klippet




Og efter



Her er hønen


Og her er bogen


Og det var så mit pegebogsagtige indlæg...
Ligger og putter med hunden, der er rendt ind i en heftig identitetskrise :-) Og F...!!!! Jeg har glemt at lægge hønsene i seng!!! 
PS. De var alle (til en afveksling) gået ind i huset og sagde fornærmede lyde da jeg lukkede af.

Havehygge

Så er der igen gang i et par bøger. 
Alderen gør dog det svært at ligge på maven og læse. Gå dog til Louis Nielsen. 

torsdag den 22. maj 2014

"Liv efter Liv" boganmeldelse

Anmeldelse af "Liv efter Liv" af Kate Atkinson,

Udgivet 22. maj 2014, 531 sider
LÆS I BOGEN VED AT KLIKKE HER

Det sker af og til at jeg læser en bog, jeg har virkelig svært ved at anmelde. Jeg læste denne bog for en uges tid siden, og har lige siden spekuleret over, hvordan jeg skulle gribe anmeldelsen an.
Og jeg er nået frem til, at jeg kun kan give et meget lille referat og fortælle meget lidt om bogen. For hvis jeg siger for meget, ødelægger jeg det hele for dig, hvis du skal læse den. 
Og det skal du!
Bogen har fået Costa prisen for bedste roman, er kåret af Goodreads som årets roman 2013 i kategorien historisk fiktion. 
Og jeg er fuldstændig vild med den.

Bogens hovedperson er Ursula Todd, som fødes en kold februarnat i 1910. Jordemoderen når på grund af voldsomt snevejr ikke frem. 
Ursula dør ved fødslen. Eller gør hun? Og nu er det, det begynder at blive vanskeligt for mig.
For Ursula dør (nok) ikke. Hun lever gennem det 20. århundrede og gennem hende oplever vi mange af de store historiske øjeblikke.
1. Verdenskrig, 2. Verdenskrig, bombningerne af London, Hitlers forførelse af det tyske folk - og meget mere.

Bogen springer i tid og sted, om som sædvanlig med Kate Atkinson gælder det om at have tungen lige i munden. Ikke at hun er vanskelig at læse - hun er vanvittig god med en dejlig humor og virkelig gode og interessante personskildringer - men der sker meget hele tiden, og jeg kunne godt blive lidt forvirret ind i mellem.

Du behøver ikke være interesseret i historiske romaner for at læse denne.
Men jeg synes virkelig, du skulle prøve Kate Atkinson - hun er absolut i både sær- og topklasse!
Jeg vil  også lige benytte lejligheden til at anbefale andre af hendes bøger - begynd med "Familiehistorier", fortsæt med "En god gerning", "Hvornår kommer der en god nyhed" og "Tog tidligt af sted tog hunden med".

Rigtig god fornøjelse!




mandag den 19. maj 2014

Og så holdt regnen op

Endelig! I dag vågnede jeg lidt over 8. Skyndte mig ned og ud med hunden. Lavede kaffe til mig og en af hestedamerne. Så red vi en dejlig rolig skridttur, som sluttede med en løssluppen heftig galop da vi næsten var hjemme. så skønt, at jeg lige måtte råbe nogle cowboyagtige lyde i farten.
Vi har fået drivhus her på gården. Det er ikke mit. Men jeg har plantet tomater og sat en masse blomsterfrø til spiring derinde. Det bliver nok godt. Nu sidder jeg ovenpå ved skrivebordet foran det buede vindue i stråtaget. Kl. er 22.01 og det er ikke helt mørkt. Jeg har lagt hønsene i seng, og kan ane nogle af hestene på folden. De gumler wrap. Jeg hører U2´s "The Joshua Tree", efter jeg endelig har renset min oldgamle cd afspiller, så den gider spille igen.
Er ved at læse en spændende bog (som sædvanlig). Livet er ok i dag. Selv om jeg stadig ikke har fundet noget job.
Og her er et billede af det meste af min underetage. Står i døråbningen fra "entreen".


Her er så hele min nederste etage minus meget lille
badeværelse og fyret og indgangen.


onsdag den 14. maj 2014

Regn

Jeg har virkelig svært ved at holde ud, at det øser ned hele tiden!
Mit energiniveau daler.
Hunden lugter konstant af våd hund. Mit tøj skal hænge inde i mit mikrohjem for at tørre.
Min regnfrakke er utæt. Mine regnbukser holder ikke vand. Der er hul i mine gummistøvler...

MEN HOV nu skinner solen! Og humøret er pludselig meget bedre. Skyndte mig ud at longere hesten, straks det holdt op med at regne, mugede og fodrede i tørvejr :-) Pludselig er det lunt og med solskin mellem alle skyerne måtte jeg også lige lidt i haven.
Nu har jeg lige spist foran computeren, tror altså, jeg må ud i haven igen:-)

lørdag den 10. maj 2014

Hønsene nu

Som nogle af jer måske har set (svært at undgå) fik vi høns i marts måned. De er vokset sig store og smukke, og de fleste har vist en imponerende fjervækst i numsen. En er dog stadig halvskaldet og rød bagi.
Nu lægger de mellem 6 og 8 æg om dagen, muligvis flere, men de lægger dem alle mulige steder. Lige for tiden lægger de nogle inde i hønsehuset, inde bag hestenes slowfeeder, bag deres gamle redekasse (som aldrig blev brugt til andet end at skide på) som står inde mellem nogle skure med halm mm. De sidste nye hit er under en lille vogn, inde i den boks, hvor vi har trillebøre og møggrebe...

Her er så et par billeder af hønsene, som de så ud da vi fik dem, og som de ser ud nu.





Jeg er temmelig glad for de hønsepiger .-)

fredag den 9. maj 2014

Mon jeg er den eneste

der ikke har set - eller skal se - Melodi Grand Prix?
Jeg kan i al fald godt lige få den fornemmelse, når jeg besøger Facebook. Nå men jeg gider ikke. Det var kun sjovt dengang jeg var barn (i 1970érne). Der sad vi alle ovre hos nogle af mine forældres venner i parcelhuskvarteret. Linet op i 3-2-1 sofasættet med stemmesedler, slik og citronvand.
Det var tider.

Jeg er stadig arbejdsløs. Eller ledig, som det hedder i pjecen fra jobcenteret.
Og egentlig gør det mig ikke så meget. Jeg synes bare det er lidt anstrengende, hele tiden at kigge efter job alle mulige steder på nettet, i aviserne og på de mails jeg får fra diverse jobagenter, som rammer fuldstændig forkert. Nej, jeg har ikke lyst til at arbejde med telesalg og sælge aviser.
Eller være hardvaresælger for et IT firma. Eller kontorchef i forsvarsministeriet.
Faktisk har jeg noget af en "hvad skal jeg være når jeg bliver stor" krise.
Jeg ANER ikke, hvad jeg virkelig har lyst til. Noget med bøger naturligvis.
Helst.
Eller hvad? Joeh...
Jeg har været hos en jobcoach (formidlet af jobcenteret) og det var en overraskende positiv oplevelse.
Jeg var i strålende humør hele vejen hjem.
Jeg ævlede løs til manden, som ind i mellem var så heldig at få indført et par spørgsmål.
Og han synes, mit "kodeord" er frihed. Og at jeg skulle være noget andet end boghandler...
Jeg skal derop igen næste uge, og det glæder jeg mig til. Det er meningen, at vi i fællesskab skal kort/klarlægge, hvilke kompetencer, kvalifikationer og interesser jeg har - og så finde ud af, hvilken vej jeg skal gå.



torsdag den 8. maj 2014

Ingenmandsland

Har lige læst den sidste side og føler mig helt tom. Fandens god bog. Kate Atkinson er fantastisk. Lidt svær ( måtte have gang i hjernecellerne) - men fantastisk. 

tirsdag den 6. maj 2014

Boganmeldelse: "Den forkerte giraf"

Anmeldelse af Maise Njors "Den forkerte giraf",

Udgivet 1. maj 2014, 208 sider
Tryk på ovenstående linie og læs lidt i bogen

Jeg kan ligeså godt starte med at sige, at jeg er fuldstændig vild med Maise Njor. OG hendes bøger.
Med stor fornøjelse har jeg læst dem alle, nogengange tåkrummende, andre gange grinende og såmænd også med lidt tårer i øjnene.
Og så læste jeg denne her. Og blev så glad. Selvfølgelig på forfatterens vegne, da hun tilsyneladende endelig har turdet vove pelsen og finde kærligheden igen. Men faktisk blev jeg allermest glad på egne vegne - der er sgu ikke noget så dejligt som at læse noget, man kan nikke fuldstændig genkendende til - især når man så samtidig føler at kan man ikke være helt unormal, når man også har haft de samme tanker og følelser.
Eller også er jeg bare unormal - men så er jeg det sammen med Maise - og så er det faktisk helt okay.

Bogen består af en masse tanker og overvejelser om kærlighed, tilsyneladende alle under en endeløs venten på et tog i Indien, hvor hun er på rejse med den nye kærlighed. Som hun altså godt kan elske, selv om han har hvide strømper i sandalerne.
"Vi er bare guppyer, der gør det samme som de andre" siger hun om os kvinder. Og det er nok sandt for de fleste af os, pludselig spiser vi Skyr, som jo ikke smager fantastisk, bare fordi de har skrevet om det i Alt for damerne og alle andre gør det.
Hun tager fat i vores fokusering på skønhed, kernefamilien, angsten for nærvær og ensomhed.
Og jeg var så begejstret hele vejen igennem. Og er det stadig. Hun er skam en klog og dejlig dame, hende Maise.
Jeg vil især anbefale bogen til dig der er 35+, jeg tror ikke, jeg er den eneste der føler et par brikker falde på plads og en form for lettelse ved at læse bogen.
Rigtig god fornøjelse

Du kan købe bogen her




torsdag den 1. maj 2014

Nydelse

Har fundet et sted i haven med sol og læ. Læser Kate Atkinsons "Liv efter liv". Det er ren nydelse og jeg spiser siderne langsomt ligesom mørk chokolade. Hun skriver fantastisk. 
Jeg læser men du må vente:  Bogen udkommer først d.22. Den er kåret af New York Times som en af de 10 bedste bøger i 2013. Det forstår jeg så godt, selv om jeg kun er nået til s. 162.

LinkWithin

Follow Frk. Bogorm