onsdag den 19. november 2014

Glad

Sidder en anelse søvnig efter min 3. dag som vikar.
I dag kom en lille purk mig i møde med en tegning i hånden:


De er altså virkelig små i 2. klasse og næsten alle drengene har morgenhår.
I dag havde jeg dem i 4 timer natur/teknik og måtte sætte hjernen hurtigt i sving for at finde på, hvad vi skulle lave. De andre gange havde læreren skrevet, hvad vi skulle bruge timerne til.
Det eneste der stod på ugeplanen var hygiejne og sundhed.
Så vi talte meget om at vaske hænder, bussemænd og snot. Ret morsomt faktisk. Og cola og hvidkål og hvad ved jeg. Jeg gav dem en opgave på tavlen. Og så fik jeg ellers travlt med at hjælpe med at stave og google adresser på idrætsforeninger m.m. De har allesammen Ipads - det er jo vildt! Pludselig var de 4 timer gået. Og jeg skulle have 2 timers matematik i en 3. klasse.
Det har været 3 dejlige dage - de siger nogle sjove ting, sådan nogle små størrelser.
En af pigerne kom hen til mig:
Pige: "Er det rigtigt at du ikke har nogen mand?" (så vantro ud)
Mig: "Ja"
Pige: "Men du er 45 og du har ikke nogen mand?"
Mig: Nej"
Hun så på mig med et blik der sagde "stakkels dig, du er så gammel og har ikke nogen mand"...
Pige:"Men du har et barn!"
Mig: "Ja"
Dreng: "Så har du jo været gift!"
Mig: "Nej, jeg har aldrig været gift"
(De kiggede på hinanden) og jeg syntes jeg blev nødt til at forklare:
"Man får jo ikke børn af at være gift"
Pige: "Jo"
(Drengen kigger på pigen)
Dreng: "Nå men så har hun i hvert fald haft en kæreste engang"
Pige: "Nååårhhh..."

Jeg er virkelig glad for at være sammen med de unger, glad for at komme ud og lave noget - selv om det ikke har så meget med bøger at gøre...

11 kommentarer :

  1. Årh hvor sødt, at han lige kom med en fin tegning til dig.
    Haha, der er ikke noget mere bedårende end små børns uvidenhed :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

      Slet
  2. Ja den er meget fin og jeg er glad for den :-) Men de der børn behøver jo ikke trampe i, at jeg er en gammel enlig kvinde :-)

    SvarSlet
  3. Hahaha...
    Børn er bare herlige! :D
    God aften til dig :)
    Knus Mizzepii.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak i lige måde - og tak for du følger med her :-)

      Slet
  4. De lyder herlige. Og hvor er det da en skøn gris :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. De er meget morsomme - og jeg er så glad for grisen :-)

      Slet
  5. Haha, det husker jeg tydeligt fra min tid som børnehavevikar.
    "Har du ikke nogen børn?!"
    "Neeej, ikke endnu."
    "Men har du så en mand?"
    "Jeg har en kæreste."
    "Bor I så i et stort hus?"
    "Nej, jeg bor alene og så bor han også alene, så besøger vi hinanden."
    "Det er mærkeligt... har I en hund?"

    :D

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja Anne, det er sjovt de er så små og har den dér idé om, hvordan mand/kvinde forhold bør være:-) Far, mor og børn (og hund og hus)

      Slet
  6. Jeg smiler stadig. Åh de børn ;)

    SvarSlet

LinkWithin

Follow Frk. Bogorm