onsdag den 12. november 2014

Abstinenser

Måske skyldes min overvældende træthed abstinenser?
Tilbragte to hele weekenden på BogForum i Bellacentret,  fredag - søndag fra morgen til aften.
Jeg elskede hvert evig eneste sekund, også selv om jeg ikke rigtig fik set så meget andet end Bazars stand og toiletterne:-) ( og et glimt af Linse der gik forbi - hvordan i alverden holder hun balancen?)
Jeg kan blive helt høj og lykkelig af at være omgivet af alle de fine, gode bøger - og alle de mennesker der elsker dem.
Jeg fik en masse små sjove og dejlige oplevelser, fik hilst på andre bloggere og nogle af mine egne læsere. Fik et kram overbragt fra Jylland og et fra Fyn.
Det er virkelig hyggeligt at få sat ansigter på nogle af jer, der følger med på Frk. Bogorm!

Nu er weekenden for længst overstået. Men jeg synes der mangler noget.
Jeg saaavner alle de der bøger og såmænd også menneskene!
Det var lidt ligesom en af de bedste dage, dengang jeg arbejdede i boghandel. Men dette var bare meget bedre, her måtte jeg nemlig både sidde ned, drikke kaffe og spise chokolade og holde pause efter behov.

Jeg har gang i alt for mange bøger for tiden, og posten kigger mærkeligt på mig. Jeg har Keplers, Blædels og Hambergs liggende - samt alt for mange andre.

Om lidt lægger jeg mig på sofaen med et tæppe og en stak bøger indenfor rækkevidde. Vejret er SÅ kedeligt og gråt og blæsende og koldt, at min hest har sagt den gerne vil holde fridag. Hunden er luftet, så jeg kan hygge mig med god samvittighed!

1 kommentar :

  1. Det var simpelthen bare så hyggeligt at hilse på dig :)!
    Og åh, jeg har stadig Bogforums-tømmermænd :'D Jeg glæder mig allerede til næste år!

    SvarSlet

LinkWithin

Follow Frk. Bogorm