mandag den 1. september 2014

Snestorm ønskes

Jeg kunne virkelig godt bruge en god, gammel gedigen snestorm lige nu! Sådan én der gør, at man sner inde i flere dage. Der hyler og hyller verden i hvidt, så det kun er nødvendigt at gå ud for at fodre hestene.
Det er nemlig årets fedeste (og travleste) tid for os bogelskere.
Der udkommer simpelthen så mange bøger for tiden - de skal være klar til julehandelen (som jeg heldigvis slipper for i år).
Men på en eller anden sær måde, er det også en lidt stresset tid.
På den gode måde dog.
Jeg har uendeligt mange helt nye og mindre nye bøger liggende, klar til at blive læst.


 Et udsnit af min definition af lykke
Og jeg får helt hjertebanken når jeg kigger på bunken, der nærmest vokser for hver dag der går. 
Jeg ved, jeg kommer igennem dem alle (og flere til), men uhh hvor er det svært at beslutte, hvilken der skal læses først, og ikke lige smuglæse lidt i en af de andre. 
Så lige nu er jeg i gang med en hulens masse bøger. Og har læst en hulens masse fantastiske bøger. Er bagud med anmeldelserne - har lige læst den nye Nesser (GOD) og den nye Lisbeth Brun (OGSÅ GOD)- men ikke skrevet om dem endnu.
Jeg har nemlig brugt en del krudt på at skrive til et helt andet medie - men mere om det en anden gang...

6 kommentarer :

  1. Snestormen er vist lidt langt væk at hente - men måske du får lejlighed til at nyde en god bog i solen her i weekenden ? ;o)

    SvarSlet
  2. Åh, 'Stoner' er enestående! Og ligeså er 'Stillidsen'!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har endnu ikke læst dem :-) Men glæder mig

      Slet
  3. Glæder mig til at læse 'Stoner' - den har lagt på min hylde et par måneder nu, så jeg er helt med på ønsket om SNESTORM!:P

    SvarSlet
    Svar
    1. Måske skulle vi alligevel vente et par måneder med den snestorm - det er nu s¨dejligt når solen skinner og det er lunt :-)

      Slet

LinkWithin

Follow Frk. Bogorm