onsdag den 24. september 2014

"Resten af livet" - boganmeldelse

Anmeldelse af Lisbeth Bruns "Resten af livet",

Udgivet 14. august 2014, 252 sider
Da denne bog ankom med posten lovede jeg mig selv, at jeg ville administrere det således, at jeg fortærede bogen i små bidder.
For efter at have læst de tre foregående bind (se nederst hvilke), var mine forventninger tårnhøje og jeg anede, at jeg ville sluge den alt for hurtigt.
Jeg glemte så ligesom det dér med små bidder.
Og mine forventninger blev indfriet til fulde.
Forventer du her en kritisk gennemgang, behøver du ikke læse videre.
Jeg er fuldstændig fjollet med Lisbeth Brun - hun er min nye litteraturheltinde.

"Resten af livet" foregår i 2012, hvor Helle igen vender hjem til  Lendrup.
Hun køber Fjordagerholm og etablerer en sommerridelejr for overvægtige børn, en slags julemærkehjem til hest.
Og allerede nu kan jeg mærke, at jeg ikke kan skrive så meget mere, uden at afsløre for meget.
Det vil jeg helst ikke. For jeg synes nemlig, du skal skynde dig ned i din boghandel, på biblioteket eller på nettet (du bestemmer helt selv) og få fingrene i "Vejs ende". Find en god stol, hiv stikket ud (eller sæt mobilen på lydløs), lav en kop kaffe/te - og nyd så Lisbeth Bruns uovertrufne fortællekunst!
Hun skriver så dejligt, at jeg bliver helt lykkelig i maven. Og det tror jeg, at mange andre også ville blive, hvis de læste hende.
Lisbeth Brun er superb.
...men jeg kan da afsløre at bøgerne handler om menneskelige relationer, den jyske natur og valg/fravalg.


Her er rækkefølgen på bøgerne:

  1. "Vejs ende"
  2. "Det du mister"
  3. "Som brødre vi dele"
  4. "Resten af livet"
Rigtig god fornøjelse!








Ingen kommentarer :

Send en kommentar

LinkWithin

Follow Frk. Bogorm