lørdag den 27. september 2014

Boganmeldelse: "Savnet"

Anmeldelse af Michael Katz Krefelds "Savnet"

Udgivet 19. september 2014, 367 sider
Bogen er 2. del i serien"Ravn" om den tidligere politimand af samme navn.
Han bor på sin husbåd i Christianshavnskanal med hunden Møffe og sine dystre tanker.
Den første bog hedder "Afsporet" (læs den først).
I dette bind skal Ravn hjælpe en kvinde, hvis bror er forsvundet. Efter et velgennemført tyveri mod sin arbejdsplads, hvor Mogens lænser firmaet for adskillige hundredetusinde, rejser Mogens til Berlin - og der slutter alle spor. 
Søsteren Louise hører ikke fra ham og kontakter vores Thomas Ravnsholdt for at bede om hjælp.
Først afviser han, men det hjælper på det at Louise er en tiltrækkende kvinde, og sammen rejser de til Berlin, for at finde Mogens. 
Med sig har de de eneste spor, en mailkorrespondance af romantisk karakter mellem Mogens og en Renate Schumann.
Bogen er i to spor. Det ene er nutiden i Danmark og Berlin med Ravn og Louise, det andet er i 1989 i Berlin, lige inden murens fald. Her følger vi Hausser, en usædvanligt frastødende Stasiofficer, med speciale i voldelige og smertefulde afhøringer.


Efter min mening er bogen lidt lang i spyttet. Det tager hundrede år, før Ravn og Louise havner i Berlin, men da de endelig ankommer, tager begivenhederne til gengæld fart.
For Mogens er ikke den eneste enlige mand, der er forsvundet...


Ingen kommentarer :

Send en kommentar

LinkWithin

Follow Frk. Bogorm