mandag den 18. august 2014

Boganmeldelse "Du må aldrig..."

Boganmeldelse af "Du må aldrig..." af Koethi Zan,
 forlaget Punktum

Udkommer 18/9 - 2014, 301 sider

Veninderne Jennifer og Sarah har i mange år haft en liste over ting, man aldrig må gøre.
Da de starter på universitetet i Ohio og bor sammen på campus, overholder de nøje denne liste.
Men en dag går det galt. 
Efter en fest ringer de efter en taxi. Taxaselskabet har de tidligere undersøgt og fundet værende sikkert nok.
Idet de stiger ind i taxaen slutter deres frie liv. 
Sarah, som er bogens fortæller, registrerer en underlig lugt men tænker, at den ikke er værre end man kunne forvente i en taxi.De falder begge bedøvede i søvn.
Da Sarah kommer til sig selv er hun i den kælder, der skal blive hendes hjem de næste tre år. Hun er lænket til væggen og er nøgen. Jennifer er ikke at se.

Ti år senere står gerningsmanden til prøveløsladelse. 
Sarahs liv blev aldrig det samme igen. Hun bor i New York i en lejlighed med store sikkerhedsforanstaltninger, en lejlighed, hun sjældent kommer ud af. 
Hun lider blandt andet af angst og har svært ved at acceptere, at Jennifer ikke kom ud af kælderen.

For at forhindre prøveløsladelsen må hun frembringe al sin styrke og kontakte en af de andre piger fra kælderen. De andre piger har deres egne grunde til at hade Sarah, men hun og Tracy rejser gennem USAs mørke perverse verden - hemmelige kulter, tortur og BDSM -  i en jagt på sandheden om deres bortfører...

Romanen veksler mellem fortiden i kælderen og nutiden, hvor jagten på sandheden om Jack Derber og håbet om at finde Jennifers lig blander sig med minderne fra den mørke tid.
Det viser sig hurtigt, at det er langt værre og større, end de havde forestillet sig, for kunne Jack Derber have gjort det hele alene?

En temmelig sindsoprivende og nervepirrende psykologisk thriller, velskrevet og uhyggelig. 
Trods emnet er den ikke så afskrækkende (fangenskabet i kælderen er beskrevet, så det er til at holde ud at læse) at man helt dør af skræk under læsningen. 
Men det var tæt på.



7 kommentarer :

  1. Puha - den lyder grum. Men spændende .. Mon man har lyst til at hyre en taxa efter at have læst den ?

    SvarSlet
  2. Nej Mona, jeg er temmelig glad for at jeg har bil :-)

    SvarSlet
  3. uuuuuh! hvor lyder den skræmmende uhyggelig! Mon man skulle gemme den til en mørk aften hvor det regner og vinden hyler??:D

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er en god idé Astrid - hvis du tør!! :-)

      Slet
  4. Fy for den, hvor lyder den da uhyggelig. Den er jeg ikke sikker på at jeg ville turde læse.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej og velkommen til :-) Ja den er temmelig uhyggelig - men den er altså stadig til at læse :-)

      Slet
  5. Så gyser i går, så tør slet ikke tænke på at begynde på sådan en bog lige nu. Kunne dog være spændende at starte på om noget tid. :-)

    SvarSlet

LinkWithin

Follow Frk. Bogorm