tirsdag den 26. august 2014

Interview med Fay Weldon

Har jeg ikke her...
men du kan klikke ind på denne fine blog og læse interviewet med den gode, gamle dame på her

Læs interview med Fay Weldon her

mandag den 18. august 2014

Boganmeldelse "Du må aldrig..."

Boganmeldelse af "Du må aldrig..." af Koethi Zan,
 forlaget Punktum

Udkommer 18/9 - 2014, 301 sider

Veninderne Jennifer og Sarah har i mange år haft en liste over ting, man aldrig må gøre.
Da de starter på universitetet i Ohio og bor sammen på campus, overholder de nøje denne liste.
Men en dag går det galt. 
Efter en fest ringer de efter en taxi. Taxaselskabet har de tidligere undersøgt og fundet værende sikkert nok.
Idet de stiger ind i taxaen slutter deres frie liv. 
Sarah, som er bogens fortæller, registrerer en underlig lugt men tænker, at den ikke er værre end man kunne forvente i en taxi.De falder begge bedøvede i søvn.
Da Sarah kommer til sig selv er hun i den kælder, der skal blive hendes hjem de næste tre år. Hun er lænket til væggen og er nøgen. Jennifer er ikke at se.

Ti år senere står gerningsmanden til prøveløsladelse. 
Sarahs liv blev aldrig det samme igen. Hun bor i New York i en lejlighed med store sikkerhedsforanstaltninger, en lejlighed, hun sjældent kommer ud af. 
Hun lider blandt andet af angst og har svært ved at acceptere, at Jennifer ikke kom ud af kælderen.

For at forhindre prøveløsladelsen må hun frembringe al sin styrke og kontakte en af de andre piger fra kælderen. De andre piger har deres egne grunde til at hade Sarah, men hun og Tracy rejser gennem USAs mørke perverse verden - hemmelige kulter, tortur og BDSM -  i en jagt på sandheden om deres bortfører...

Romanen veksler mellem fortiden i kælderen og nutiden, hvor jagten på sandheden om Jack Derber og håbet om at finde Jennifers lig blander sig med minderne fra den mørke tid.
Det viser sig hurtigt, at det er langt værre og større, end de havde forestillet sig, for kunne Jack Derber have gjort det hele alene?

En temmelig sindsoprivende og nervepirrende psykologisk thriller, velskrevet og uhyggelig. 
Trods emnet er den ikke så afskrækkende (fangenskabet i kælderen er beskrevet, så det er til at holde ud at læse) at man helt dør af skræk under læsningen. 
Men det var tæt på.



tirsdag den 12. august 2014

Ensomme hjerter og herreløse hunde

Anmeldelse af Lucy Dillons ""Ensomme hjerter og herreløse hunde",

Udgivet 31/1 2014, 470 sider

Rachels liv bliver vendt op og ned, da hun samtidig mister sit prestigefyldte job og sin kæreste gennem 10 år.
Til gengæld arver hun mosterens kæmpe hus, en Border collie og en masse herreløse hunde.
Mosteren har viet sit liv til at redde hunde og sætte dem sammen med nye ejere.
Rachel forlader sit vante liv og flytter kortvarigt (tror hun) ind i mosterens hus. Hun aner absolut intet om hunde, men finder hurtigt ud af, at hendes smarte nederdele intet godt gør dér, bortset fra at tiltrække hundehår.
Hun forsøger - i starten meget modvilligt - at føre stedet videre i mosterens ånd, og har stor hjælp i en bramfri ung pige og den temmelig tiltalende dyrlæge, der er tilknyttet stedet.

Det er en skøn feelgood roman om kærlighed, ensomhed, livsglæde og ikke mindst hunde. 
Du behøver ikke være hundeelsker for at læse bogen, men mon ikke der skulle sidde en enkelt eller to tilbage, der får lyst til at holde hund?
Den er vældig morsom og godt skrevet. Og jeg kan absolut anbefale den! God fornøjelse :-)

Du kan købe bogen her

mandag den 4. august 2014

Store spande

bliver lige nu fyldt med dejligt regnvand ved mit halvtag. Selv sidder jeg i tørvejr på første sal og er usædvanlig effektiv, i betragtning af at det er mandag. Jeg har sendt to ansøgninger af sted, luftet hund, ryddet op og drukket kaffe.
Elsker lyden af regn - dog mest når jeg er i tørvejr.
Jeg har fået "ny bil" 


Haven bugner, tror jeg har plukket omkring 1000 lathyrus indtil videre.



Nu vil jeg vove mig ud i det heftige regnvejr igen...

LinkWithin

Follow Frk. Bogorm