onsdag den 30. juli 2014

Anbefaler Lisbeth Brun

Siden jeg læse "Vejs ende", har jeg været tosset med Lisbeth Brun.
Lånte og læste de selvstændige efterfølgere "Det du mister" og "Som brødre vi dele" og kan kun anbefale (for jeg kan jo ikke diktere) at du læser Lisbeth Brun!
Smukt sprog, der efterlader dig tænksom og tilfreds.
Personerne fra "Vejs ende" dukker op i de to følgende bøger, men er ikke længere hovedpersoner.
Start med "Vejs ende".

LÆS DEM:-)


mandag den 21. juli 2014

Feber

Har ligget med feber et par dage, ikke særlig sjovt når temperaturen er oppe nær de 30 - i luften altså.
Endelig troede jeg at jeg var frisk, men det var jeg så ikke. Men nu er jeg i det mindste i stand til at læse, og hentede i dag, hvad der tegner til at være en super hyggelig sommerbog.


Sidste søndag/mandag var jeg kørt til Karrebæk for at besøge en veninde og få badet. Men det øsregnede hele mandagen og var gråvejr søndag, så jeg kom aldrig i vandet. Vi skulle vist have valgt denne her søndag/mandag i stedet. Hvor gad jeg godt bo tæt på noget rigtigt vand lige nu. Har godt nok Værebro Å i baghaven, men den føler jeg ikke lige for. 

torsdag den 17. juli 2014

Øv i sommervarmen

Jeg kørte min gode, gamle bil på værksted i morges kl. 8. Den skulle have et stort serviceeftersyn.
Det blev så dens sidste...
Mekanikeren ringede. Og så er det lige, jeg ikke kan huske alle de dér fagudtryk, men det korte af det lange er, at min bil er færdig som Polo. Det er uansvarligt at køre i den. Den er åbenbart ved at tabe både hjul og bremser og andre vigtige elementer.
Det var min første egen bil, og jeg har haft den i 2 år. Men det vil koste 10.000+ at reparere den - og det er så uden et monsterdyrt rør af en sags til servoolien, som nu drypper ud.

Jeg er pænt ked af det. For det ikke skal være løgn har jeg blærebetændelse, fået ondt i halsen og har følelsen af at mit hoved er for stort og tungt.

Farvel min ven

Så det kører ikke rigtigt for mig i dag... 

lørdag den 12. juli 2014

Har du lyttet til din regn i dag?

Så kom regnen endelig. Efter aftenridetur ( i tørvejr) blev hønsene jaget i seng og hestene lukket ind fra græs. Regnen kom og så var det hundens tur. Dejligt at gå tur i stille regn, når det hverken blæser eller er koldt.
Bagefter satte jeg mig lidt og nød lyden under den overdækkede...
Har du lyttet til din regn i dag?



video

Der er ikke andet end romantiske film på mit sølle udvalg af kanaler. Og det orker jeg simpelthen ikke. Romantiske film er ikke altid så fede, når man er pænt over fyrre, bor alene med sin hund og hest, det er lørdag aften og man ligger alene med nogle myg i sin seng kl. 22...
Så jeg ser WM fodbold.
Burde nok mentalundersøges - men er nervøs for svaret.

fredag den 11. juli 2014

Boganmeldelse: "Stoleleg"

Anmeldelse af Arne Dahl: "Stoleleg" 

Udgivet 27.9.2012, 463 sider

Bogen er anden bog i serien om Opcop, efterfølger til serien om A- Gruppen, som er på 10 bind.
Jeg elsker Arne Dahl. Og af en eller anden grund har jeg haft denne bog liggende i meget lang tid, uden at have læst den færdig. 
Men i dag blev jeg færdig. Måtte starte helt forfra i mandags, da jeg overhovedet ikke kunne huske hvad jeg havde læst.
Men det kan jeg så nu:
Handlingen foregår som sædvanlig i flere spor og steder.
Arne Dahl er en sand mester i at flette tingene sammen og holde læseren fanget.
Et sted på en fjern ø driver sult folk til kannibalisme. Et andet sted findes en plastikkirurg død - angiveligt har han begået selvmord, men det tror Poul Hjelm & co. ikke på. Det viser sig, at de har ret.
På et værtshus (hvor et tidligere medlem af A-gruppen tilfældigvis befinder sig med sin kone), viser det sig, at det, der tilsyneladende er et pludseligt opstået og "almindeligt" værtshusslagsmål med vold og adskillige dødsfald til følge, ikke er en tilfældig og uafhængig hændelse.

Det handler om plastikkirurgi, ondskab, historie og hævn.
Og er som altid en spændende læseoplevelse. Arne Dahl er altså virkelig et bekendtskab værd.
Hvis du har lyst til at "fange" ham helt fra begyndelsen, så start med "Misterioso" som er første bind i serien om A-gruppen. Ellers prøv med "Hviskeleg".

Læs mere om Arne Dahl her

Du kan købe bogen her

torsdag den 10. juli 2014

Anmeldelse af "Nak en and"

Boganmeldelse: Andrea Poulsens "Nak en and", 

Udgivet 3.6.14, 377 sider

I sidste uge fik jeg en mail fra Andrea Poulsen der spurgte, om jeg havde lyst til at læse og anmelde hendes bog. Jeg læste noget af første kapitel og skyndte mig at svare JA tak!
Da jeg kom hjem fra min lille ferie i lørdags, kom posten. Bogen havde jeg læst færdig i mandags.

Romanen handler om den en anelse usympatiske unge kvinde Ida, der sammen med sin veninde Laura driver et bryllups- og festarrangørfirma. Hun kører i dyr Mercedes og går i de dyreste mærker. Hun er i det hele taget glad for penge og tjener rigeligt af dem. I en brandert vædder Ida med Laura om, at hun (Ida) ikke kan holde til at være 14 dage på Langeland, hvor mormoderen bor.
Der står en 14 dages luksusferie på højkant, da Ida i bogens start drager af sted.
Ida er en del af jetsettet i København og optræder med mellemrum i de kulørte blade. Hun har hverken mand eller børn, det sidste forhold gik i stykker, fordi Mads ikke kunne klare, at Ida tjente flere penge end ham. Jeg har dog en mistanke om, at det var fordi hun var ganske rædsom!
Ida stikker ud på Langeland. Giver drøje verbale hug til både mormoderen og de venner, hun fik gennem barndommen, hvor hun ofte holdt ferie der. 
Hun tænker sig ikke særlig godt om, og har forfærdeligt svært ved at holde ferie.
Men langsomt sker der noget med hende. Hun bliver venligere. Og mere til at holde ud, både for læseren og sine omgivelser. Nej, faktisk er hun hele tiden til at holde ud, men hun er svær at holde af. Men det kom jeg til.
Bogen er underholdende. Den er befolket med elskelige og knap så elskelige personer, som er fint skildret.
Jeg morede mig meget, da jeg læste den. Og da jeg pakkede den op ved middagsbordet, hev en 21 -årig fat i den, bladrede i den og læste lidt her og der, grinede og proklamerede, at den ville hun gerne læse, når jeg var færdig. Det var ellers noget, for hun læser ALDRIG.
Jeg var rigtig glad for at læse bogen, og nu bliver jeg simpelthen nødt til at tage en tur til Langeland.
Det eneste minus er, at der er en del fejl i bogen. Ikke graverende fejl, men slå/sættefejl, og det er irriterende når jeg læser. Men selve indholdet sejrede.
Den kan anbefales til dig, der ikke har noget imod at sidde og klukke for dig selv, når du læser.

Du kan købe bogen her

onsdag den 9. juli 2014

Hede







Selv om man er ledig, og derfor ikke går på arbejde til daglig, er det skønt at holde ferie! Ikke at skulle tæske gennem tonsvis af jobannoncer, klikke ind på jobnet - eller bekymre sig (særlig meget) om fremtiden. 
Det giver en dejlig form for ny energi, som jeg dig ikke lige kan mærke i skrivende stund. Kl. er snart 16 og her er 32 grader i skyggen. Det stormer en del, men vinden er varm som en hunds ånde - og næsten ligeså fugtig. 
 Her er rosen "Pilgrim" fotograferet i går. 
Jeg er ikke vild med gule blomster, men denne finder jeg smuk, og så dufter den fantastisk. 

tirsdag den 8. juli 2014

Boganmeldelse: "Vejs ende"

Anmeldelse af Lisbeth Bruns "Vejs ende"

Udgivet 6.10. 2006
På et eller andet tidspunkt for længe siden, købte jeg denne bog i paperbackudgaven. Af en eller anden grund tiltalte den mig, men jeg har haft den liggende i årevis uden at læse den. Det gjorde jeg så fredag-lørdag på min lille ferie.
Og hold da op. Tænk jeg har haft sådan en perle liggende.
Det er intet mindre end en fuldstændig fantastisk bog, der flere gange fik mig til at sidde og stirre ud i luften (og tænke) under læsningen.
Arkitekten Lærke er sidst i 30érne og har hverken mand eller børn. Hun ånder og lever for sin karriere i København, indtil den dag, hun går ned med stress. 
Under et møde forlader hun bordet og sætter sig på toilettet, hvor hun græder og græder. Og så er det slut med livet som hun kender det. 
Hun kommer til at gå hos en psykolog og vi ser tilbage på hendes barndom og opvækst I Lendrup, Nordjylland.
Da hun er kommet en anelse til hægterne flytter hun tilbage til Lendrup Strand, hvor hun køber en cigarkasse af et sommerhus.
Bogen er et smukt billede af et lille samfund. Lisbeth Brun skriver helt ufatteligt smukt og detaljeret, og sagt med en klassisk kliché, er det som at være der selv.
Det er en beskrivelse af Lærkes kamp for at vende tilbage til et "normalt" liv, og vi finder ud af, hvorfor hendes liv blev fyldt med arbejde og ikke med kærlighed og mennesker. 
Jeg har til min glæde erfaret, at dette kun er første bind i en serie - jeg må have fat i resten!
Læs mere om Lisbeth Brun her.


Du kan købe bogen her



mandag den 7. juli 2014

Hjemme igen

Vi haft nogle vidunderlige dage dernede ved Roskilde fjord.
Redet dejlige ture, læst et par gode bøger, spist, slappet af badet og solet os. Ikke mindst hunden har nydt de lange ture og har fået pisset grundigt af. Nu ved alle hunde i  området, hvem Nanna er.


Vandhunden Nanna

Min hest var ikke vant til at gå sammen med Glaumur, derfor kom hun i brunst og var svær at håndtere. Gad ikke stå stille under opsadling/opstigning og var svær at ride. Turen til Boserup skov var derfor lidt af en prøvelse, men var alligevel en dejlig oplevelse. Vi mødte bus og lastbiler, motorcyklister, pedalcyklister og hvad ved jeg, på vej i skoven. Inde i skoven var det første vi mødte, det yndigste lille rådyr, der ikke var bange, men bare stod og stirrede på os få meter væk. Min hest var dog (som den eneste) ikke videre imponeret over synet og ville bare af sted. Vi ville have redet op til min farfar og farmors gamle skovfogedbolig, men der var desværre ridning forbudt. Som den lovlydige borger jeg er, red vi så ikke derop. Vi holdt en pause (lettere forjaget pga. brunstig krikke) ved Traktørstedet. Det viste sig, at der boede engang en Hr. og Fru Christensen, som passede min far.

Traktørstedet i Boserup skov. Et besøg værd
Det var rart at komme lidt hjemmefra. At ride andre steder og opleve nye ting. Jeg har gået mange ture med eksén, dengang han ikke var eks, og hver gang har jeg sagt "bare jeg sad på en hest". Det var fedt nu endelig at sidde på sin hest disse steder.





Jeg fik bl.a. læst Arne Dahls "Stoleleg" og Lisbeth Bruns "Vejs ende" - begge gode bøger, der snart kommer anmeldelse af.
Lørdag eftermiddag blev vi hentet ved 14 tiden. Dagen var enorm trykkende og varm, og ingen af os orkede ride. I stedet ryddede vi op, pakkede og gjorde rent, så vi kunne aflevere en pæn lejlighed igen.

God ferie derude :-)

torsdag den 3. juli 2014

"Læserne i Broken Wheel anbefaler" - boganmeldelse

Anmeldelse af Katarina Bivald "Læserne i Broken Wheel anbefaler", 

Udgivet 27. maj 2014, 400 sider

Denne pragtfulde roman er til dig, der elsker bøger, snart har ferie eller trænger til at koble af.
Sara er boghandler og helt rundt på gulvet, da hendes arbejdsplads gennem mange år lukker.
Til stor bekymring for forældrene, lever Sara i bøgernes verden og ikke i de levende menneskers.
Derfor er der også en del (dejlige) henvisninger og -tydninger til bøger rundt om i romanen. 
Disse er sikkert sjovest, hvis man kan nikke genkendende med undervejs, men det er absolut ikke et must, at man har læst dem.
Sara køber bøger - mange bøger. Nye bøger og brugte bøger. 
Bøger i boghandeler og på nettet. Hun får gennem en handel kontakt med den 75-årige Amy fra USA og de to begynder at udveksle yndlingsbøger. Hurtigt udvikler deres forhold sig til også at omfatte udvekslinger af personlig karakter. 
Sara, der nu hverken har noget job eller nogen anelse om, hvad hun skal bruge resten af livet på (og det er forhåbentlig længe, da hun kun er sidst i 20-erne), rejser til Iowa for at holde ferie hos Amy.
Hun ankommer til Broken Wheel, en lille uanselig flække i evig konkurrence med nabobyen Hope, og finder til sin overraskelse ud af, at Amy i mellemtiden er død.
Hun kommer til at bo i Amys hus alligevel. Byens indbyggere tager godt imod hende og installerer hende i huset og hun får "Stakkels George" som chauffør, da hun ikke har kørekort.
Byen er befolket med originaler, stærke kvinder og endda en flot ung mand.
Og Saras ophold kommer til at ændre meget. For dem alle.

En superdejlig bog, jeg slugte på ingen tid. Perfekt til sommerferie, hængekøjer, lange lyse nætter og sandstrand. Eller til en regnvejrsdag.
Den er velskrevet, underholdende, romantisk, sød og sørgelig. Ja faktisk ikke helt til at komme udenom. Mere alvorlig en amerikansk og engelsk chicklitt - og jeg synes faktisk at den kan læses af folk i alle aldre. 

Mænd vil dog næppe falde i svime over den...

Du kan købe bogen her

onsdag den 2. juli 2014

Et par dages ferie

Jeg har en meget sød ekskæreste (indrømmet, jeg har op til flere ekskærester - bare ikke søde), der har været så venlig at låne sin lejlighed (idyllisk beliggende udenfor Roskilde tæt på fjorden) til mig og en af mine hestevenner. Og vores to islændere. Og min hund.
Vi ankom i aftes og hygger os gevaldigt. Slapper af, læser, ser film, går ture med hunden, spiser og rider.
Billederne her er fra vores tur i dag. Hestene var meget ivrige og vågne.


Det er Julie, der har været kreativ med billederne. Mine er ganske enkle: 


Vi skal hjem igen på lørdag. I morgen skal vi en tur til Boserup skov og ride rundt. Min farfar var skovfoged i skoven for år tilbage, og min far var født der. Så det er på en måde lidt "min" skov. Mon vi kan finde rundt, den er jo pænt stor? Men det er jo heldigvis længe lyst.
Jeg har 5 -6 bøger med - man ved jo aldrig...

LinkWithin

Follow Frk. Bogorm