mandag den 23. juni 2014

Sankt Hans aften

Sidder nu i sengen med pc'en på skødet og lugter af bål og brand. Weekenden gik pænt hurtigt.
Fredag lå jeg og læste til over midnat, selv om jeg burde have sovet. Men hver gang jeg lagde bogen fra mig, måtte jeg tage den op igen. Det var den her:


Lørdag morgen var jeg oppe kl.6. Mugede og fodrede hos hestene, og så pakkede vi ellers udstyr og heste sammen:


For at køre de få kilometer til Søsum, hvor vores lokale islænderrideklubs jubilæumsstævne skulle finde sted. Min hest har rødt bånd i halen, for at fortælle hun kan finde på at sparke, hvis en anden hest kommer for tæt på rumpen.
Det lykkedes mig at få en kvart bolle ned. Jeg var SÅ nervøs, jeg har aldrig redet stævne før. Og havde måske også lige glemt at træne til det...
Men stævnet var et hyggestævne, hvor alle var velkomne. Amatører som mere øvede.
Jeg havde en fantastisk dag. Jeg er ikke helt klar over, hvor mange ekvipager vi var. Men jeg synes vi var mange. Der var pyntet så fint op, lækker kagebod med kaffe og sodavand, og bare den mest behagelige og afslappede glade stemning. Jeg tror forskellen på islænder- og storhesteryttere er, at førstnævnte er mere afslappede og nede på jorden.
Nå. Men min hest havde vist misforstået noget. Hun troede vi var på Klampenborg Galopbane. 
Det var vi ikke. Vi skulle godt nok også vise galop - men ikke i det (hæsblæsende) tempo og omfang, som vi gjorde.
Min hest er en lille turbojordfræser. Min mening om tempoet var hun fuldstændig ligeglad med. 
Vi var inde på banen, som er en pænt stor ovalbane med 2 andre ryttere i V5, som er let 4 gang. Vi skulle vise skridt, trav, tölt og galop. I behersket (min bare) tempo Men Ösp kan ikke tåle at der er nogen foran hende, eller at blive overhalet. Så vi galoperede meget og meget hurtigt.
Men hun blev på banen og jeg blev på hesten. Og det var det vigtigste. Og jeg overvandt min skræk og havde en vidunderlig dag!

Foto af Søs Østergaard

Vi kørte hjemmefra 8.30 og var hjemme igen 17.30. Efter aftensmad gik jeg i seng. Var dødtræt og glad og udmattet. Og troede egentlig jeg ville falde i søvn med det samme, men så fik jeg øje på den dér bog igen. Og så måtte jeg vente med at sove, til jeg havde læst den færdig. Rigtig dejlig bog, som der kommer en anmeldelse af en af dagene.


fredag den 20. juni 2014

Fredag aften

DR 1 viser fantastisk film med Viggo Mortensen og smukke heste. Jeg prøver at multitaske, da jeg i dag fik denne bog med posten. Tegner super godt, er nået til s. 154. 

Burde sove tidligt for jeg skal tidligt op og deltage i mit første ridestævne nogensinde. Uden at have trænet særlig ihærdigt. Det fortryder jeg så nu - lidt sent. 

Jeg har faktisk ikke redet i "offentligheden" siden 1980, hvor jeg som 12 årig red kvadrille på Roskilde dyrskue. Nu er jeg ved at dø af skræk, selv om det bare er et hyggestævne. 
Nevermind, nu vil jeg læse videre og glemme verden og præstationsangst for en stund. 

tirsdag den 17. juni 2014

Boganmeldelse "Nattens sanger"

Anmeldelse af Christina Bondes "Nattens sanger - besat"

Udgivet 7. april 2014, 318 sider

Jeg blev kontaktet af Christina Bonde, som har skrevet en vampyrtrilogi, hvoraf "Besat" er den første i serien.
Jeg læser normalt ikke fantasy (har dog læst "Det smaragdgrønne atlas") - er en af dem, der aldrig har læst hele Harry Potter serien - og da slet ikke noget om vampyrer! Men jeg lovede hende, at jeg ville give bogen en chance.
Og nu har jeg læst min første bog om vampyrer. Og vampyrkærlighed.
Jeg kan godt forstå at (især det yngre publikum) bliver fascineret af vampyrer. 
Men samtidig føles det hele så langt ude, at jeg har svært ved at kapere det, jeg læser. Men det skal jeg ikke klandre bogen for! Christina Bonde skriver levende og godt, og det er ikke svært for selv mig at forstå, at så mange elsker genren.
Den kan anbefales til unge læsere og handler om Victoria Rose, der lever et liv i skyggen af et overfald, hun har været ude for. 
Det store gods i byens udkant har fået ny beboer, Lucas. En mystisk, tiltrækkende mand. (Med hang til blod).
Victoria forelsker sig i ham og tilbringer meget tid på godset, hvor hun snart finder ud af, der foregår noget mystisk. Han fortæller hende at han er vampyr, og at hun er hans eneste eneste. Og snart skal Victoria vælge mellem livet, som hun kender det, eller livet med sin elskede.
Her er masser af romantik og kærlighed, men også gys og gru.



onsdag den 4. juni 2014

Boganmeldelse "New Delhi - Borås"

Anmeldelse af Per J. Anderssons "New Delhi - Borås"

Udgivet 3.6.14, 312 sider

Så er det sket igen. Fik fingrene i en bog, der var umulig at lægge fra mig. Den utrolige men sande beretning om Pikej, der cykler hele vejen fra Indien til sin elskede i Sverige.
Hvis man, som jeg, mest læser krimier befolket med myrdende og onde personer, er det en vidunderlig lise at læse denne bog om Pikej, et godmodigt og modigt menneske. Om hans strabadser og kampe, og om de gange, han var ved at opgive ævred.
Da Pikej blev født, fremsagde landsbyens astrolog følgende profeti: 
"Han vil gifte sig med en pige, der ikke er fra stammen, ikke fra landsbyen, ikke fra distriktet, ikke fra provinsen, ikke fra delstaten og heller ikke fra vores land (...) din tilkommende hustru vil være musikalsk, eje jungle og være født i tyrens tegn".
Bevidstheden om denne profeti og troen på den vil gå i opfyldelse, får ham til at holde ud, når livet er svært.
Pikej bliver født i en fattig familie og er kasteløs, hvilket giver ham en hård og ubarmhjertig opvækst. Da han startede i skole, anede han intet om kastesystemet og forstod ikke, hvorfor de andre undgik at røre ved ham, hvorfor han skulle spise til sidst (hvis der var mere tilbage) eller hvorfor han måtte sidde alene udenfor og høre undervisningen gennem hullet i væggen.
Det lærer han om på den hårde måde.
Men heldigvis kan Pikej kan noget, de andre ikke kan. 
Han kan tegne. Han er fantastisk til at tegne portrætter. 
Det er den gave, der kommer til at lette hans vej livet i Indien og gennem lande som Pakistan, Afghanistan og helt til Sverige. Den bringer ham væk fra samfundets bund.

Det er en utrolig dejlig bog, der viser at intet er umuligt. 
Den efterlod mig med stor beundring for Pikej samt en skøn fornemmelse i maven - jeg tror det var håb, glæde og optimisme. 
At den så samtidig gjorde mig klogere på Indiens historie og kastesystem, er kun et uventet plus.
En bog jeg vil anbefale til alle, der kan lide biografier og at læse om fremmede kulturer. 
Såmænd også til dem, der ikke kan - for bogen kan også "bare" læses som en varm og smuk historie og kærlighed og skæbne.

Du kan købe bogen her



søndag den 1. juni 2014

Skøn søndag


Har haft en dejlig søndag. Redet i Tisvildeleje, på strand og i skov, med ca. 19 andre glade ryttere på deres islændere. Fuldstændig fantastisk. Nu ligger jeg nedenunder i mit lille bitte hus med hunden, som stadig er en smule mærkelig og deprimeret efter sin heftige klipning i tirsdags. Jeg har naturligvis en bog indenfor rækkevidde. 


LinkWithin

Follow Frk. Bogorm