lørdag den 11. januar 2014

Motion?!

Er kommet til at melde mig til en prøvetime i "Bodyflow" i morgen formiddag. Har ellers ikke det store held med det dér motion i flok. Gik en gang (ganske kortvarigt ) til zumba...
Jeg er ikke rigtig klog - eller måske er det lige netop dét, jeg er? Motion skulle jo være så sundt. Men ikke noget, jeg dyrker. Bortset fra at stå/gå ca. 37 om ugen på arbejde, slæbe bøger, ride, muge ud og fodre. Og lejlighedsvis runde mit lille hjem med støvsugeren.
Men men men... jeg rundede de 45 mellem jul og nytår. Og nu er det altså som om, alderen er ved at sætte sig: stiv og ubøjelig krop. Ølmavelignende mave (drikker meget sjældent) og fede lår.
Og pludselig idé om sundhed, livsglæde, slanke lår osv. har fået mig til at melde mig.
Frygter det allerede. Og håber der er nogle, der både er mere klodsede, federe og mere motorisk handicappet end jeg. Tvivler dog på det med motorikken.
Men har fået på hjernen, at yoga må være sagen. Men gider heller ikke køre for langt (ved at jeg så aldrig kommer af sted) og derfor blev det bodyflow. Det ligger indenfor en overskuelig afstand. I bil. Og der skal to andre med.
I´ll be back - hvis jeg overlever.

2 kommentarer :

  1. Du overlever ;o)
    Bodyflow kender jeg ikke - men en af de gode sideeffekter ved motion er, at det frigør endorfiner - og det modvirker både depression og stress. Dertil kommer, at man risikerer at komme til at synes det er sjovt. Ok, ok, indrømmet. Jeg går selv til motion, og må ofte tage mig gevaldigt sammen, når jeg træt og brugt kører hjem fra arbejde. Der skal virkelig nogle diskussioner til, sommetider. Men det giver god energi - det over jeg :o) god fornøjelse. :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Mona - som du spåede så overlevede jeg! Det var faktisk helt ok, selv om jeg flere gange følte mig temmelig slatten :-) Og de der endorfiner kan jeg skam godt bruge for tiden!

      Slet

LinkWithin

Follow Frk. Bogorm