søndag den 29. december 2013

Boganmeldelse "Projekt Rosie"

Anmeldelse af Graeme Simsion "Projekt Rosie, 


2. juledag læste jeg denne her. Sindssyg dejlig og livsbekræftende roman om Don, professor i genetik og ramt af Asberger og en mild OCD.
Alt hos Don er skemalagt - hele ugen ned til mindste minut.
Han har sat sig for at han vil giftes. Der er ikke nogen potentiel partner i farvandet, og derfor udformer han et (meget langt) spørgeskema, som skal sørge for, at han får den rette partner. For hun må nemlig hverken bl.a. ryge, drikke, være for interesseret i sit udseende.
Rosie passer ikke ind i skemaet overhovedet. Men da det viser sig, at hun prøver at finde ud af, hvem hendes biologiske far er, bliver Don interesseret i at hjælpe. Han er jo trods alt professor i genetik!
Rosie vender op og ned på alt han kender, sprænger alle skemaer og får ham til at føle glæde.
En absolut anbefalelsesværdig roman. Jeg kender én, der både grinede og græd med klumper i halsen da hun læste den.



lørdag den 28. december 2013

Boganmeldelse "Vild med ham"

Anmeldelse af Helen Fieldings "Vild med ham", 


Jeg havde faktisk fat i denne her i to omgange. Første gang nåede jeg måske til side 20, da jeg opgivende antog, at jeg var blevet for gammel til Bridget Jones. Eller hun til mig.
Men så gik jeg i gang igen. Heldigvis for det!
Jeg elsker Bridget Jones - naturligvis ikke fordi jeg kan genkende noget af mig selv i hende, for sådan er jeg jo slet, slet ikke - men hun er bare herlig.
Denne bog er et must for dig, der har set filmene (så lige etteren, mens jeg læste bog 3 her færdig) og/eller læst de andre bøger.
Nu er Bridget blevet ældre. Men ikke synderlig klogere. Det sker jo for nogle...
Hun fik jo Mark Darcy. Og nu har hun også børn. To stk. endda. Men ingen Mark mere. For Mark er død.
Og Bridget er langt forbi de 40 - og efter en del år i sorg, nærmest tvinger de trofaste venner hende til at få sig et sexliv. 
Helen Fielding er mindst ligeså sjov og underholdende som hun plejer. Og at Bridget er blevet moden (om ikke andet så i kødet) er kun en bonus. Hun er på Twitter, dating og bruger læsebriller.
Læs den, hvis du trænger til underholdning. Jeg håber virkelig, der kommer en tredje Bridget Jones film.


onsdag den 25. december 2013

Julestress set i bakspejlet

Sidder lige nu iført pyjamas bukser og juleaftens bluse i mine forældres sofa på Bornholm. Med behårede tænder og juleslikket indenfor rækkevidde.
Jeg har nok været lidt julestresset - men det kender enhver, der står i butik sikkert.
Udover en udpræget træthed i hoved og ben december igennem, har jeg konsekvent byttet om på datterens, hunden og hestens navne.
Men præmien tog jeg d. 23. december.
Vi fløj herover. Landede i Rønne 22.45 og min lillebror stod parat for at hente os. Alle julegaverne lå sikkert i kufferten. Da kufferterne blev kørt ind, drønede jeg som en af de første hen for at hente vores. Flåede den ned fra vognen og spurtede af sted til min bror og datter.
Jeg havde nemlig ikke set min moar siden, mine forældre flyttede til Bornholm i september. Og de ventede med æbleskiver og det var allerede over min sengetid.
Nå men jeg tog min røde kuffert. Troede jeg.
Er åbenbart alligevel ikke den eneste med en rød kuffert, der skulle holde jul på Bornholm.
På vejen til mine forældre insisterede min bror på en omvej, så vi kunne nyde dette syn:


Vi råhyggede hos mine forældre, men da jeg skulle i seng 01.30 (kors, har ikke været så længe oppe siden nytår), skulle jeg lige have min tandbørste i kufferten. Som jeg åbnede. 
Og så råbte jeg ellers: "FUCK FUCK FUCK, det er jo ikke min kuffert". Kunne overhovedet ikke genkende noget af indholdet.
Og det var jo lidt sent at ringe til lufthavnen i Rønne. 
Egentlig blev jeg ikke så bange for aldrig at gense mine egne ting og alle julegaverne, men kunne ikke falde i søvn af lutter dårlig samvittighed (og kaffe).
For et eller andet sted på denne lille ø, sad der en stakkel og savnede sin kuffert. 
Jeg frygtede at det var én, der var syg og skulle have sin medicin, som lå i kufferten. At det var en med et lille barn, og alle bleer osv. lå der...
Der var altså andre med en rød kuffert. 
Jeg kunne måske også have læst navnet på kufferten? Men jeg kommer jo aldrig rigtig nogen steder mere (medynk, tak), og er åbenbart en tosse til at rejse.
Om morgenen d. 24,. ringede jeg straks til Rønne lufthavn. Som havde min kuffert. 
Skrev et julekort med ca. 25 x undskyld og satte på den anden røde kuffert.
På vej ind i lufthavnen var jeg ved at blive kørt over i fodgængerfeltet. 
Og på vej ud (med min EGEN kuffert) blev jeg stoppet af en flov kvinde, der undskyldte at hun havde været ved at køre mig over. Men hun var forvirret og lidt julestresset. "Helt i orden, det kender jeg godt", sagde jeg, pegede på kufferten og fortalte hende historien. 
Så grinede vi, ønskede hinanden glædelig jul og fortsatte i hver vores retning.
I eftermiddag rejser vi hjem igen. Denne gang med færge, bus og tog. Jeg holder styr på bagagen. Håber jeg.
Rigtig glædelig jul til alle. Lad roen falde på jer og spis noget chokolade...


LinkWithin

Follow Frk. Bogorm