lørdag den 29. juni 2013

Bloglovin og lidt surt

Nå nu er det åbenbart ved at være slut med at følge blogs med Google Connect? Tjah hvad ved jeg. Er vist ikke helt opdateret på det punkt (heller).
Correct me if I'm wrong...
Men nu kan man så trykke på min "Bloglovin-widget" nogenlunde øverst ude til venstre. Hvis man altså stadig har lyst til at følge bloggen her - som har fået sommersløvsind og befinder sig en anelse i dvale.
Nej dvale er ikke et rekreativt sted på jorden med palmer og hvidt sand. Dette dvale er bare mig, der har lidt for meget om ørerne...
Men jeg læser skam stadig!
Er i fuld sving med Jesper Steins nye "Bye Bye Blackbird" som er temmelig god og spændende - også selv om jeg ikke har læst den første ("Uro") i serien.

Hej hej og god weekend. Min lille uges ferie er lige sluttet med første arbejdsdag OG SÅ PÅ EN LØRDAG! Og jeg skal igen i morgen... OG SÅ PÅ EN SØNDAG!
Håber ikke, jeg igen i morgen får en kunde, som bruger ti minutter af min uovertrufne ekspertise for at fise af med følgende bemærkning: "Jeg køber dem på nettet"!!!! Så eksploderer jeg. Hvad fanden blev der af "tak for hjælpen"?  Eller den (gennemskuelige) "jeg tænker lige over det" eller "jeg vender tilbage"???
Synes det er UHØRT flabet og møguartigt at tage i mod (forlange?) min gratis tid og hjælp for så op i mit VENLIGE ansigt sige, at hun køber dem på nettet. Tænk på et dyr. Med yver og som siger Muuhh. Det var hun altså! Hmf! Grr...
Må vist hellere slutte inden jeg går helt i selvsving..
Det var det der god weekend, jeg kom fra.
Og det gælder stadig :-)

onsdag den 19. juni 2013

lørdag den 15. juni 2013

Uventet fridag

Så prøvede jeg det med: Kom på arbejde og fik at vide jeg havde fri!
Kørte hjem igen. Kæresten sad i haven og havde bl.a. taget disse meget fine billeder:






Der er endelig kommet beboere i det lille fuglehus, som jeg har haft til pynt i mange år.
Men i går faldt bunden ud, kæresten nåede akkurat at holde hånden under, så unger og det hele ikke endte på jorden. Vi fik fundet en plade og noget temmelig pink snor, så huset kunne fungere, indtil ungerne forlader reden. Kønt er det ikke - men alle lever :-)

Lupiner

Hunden, som er blevet glad for bamser
Så var vi et smut på lossepladsen og hente jord og snyde os til pallerammer. Så nu har jeg to bede til, som ikke fik lov at stå tomme særlig længe. Nogle roser holdt flyttedag - og så synes jeg jo ikke, man kan bo på landet uden at have høstanemoner, så vi måtte et smut på planteskolen ved Hove. Der er de så søde, og deres fine planter har rimelige priser.

Nu er klokken ikke engang 16 - og hvis jeg ikke havde haft (temmelig uventet) fri, ville jeg først få fri om en time.  Det er jo vidunderskønt, sådan at have fået en hel dag foræret.
Det synes støvsugeren sikkert også, men den får nok lov at stå til det begynder at regne...
God lørdag! :-)

mandag den 10. juni 2013

Boganmeldelse: "Politi" af Jo Nesbø


Boganmeldelse af Jo Nesbø "Politi", forlaget Modtryk

I dag udkommer 10. bog om Harry Hole af Jo Nesbø. Det har jeg ventet længe på!
Jeg er kæmpe fan af Harry Hole og hans "far" Jo Nesbø.

Udkommer i dag, 10. juni 2013, 526 sider
En grusom politimorder er på spil, han myrder politimænd på samme måde, som ofrene i nogle af de sagder, de har opklaret, mistede livet.
Politiet er på bar bund.
De har brug for Harry Hole, men han er temmelig modvillig. Han har lovet sig selv ikke mere at udsætte Rakel og Oleg for fare.
Men kan den gamle rotte mon holde sig væk?
Jeg tror ikke jeg røber for meget ved at sige nej.
Igen må jeg beundre Jo Nesbøs fantasi og evne til at kæde alle enderne sammen.
526 sider rendyrket nydelse og spænding. Hvis jeg kunne finde ud af at lave fine stjerner, havde han fået dem alle sammen.



søndag den 2. juni 2013

Lykke

Sidste år d. 6. maj postede jeg dette billede. 
Af min dengang nye ven Ösp.


Og dette - og i spandevis af andre.


I dag er der så helt nye billeder, kan du se forskel?
Kig nu godt efter...
Her er to nye:



Det er billeder af  MIN hest!!!
MIN

Jeg har ønsket mig en hest, så længe jeg kan huske. Måske fra jeg var omkring de 4 år? Så var der selvfølgelig lige et par år, hvor jeg hellere ville have andre ting, som en sej kæreste, nyt tøj osv.
Og nu har jeg endelig min egen hest. Så er det helt sikkert slut med nyt tøj. Og hun får oftere nye sko end jeg.
Det er fandeme stort. Og lidt vildt. Lidt ligesom at blive mor. 

Så vi tager den lige igen. Jeg har købt hest. Jeg er hesteejer. Jeg har en hest.




LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...