lørdag den 23. februar 2013

Hund & kat

Sidste lørdag flyttede kæresten ind.
Medbringende 2 lækre hankatte.
Min hund synes også de er lækre.


Fordelen ved at være bognarkoman er bl.a. at man har en hel del reoler. Også en lille handy fætter, der ellers normalt står i entreen. Den blev så sat foran døren mellem stuen og det ene værelse. Den har ben så høje, at kattene kan komme under. Hunden kan ikke.
Men så kan man da stå sådan her og kigge ind:




Og dette er så det uimodståelige syn:


Nu er der gået en uge. Reolen er for længst fjernet. Den ene kat, Gismo, er modigere end den anden kat Mitte. Han vandrer rundt.
Lige nu sidder jeg i køkkenet. Ved siden af mig skiftevis står og ligger en meget frustreret hund, der ikke kan nå den knurrende Gismo under slagbænken.
Nu skred hunden på jagt efter den anden kat. Det er ret stressende - ikke mindst for dyrene.
Er det for meget forlangt, at de snart ligger alle tre i samme sofa og SOVER?
Jeg har ingen erfaringer med sammenbragte hunde og katte - måske har du?

onsdag den 13. februar 2013

Skønt

Hvor er det fedt.
Fedt at komme hjem fra arbejde lidt i 17 og det stadig er lyst. Og smukt udenfor.
Finde en pakke på havelågen indeholdende denne:


Det var en pakke fra Gads Forlag. De gør søreme noget ved det. Jeg tror jeg ved, hvad der er indeni.
En bog!


I morgen - eller senere - fortæller jeg hvilken.
Jeg har rigtig været heldig de sidste par dage.
I går, da jeg kom totaltsmadret hjem fra arbejde ca. 19.50, ventede der mig en tre retters menu. Og en luftet hund og et støvsuget gulv.
Kæresten havde fanget en torsk (ikke mig, en rigtig én - en fisk).
Så til forret var der torskebukser:


Hovedretten var stegt torskefilet med hjemmelavet hollandaisesauce. Desserten var chokolademousse.
Hvor heldig kan man være?

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...