tirsdag den 1. januar 2013

Godt nytår

Nu er det 2013. klokken er 16.48. Jeg er næsten lige vågnet efter at have sovet to timer med kæresten til skihop på sofaen.
Ved det sidste årsskifte sad jeg (dog af fri vilje og pga. hunden) alene hjemme. Med en hund der gøede konstant fra ca. 20-02.30. Havde en ret hyggelig nytårsaften.
Men denne gang var det anderledes.
Hunden gøede max 3 gange, takket være noget Zyklene (hed det vist) fra dyrlægen. Og vi var ikke alene, hunden og jeg.
Vi var sammen med lækkermåsen (=min søde kæreste). Og havde en helt vildt fantastisk hyggelig og romantisk nytårsaften.
Efter at have fodret heste og luftet hund, kørte vi hjem til ham, for at være lidt sammen med hans katte. Var der et par timer, kørte hjem mod mig igen og handlede det sidste på vejen.
Fodrede heste igen, læssede hunden i bilen og satte kurs mod hundeskoven, hvor hun løb sig så træt og mudret, at hun måtte i brusekabinen og få skyllet ben og mave, da vi kom hjem.
Så Dronningens nytårstale, som jeg faktisk syntes godt om - hun var ret rar og omsorgsfuld at høre på. Så fik jeg endelig taget mig sammen til at gå i bad - perfekt timing for så skrællede kæresten kartofler i mens.
Og så var vi begge pludselig meget pæne at se på. Man skal jo da have pænt tøj på, selv om man kun er to.
Vores mad var for lækker. Fik bl.a. oksemørbrad fra en glad ko, som har gået ude og været økologisk, mens den hyggede sig. Kæresten kendte den.
Og manner, hvor var det dejligt at have en superdejlig kæreste at hoppe ned fra sofaen sammen med. Og kysse kl. tolv. Og resten af aftenen, for den sags skyld!
Vi gik ud på marken, efter at have skrålet de obligatoriske sange synkront med DR1.
Jeg har simpelthen den perfekte udsigt til fyrværkeri lige oppe på marken bag huset. Kunne se hele himlen over Stenløse og omegn. Og Ganløse, Slagslunde og hvad ved jeg. Så gik vi over marken ned til hestene (hunden hørte John Mayer på repeat og småsov), hvor nogle af de andre hestedamer med deres mænd stod ude ved hestene. Min hest var ikke så begejstret, men der var godt nok også meget fyrværkeri!
Inde i sadelrummet fik vi lige en tår at drikke, og så gik vi hjem igen over marken i regn og blæst. Hyggeligt.
Hm, jeg ved ikke lige hvor den aften/nat blev af. Vi gik i seng ved 5 tiden. Og nu er vi meget trætte. Og kan slet ikke overskue at i morgen starter jeg på NYT arbejde. Men kors, hvor jeg glæder mig.
Jeg er så træt, at jeg ikke orker komme med nogle dybe betragtninger over alt det, man normalt gør ved et årsskifte - må bare nøjes med at konstatere, at jeg havde den dejlig aften. En virkelig skøn aften.


Godt nytår til alle, må 2013 blive lykkebringende og det hidtil bedste år ever!







2 kommentarer :

  1. hej Hanne
    det er lidt underligt - igår sendte jeg en kommentar, men jeg kan se den ikke er kommet på.
    Jeg skrev noget i stil med at det var dejligt for dig med ny kæreste og nyt job :o) og ønskede dig et rigtig dejligt nytår med tak for inspirerende blog i året der gik.
    hilsen Mona

    SvarSlet
  2. Et STORT(!!!) GODT NYTÅR til dig, Hanne...! Lyder som en skønno nytårs aften med kysseklar lækkermås, hund, heste og bonuskatte... plus det løse! :-)
    Og nyt job... PØJ-PØJ med det... og alle bøgerne! (Husk at sætte en helt bestemt krea-bog forrest på hylden... ;-))
    *KNUS* og tak for mange gode grin og smil i 2012...!

    SvarSlet

LinkWithin

Follow Frk. Bogorm