onsdag den 19. september 2012

Weekend i Berlin


Skilt over tøjbutik i Berlin


Tekstet for svagtseende: "Please don't cry personality crisis don't stop"
Det er da humor - troede ikke tyskerne gjorde det i den slags?

Sidste torsdag kl. meget tidligt blev jeg kørt af dejlig mand til lufthavnen. 
Jeg skulle til Berlin med min gode, gamle veninde.
Havde ligesom ikke været der siden dengang, der stod en ordentlig fed mur midt i det hele, og jeg nær aldrig var kommet ud af Øst- Berlin, fordi jeg havde et temmelig avanceret NATO stempel i mit pas.
Da vi først havde checket ind og vadet et par kilometer til Easy Jets gate, var vi forbavsende hurtigt i Berlin. 
Blå himmel og solskin. 
Og Ordnung muss sein, så der kom selvfølgelig nærmest straks et tog og kørte os til byen.
Jeg er dybt taknemmelig for Birgittes veludviklede sans for korthåndtering. Hun førte os sikkert gennem Berlin, lige til vi forlod byen igen søndag morgen. 
Hun kunne ikke forklare mig, hvordan det hver gang lykkedes hende at holde kortet rigtigt- og vide hvilken vej vi skulle gå.

Vores hotel lå lige ved Kurfürstendamm og en station, jeg allerede har glemt navnet på. Vi kylede bagagen ind på værelserne og begav os ud i byen. Hvor vi vandrede rundt til kl. sent og så en masse. Og kom til at købe lidt forskelligt.
Og jeg, der så sjældent drikker øl, fik da bællet nogle stykker - og man kan også få ganske glimrende mojitos.
Berlin er en virkelig fed by. Jeg har ellers altid været inkarneret London fan - men er nu villig til at lade Berlin komme ind på en delt førsteplads.
Folk er helt vildt rare og venlige. Og der er rent og pænt (ok bemærkning for en hundredeårig). 
Chokolade og coca cola koster nada.
Vi var på museer, så Emil Nolde - jeg investerede i en smuk plakat, der kom ukrøllet hjem. "
History of Berlin" var fantastisk!
Arkitekturen interessant, mest er jeg selv mest til alle de gamle byninger - men kunne godt se det fine i noget af alt det nye.
Vi var så selvfølgelig også alt det, man skal se. 
Checkpoint Charlie, Rigsdagen, Brandenburger Tor osv. osv.
Og jeg blev sgu lidt mærkelig indeni ved tanken om alle de frygtelige ting, der er foregået. 
Når man går på samme gade, hvor Hitler for mange år siden rablede sin sindssyge af sig, hvor de mest horrible scener har udspillet sig, er det svært ikke at blive lidt bevæget/trykket i maven. Men det var ikke alvor og tung, grim historie det hele.
Vi blev lokket ind i en Max Factor butik og fik lagt gratis makeup af en bøsset ung tysker. 
Sjovt, som man også kan se ud.
Den sidste aften var vi fuldstændig smadrede. Endte med at tage en bus op ad Kurfürstendamm ved 20 tiden, hvor vi sad og gloede apatisk ud ad vinduerne, spejdende efter et sted at spise. 
Vi endte langt ude, hoppede af og tog bussen den anden vej.
Og så endte vi på en græsk restaurant. Der var proppet med mennesker. Glade mennesker og travle tjenere, så der gik vi ind. Bestilte to gange forret, og da vi så samtidig bestilte 2 gange Moussaka og tjeneren så undrende ud og spurgte "more??" burde vi måske lige have tænkt os lidt om. 
For efter forretterne var vi mætte. Og de der tjenere kom hele tiden hen og hældte Ouzo op til os. Og som den høflige pige der ikke kan sige nej, drak jeg da det hele. Veninden mente så ikke, at jeg behøvede at hælde alt indholdet ned på én gang...
Og så fik jeg en beundrer. En Richard Gere look-alike. 
Nydelig herre i jakkesæt og læsebrille på næsetippen.
Vildt mærkeligt, som han sad og gloede. Det plejer at være min smukke, blonde veninde de glor på, de dér mænd.
Men måske var det fordi jeg var så glad og halvfuld (sad jo og fortalte veninden om ham den dejlige - håber ikke der var andre danskere indenfor hørevidde?!). Som der står i Bibelen: "Til den der har skal mere gives"?
Vi måtte opgive at spise al Moussakaen. 
Min portion var på samme størrelse som en fuldvoksen rockers dagsration:


Men sjovt var det. Og vi tog mætte og halvfulde bussen hjem til hotellet, hvor vi vaklede udmattede i seng.
Vi havde en masse fede oplevelser. Det eneste minus var, at ham der den dejlige ikke var med.
Men til gengæld var det så skønt, at han hentede mig i lufthavnen, da jeg træt og fattig vendte hjem igen.







tirsdag den 11. september 2012

En halv hund

Fandt lige dette fantastiske tilbud hos en Bog & ide butik.
Super sjov og underholdende chicklit, til dig, der er til den slags.
Husk kleenex!

Vinder af "Farvepsykologi"

Så er vinderen trukket:

Tillykke til Bobber :-)

Send mig en mail med din adresse på frkbogorm@gmail.com





onsdag den 5. september 2012

Endnu et livstegn

Nå, men jeg har åbenbart fået et liv?
Jeg har i al fald dårlig tid til at blogge for tiden.
Tiden flyver af sted (kliche for gamlinge) og jeg kan dårligt følge med (endnu én).
Jeg har jo fået sådan en hestepige-revival og har tilbragt de to sidste weekender på hesteryg.
Den første var i Sagnlandet Lejre - fed weekend i telt med dejlige mennesker og smukke heste.
I denne weekend, som lige er overstået (hov, det er onsdag?!) var jeg på Møn.
Den lokale islænderklub havde arrangeret en fantastisk weekend, lejet et eventyrhus med fabelagtige omgivelser, du kan se huset her.
Det var totalt luksus og bare for lækkert. Det er lige blevet renoveret og jeg ville gerne bo der for evigt.
Sengene var gode, havde lyst til at stjæle dynen med hjem. Sov dejligt, men måske var det fordi dagene blev tilbragt i det fri på hesteryg?


Søndag morgen stod vi op 5.30, sadlede hestene op i halvmørke, og red ned til klinten og så solen stige op ad havet. Det var sgu smukt, sådan sidde med morgenånde og kold næse på hesten, mens hele dette scenarie udspillede sig!
Jeg havde helt glemt, at Møn er så smuk?
Jeg havde to bøger med - som om jeg læste overhovedet.
Men jeg tager jo aldrig nogen steder uden.

Det er fedt at komme hjemmefra en gang imellem.
Hvis der så bare var noget der tog sig af alt det andet derhjemme imens...
For alle de der dødkedelige opgaver man efterlod ligger der stadig, når man kommer hjem.
De er bare ligesom vokset. Vasketøjsbunken og græsset i al fald.
Og der er stadig arbejdet at passe, selv om man er bombet og er, hvad der føles som hundrede timer bagud i søvn.Og det der læseri... jeg er vitterlig faldet af på den. Er stadig i gang med de samme to bøger.
Og det er ikke fordi de er dårlige eller kedelige, at jeg stadig læser dem! Jeg er bare træt som et aldersomshjem og læser så meget andet i stedet for.
Som sms'er fra en ung mand:-)
Dem har jeg så ikke lige tænkt mig at anmelde...





LinkWithin

Follow Frk. Bogorm