fredag den 27. januar 2012

Fuld af glad

Jeg er så fuld af glad i dag!
Sådan en mærkelig boblende fornemmelse i brystet - på den gode måde, jeg har hverken løs hoste eller lungebetændelse.
Er bare glad.
Måske fordi mit vitrineskab, efter at have henslæbt mange år stående på diverse gulve, nu endelig er kommet op på væggen?
Måske fordi jeg har købt det fineste halsbånd til hunden?
Eller fordi datteren har støvsuget hele hytten og ryddet op til jeg kom hjem?
Eller fordi jeg får besøg i morgen af veninde til rødvin, hygge og overnatning?
Der er vist ikke engang nogen speciel grund - og jeg gider ikke lede efter den.
Men jeg er så fuld af glad i dag. (Det er der også en bog, der hedder)
Så rigtig god og fornøjelig weekend til alle!

Fint ikke? OG hundedyrt :-)




tirsdag den 24. januar 2012

Hjemløs?

I byen, hvor vi oftest handler, foran supermarkedet, hvor vi oftest slutter for at få det sidste, har der gennem længere tid stået en mand.
En rigtig flink mand- En hjemløs mand. Som ser rar ud. Som sælger "Hus forbi".
Og småsnakker med alle.
Og jeg er jo sådan én, der får det forfærdelig godt af at hjælpe andre. Selvom jeg ikke ligefrem er millionær, føler jeg mig nogen gange som en.
Især når jeg har givet penge til de rigtig fattige.
Som ham her, min hjemløse ven. Jeg stikker ham altid en 20'er, og bliver så rigelig belønnet med smil, tak, god samvittighed og nypudset glorie.
I lørdags var datteren og jeg så ude at handle igen. Og da vi går ind i Kvickly, står han der igen. Og hilser.
Og da vi går ud, opdager jeg at jeg har glemt at bede om en 20'er, da jeg betalte med mit dankort.
Vi skal lige nogle andre ærinder, og da jeg ude foran Kvickly har set 5 små potter forårsblomster, går vi derhen igen.
Og da vi er gået ind, hiver min datter mig i ærmet og sagde: "EJ mor! Så du det? Han havde en Iphone??! Hvordan kan han have en Iphone, når han er hjemløs?"
Ja hva?
Nu er jeg så også sådan én, der altid tror det bedste om folk, og prøver at digte alle mulige og umulige undskyldninger for dem.
Så jeg begynder at væve derudad. Om at han måske har fået den? At der måske er en, der ikke skulle bruge den mere? At ... Ja, faktisk kunne jeg ikke rigtig finde på noget.
At en hjemløs, der står og sælger "Hjem forbi" står og taler i en Iphone, passer altså ikke rigtig ind i mit verdensbillede.
For mig er en Iphone pissedyr luksus.
Noget man kun har hvis man a) har for mange penge b) det er en arbejdsmobil c) går vildt meget op i det der gear.
Jeg ville ikke have råd til selv at købe en. Ever.

Er det bare mig, der er helt syg i opfattelsen?
Må altså (med en lille smule skam) erkende, at han altså ikke fik nogle penge af mig den dag.
Og højst sandsynligt aldrig mere.
Men så må jeg jo holde op med at handle i Kvickly?
For jeg vil garanteret både være flov OG føle mig som et dårligt menneske, hvis jeg bare går forbi ham...
Men kunne han da for fanden ikke have ladet være med at stå der og tale i sin Iphone?
Og ladet mig blive i min (naive?) illusion om at hjemløse er stakkels og fattige, og mine 20 kr. (og ekstra til jul) hjælper? Til andet end en ny mobil.


mandag den 23. januar 2012

Må jeg have lov at præsentere:

Mona Elisabeth med bloggen
Hun er en vildt imponerende kvinde, hvis blog jeg første gang besøgte, efter hun havde lagt en kommentar på min.
Hun strikker de vildeste ting. De smukkeste trøjer og sweatre. Jeg kan godt gå hjem og vugge med mine strikke karklude. For hende her strikker også kjoler. Og gaver til andre.
Jeg er faktisk lidt ærgerlig over, at vi ikke er i familie, for jeg kunne så godt tænke mig en tyk sweater med perlestrik og snoninger og det hele.
Besøg hendes blog og kig i menuens venstre side (langt nede), tryk på "strik" og se så bare løjer.
Og som om alle hendes frembringelser i garn ikke er nok, så filter hun også. Og laver glasting.
Og maler! Laver decoupage. Meget flotte billeder, som hun sælger på nettet på denne adresse.
Mona Elisabeth interesserer sig også for sund mad og ditto livsstil, og man kan nemt komme til at bruge rigtig meget til på hendes blog.
Hvis ikke det var fordi hun virker som et rart og dejligt menneske, ville jeg synes hun var møgbelastende.
(Men jeg er nok bare mere end en anelse misundelig, over alle de ting hun kan, som jeg ikke kan).

søndag den 22. januar 2012

Boganmeldelse: "Søster"




Nu har jeg læst denne yderst usædvanlige bog.
Jeg har nok aldrig læst noget lignende.
Jeg- fortælleren Beatrice (også kaldet Bee) bor i New York med sin forlovede. Bee er perfekt.
Perfekt udseende, perfekt kæreste, perfekt job og ditto lejlighed. Faktisk er hele hendes liv - i følge hende selv - perfekt, indtil moderen ringer fra London: Bees lillesøster er forsvundet.

Bee tager straks til London.
Og da liget af Tess dukker op, og politiet affærdiger Tess' død som selvmord, køber Bee ikke teorien.
Hun starter sin egen efterforskning og bosætter sig i søsterens lejlighed.
Gennem hele bogen, som er skrevet som et langt brev til søsteren, følger vi Bees opklaringsarbejde.

Bogen er - udover en spændingsroman - en meget smuk beskrivelse af Bees og hendes moders sorg.
Om deres forhold til hinanden, der ændres ved Tess' død.
Jeg måtte tit stoppe op ved smukt formulerede sætninger, hjertekrympende beskrivelser. Og "dagligdags" bemærkninger, der ramte mig lige i hjertet.
Som "Der findes et væld af håndtaskeremedier mod sorg". Sætningen skal dog læses i sin kontekst.

En meget smuk bog. Spændende. Smuk. Speciel.
LÆS den!

Bogen blev kåret til årets debutroman i England af "Richard & Judy Bookclub".
Det var den hurtigst sælgende debutroman i kædenWHSmiths (stor engelsk kæde) historie, og har solgt over en halv million eksemplarer i England.


Kultur og kage

I dag har stået i kulturen og det sociale samværs tegn.
Jeg har været ude af hulen!
Mødtes kl. 12.00 under uret på Københavns Hovedbanegård med 3 stk. tidligere kolleger.
Vi forcerede slud i anseelige mængder, og kom i tørvejr på Glyptoteket.
Hvor er der bare nærmest ufatteligt smukt.





Efter et par timer gik vi på café og fik kaffe og kage.
Det var vel nok en ok søndag!

lørdag den 21. januar 2012

Guf

Elsker film med pæne mænd, klædt i fornuftigt fritidstøj, smuk natur og hunde... Ser "Eight below" på TV2

Super lim

At blive ældre og prøve at ignorere det, kan nogle gange afføde sjove sager.
Som da jeg fik sms fra en veninde. Der var en smiley, så stod der "super" og "lim".
Troede jeg.
Ikke kun ser jeg ikke så godt mere ( i hvert fald ikke ting tættere på end en halv meter), men jeg må vist desværre også erkende, at jeg ikke længere er helt oppe på beatet, hvad det sproglige angår.

For der stod jo ikke super lim. Men super ilm. 
Som betyder - ved jeg nu - i lige måde.
Er det alder? Eller endnu et bevis på, at hjernen "ser" det, den tror den ser?



fredag den 20. januar 2012

Weekend

Nu er det weekend!
Yeeeha!
Jeg elsker mit job, men er altså stadig fan af begrebet weekend.
Denne weekend vil jeg så prøve noget nyt:
Lave absolut ingenting - eller i hvert fald så lidt som muligt.
Jeg ved ikke rigtig hvorfor, men jeg får aldrig ligesom rigtigt slappet af i mine weekender. Og det er vel det, de er der for? For at man skal slappe af, lade op og samle ny energi til den kommende uge?
Jeg kan sidde fredag aften kl. 19 (eller som nu kl. 20.30) og være flad som en pandekage. Glæde mig inderligt over de kommende to dage, hvor jeg ikke behøver stille vækkeuret.
Og så pludselig, et eller andet sted fra, kommer der et energipust og jeg er frisk igen. Så kan jeg finde på at flytte om, rydde op og gøre rent.
Oftest ender det desværre med at jeg, når weekenden er forbi, står tilbage med følelsen af, at jeg ikke rigtig nåede at sidde ned. At slappe af.
Har overvejet at købe maling og begynde at male lofter og vægge her. Men så bliver det sådan en weekend igen.
Jeg står op, lufter hund (ekstra lang morgentur fordi det er lyst og weekend) rydder op, vasker tøj, handler, lufter hund igen, laver mad, læser og så UPS, er klokken vildt mange søndag aften og så skal jeg i seng.

Og på søndag skal jeg mødes med nogle tidligere kolleger, vi skal en tur på Glyptoteket. Og når vi så er propfyldte af kultur, er planen at vi skal stoppe os lidt mere - men med kager! Det bliver skønt. Begge dele, altså!

Hvis jeg nu virkelig koncentrer mig om ikke at lave en hel masse- kan det mon så lade sig gøre?
Jeg vil prøve.
Så i aften må jeg KUN læse, ligge i sofaen med hunden (datteren er på vej ud ad døren), drikke kaffe, spise flødeboller og hygge mig. 
Ingen sure pligter!
Skal dog lige ordne det vasketøj, der at dømme efter maskinens larmen er færdig om lidt. Lufte Nanna igen og ordne køkkenet.
Men SÅ er der dømt weekend.
I morgen må jeg ingenting.
Måske tage et fodbad? Få pelset vinterbenene?

I dag har jeg været hos 2 boghandler i København.
Begge rare og dejlige steder.
Det ene sted fik jeg en ny ven. Hun er ejerens hund, og ligger for det meste pænt i baglokalet.



Her er så et billede af vores egen, der i aftes skulle møve sig op til datteren i en lille, to-personers Londonsofa.



Nu er det så, at jeg vil ordne vasketøj og lave ingenting så... hej hej!

Bagud

Ups, jeg er bagud med boganmeldelser.
Har "lige" læst 3 bøger, jeg ikke har anmeldt!
Der kommer (nok her i løbet af weekenden) anmeldelser af James Lee Burkes "En regnbue af glas", Arne Dahls "hviskeleg" samt Rosamund Luptons "Søster", som jeg blev færdig med for en times tid siden.
De var alle 3 rigtig gode - og hvis de ligesom er indikatorer på kvaliteten af de bøger, jeg kommer til at læse i år, ser jeg frem til mere end 300 dage at gøre det i :-)



mandag den 16. januar 2012

Flyvedyr i køkken

Har lige spist det sidste af Citrontærten. Har ondt i maven og bliver pludselig bange for, om den var for gammel?
Den var kun fra i lørdags, og det er mandag i dag - så det skulle vel være ok at spise den?
Hm, gjort er gjort, måske spiste jeg bare for meget? Og den har stået i køleskabet...

Apropos køleskab: Det er det eneste sted, hvor vi ikke har møgdyr på størrelse med T-Rex flyvende rundt. Konstant må man dukke sig.
Jeg er nemlig (har været, men nu kommer der andre boller på suppen - eller andre orm i melet, om man vil) en af de dér, der har skabet fuld af økologisk dit og økologisk dat. (Og INTET af det var for gammelt. Jeg smed nemlig ud med hård hånd, da vi flyttede i oktober).
Og derfor også af økologiske mel-møl.
Jeg havde dem i Quinoa, i havregryn, i rugmel og i couscous.
Om aftenen d. 1. januar (af alle dage) brugte jeg adskillige timer på at rydde op i køkkenskabene, smide ud, skolde og putte i glas og andre ting med låg.
Jeg vaskede af og vaskede op og vaskede ned.
Kun for at opdage en satans lille lorte-orm orme sig vej oppe over skabet.
Og én, der havde videreudviklet sig, fløj ud ad skabet, da jeg åbnede det en halv time efter, jeg troede jeg havde fået bugt med det stads!

Jeg blev altså lidt træt i det, må jeg indrømme. Det er godt nok for klamt!
Men jeg har lige fundet ud af, at jeg ikke er den eneste. Det er åbenbart meget "normalt", at der er den slags i økologiske kornprodukter. Netop fordi de er økologiske og usprøjtede.
Har oven i købet hørt fra første hånd (ansat) om en helsekostbutik, hvor de ofte har problemet.
Så jeg er ikke et svin - det er da altid en trøst.
Nu står støvsugeren permanent, med hovedet af og ledningen i stikket, parat ude i køkkenet. Så har man den at falde over. Men den får ædt nogle flyvende tingester.
Og jeg... ja jeg er FÆRDIG med at købe økologiske kornprodukter. Orker ikke at have de dyr mere. Skal man investere i sådan nogle grønne øgle-lignende dyr, der kravler på alle overflader (måske fås de også flyvende?) så kan de stikke deres lange tunger ud og fange melmøl?
Nej vel...


søndag den 15. januar 2012

Ufrivilligt overspring

Datteren har invaderet stuen, hvor jeg ellers sidder ved mit nyindkøbte skrivebord m. tilhørende stol og arbejder...
Hun bor her jo også - så det er på sin vis ok :-)
Hun ser (som sædvanlig) noget l... i TV, og jeg kan ikke koncentrere mig, når jeg kan høre bras.
Så fik hun den gode idé, at jeg kunne sætte hørebøffer i min computer og høre musik via den på Youtube.
Det er fint og dejligt, jeg kan meget bedre læse når der er god musik...
Desværre er det jo ligesom videoer, jeg hører.
Og jeg hører Coldplay.
Og ham forsangeren er bare SÅ lækker, at jeg hele tiden kommer til at stirre på (og smile til) skærmen, i stedet for at se på alt det, jeg skal læse.
Han er en kende distraherende. En rigtig lækkermås. Må "høre" noget andet. Måske Tom Waits, han er knap så... distraherende...




Faktisk er han endnu "bedre" her:




Suk.
Back to work.
I morgen køber jeg høretelefoner (eller hvad det nu hedder) til TV'et i stedet...


Kongelig udsigt

Der er kun dronning-fis i TV. Så her deler jeg min smukke køkkenudsigt.
Slå den, Margrethe! Gården hedder noget med Kong...





Opskrift på citrontærte med marengs

I går skulle jeg have en slikmund på besøg.
Besluttede mig  derfor for at lave en citrontærte med marengs, noget jeg altid har haft trang til, men aldrig hverken smagt eller lavet.

Her er resultatet:

Den ser da ok ud, ikke?

Rester 
Her er opskriften, som jeg har fundet på "Boligliv"s hjemmeside:

Mørdej: 
200 g mel 
120 g koldt smør i små tern 
100 g flormelis 
1 lille æg 

Citroncreme: 5 æggeblommer 
75 g sukker 
½ dl citronsaft
revet skal af 1 økologisk citron
75 g smør (stuetemperatur) 

Marengs: 
3 æggehvider 
1 tsk. citronsaft 
150 g sukker 


1. Mørdej: Kom mel i en skål, og smuldr smørret heri. Tilsæt flormelis, og saml dejen med ægget. Stil dejen køligt i 1 time. 

2. Rul mørdejen ud, og læg den i en smurt form, så den dækker både bund og kant. 

3. Tænd ovnen på 200 grader. Bag bunden i midten af ovnen i 12-15 min., til den er gylden. Afkøl bunden. 

4. Limecreme: Kom æggeblommer, sukker, citronsaft og citronskal i en gryde, og kog op under svag varme, mens der piskes i cremen, til den tykner. Tag gryden af varmen, og afkøl cremen, til den er fingervarm. 

5. Rør smørret i cremen, til den bliver tyk og cremet. Fordel citroncremen på den bagte bund. 

6. Hæv varmen til 225 grader. 

7. Marengs: Pisk hviderne stive med citronsaft og sukker. Fordel marengs over tærten, og brug en kniv til at forme toppe med. 

8. Bag tærten i 5-8 min., til marengsen er gylden.

Jeg har skrevet opskriften, som jeg har lavet den, altså med citron og ikke lime.
Det er i øvrigt løgn... jeg brugte en færdig rulle mørdej :-)

Den smagte supergodt, meget forfriskende.
Veninden blev glad, og nu - aftenen efter - er naboerne også glade, da jeg alligevel syntes det var for ulækkert at spise en halv tærte selv, fik de en kvart.
En kvart tærte kan man vel altid kværne?



tirsdag den 10. januar 2012

Forstår det ikke helt?

Altså, jeg forstår det ikke?
Vi er 10 dage inde i det nye år og der er ikke sket en skid.
Jeg er hverken begyndt at løbe, gøre noget ved det overflødige fedt, jeg i mere end 42 år har været forskånet for, begyndt at spise sundt, holdt op med at ryge eller drikke cola.
Og hver gang jeg drikker en kop kaffe, har jeg tilsyneladende lykkeligt glemt, at jeg ville begynde at drikke kaffe uden sukker.
Måske er det alderen, der trykker?
Jeg har simpelthen glemt, hvordan mit nye liv skulle være?
Jeg har heller ikke været særlig social i min fritid - men har dog indtil flere aftaler udenfor arbejdstid i kalenderen.
Det er bare som om, at jeg nogengange får behovet for samvær så rigeligt dækket på mit arbejde.
Jeg ser jo mennesker hver dag.
Mange mennesker. Nye mennesker.
I sidste uge, og hele denne, har vi haft og skal have møder med forlagene.
Det er virkelig interessant og spændende, og jeg elsker det. Men når man så har siddet dér og holdt ørerne stive, øjnene på stilke og forsøgt at finde plads til alle de nye informationer i hjernen (som jo burde have lagerplads nok, siden den åbenbart har slettet mine nyårsforsæt),  - er jeg ligesom fed up, som de siger ovre i Det Store Land, hvor de fleste er temmelig større end jeg.

Og så er det altså noget så dejligt at komme hjem.
Iføre sig alt det uklædelige, men varme. tøj og slæbe den glade hund med ud på en lang gåtur med blinkende lygter og refleksbånd.
Blive blæst godt igennem (er det bare mig, eller er det som om det har blæst uafbrudt de sidste 3 måneder?), for så at komme hjem, stå transvedende i entreen og afføre sig alt klunset, efter samvittighedsfuldt at have smidt den sorte hundelortepose i den store skraldespand, lave en kop kaffe, gribe den nærmeste åbne bog - og bare være taknemmelig for freden?
For at datteren er hos en veninde (kors, jeg er en elendig mor, der nyder det, når teenageren ikke er hjemme)!
Og så er den her måned altså bare hård at komme igennem.
Jeg forstår det ikke - jeg har spist 2 kæmpe piller med sådan noget fiskeoliehalløj og burde være frisk?
Som en fisk.
Men lige nu har jeg det mere som en guppy på land.
Gispende og udmattet. Og nu kom jeg til at skrive i stedet for at se den svenske krimi, der lige er startet på DR1.
Ville ellers have fejret, at vi endelig efter fire uger uden, nu kan se TV igen.
Men det har jeg også glemt...


fredag den 6. januar 2012

Fredag 5 i 4

Sidder ved køkkenbordet fredag eftermiddag.
Klokken er 5 i 4 og det er ikke mørkt endnu.
Tværtimod.
Himlen er lyserød og yndig, hestene står og sløver den ude på folden foran mit køkkenvindue. Som trænger til at blive pudset - igen.

Det har været hårdt, denne første uge i det nye år.
Har ligesom endnu ikke rigtig været 100% vågen i 2012.
Men det kommer vel forhåbentlig snart? Har fået tidligt weekend. Har gået den lange tur med hunden, så nu er det egentlig helt i orden, at jeg lægger mig hen på sofaen med James Lee Burke (forfatter) og Nanna (hund).
Dog ikke selveste hr. Burke. Manden er fra 1936 og bosat i USA. Men hans nyeste bog, som er helt fantastisk.
Det går bare ikke så hurtigt med at læse den.
Han skriver voldsomt mange (nødvendige) ord, der ikke sådan lader sig sluge uden videre. Jeg har faktisk måttet have fat i min fremmedordbog et par gange - sig det ikke til nogen!
Ved du, hvad "libidniøst" betyder?
Desuden har jeg, som tidligere antydet, været plaget af en kraftig form for fatigue...
Men det har været en spændende og lærerig uge, har mødt en del før fremmede mennesker.

Taget ud ad bagdøren for lidt siden.
Til venstre hønsehuset, hvori jeg håber
at få beboere engang...


tirsdag den 3. januar 2012

Tired Worm

Frk. Bogorm, det gamle skind, er træt! Det er hårdt at starte på arbejde igen efter 10 dage i berusende frihed. Hvor hun ligesom kom til at vende lidt om på dag og nat. Så nu kan hun ikke sove om aftenen og vågne om morgenen.
Måske hænger det også lidt sammen med, at James Lee Burkes nye bog er havnet i hendes turban - og hendes seng?


Med sådan en styrke, at Jan Guillou er lagt lidt på is.


søndag den 1. januar 2012

Nyt år - nyt lys - nyt liv


Godt nytår allesammen! Må dette år 2012 blive fabelagtigt og fantastisk for alle. 

Min nye lampe
Her er som lovet et billede af min nye lampe. Nu med lys i. Den er jeg rigtig glad for. Nu kan den kaste lys over mit nye liv i det nye år.

Nu bliver jeg nemlig sådan en, der står op i god tid om morgenen, løber 5 km. med hunden, spiser et næringsrigt morgenmåltid bagefter - gerne med nybagte, hjemmelavede boller af den kernesunde slags, som jeg har forberedt aftenen i forvejen. 
Tager et langt brusebad, hvorefter jeg husker at smøre mig med bodylotion, så jeg bliver mindre pergament-agtig. 
Men det er næsten overflødigt, for jeg drikker naturligvis mindst 2 liter postevand hver dag, i stedet for 2 liter cola/kaffe.
Efter badet iklæder jeg mig det tøj, jeg har hængt frem i forvejen. Hver søndag stryger jeg nemlig alle mine skjorter, de skal ud ad skabet og frem i lyset. I mit gamle liv hadede jeg nemlig at stryge.
I fritiden sejler jeg havkajak, rider islænderheste og er meget social med mine veninder. Jeg læser højst én bog om ugen, for jeg har så travlt med alt muligt andet.
Om aftenen spiser vi sunde måltider, tallerkenerne bugner af grøntsager, og marcipanbrød mod den lille sult er skiftet ud med grønt og frugt, som jeg naturligvis altid har et lille reservelager af i bilen, som jeg jo tilbringer meget af arbejdsdagen i.
Jeg får brev fra min bankrådgiver, der forundret spørger til de manglende overtræk på kontoen - og om jeg vil have ekstra renter på den nyoprettede opsparingskonto.
Om sommeren tager jeg på ferie med min medgørlige teenagedatter, der er himmelhenrykt over at komme til en ikke-dansktalende destination, helt alene med sin elskede mor.
Jeg tager til koncerter, udstillinger, biografen, foredrag og møder et ufatteligt mylder af interessante mennesker.
Jeg husker alles fødselsdage og sender kort med posten, også til jul.
Mit temperament er godt, jeg er stille og rolig og velafbalanceret (lyder som noget med nye dæk på bilen), farer ikke op over noget og bliver ikke hidsig og kommer til at tabe ting af den grund.
Vågner hver morgen senest 05.30 med et smil på læben og lykke i hjertet,med en kæmpe trang til at tage fat på endnu en dag i mit nye liv.

Men indtil da, vil jeg hoppe i tøjet og gå en tur med hunden. Skal lige drikke endnu kop kaffe først.

LinkWithin

Follow Frk. Bogorm