tirsdag den 11. december 2012

Boganmeldelse: "Forbryder"

Boganmeldelse af Karin Slaughters "Forbryder"

Udgivet 14.10.12, 496 sider

4. bind i Slaughters serie om Will Trent og Sara Linton lever så sandelig op til de tidligere bøgers standard!
Jeg er kæmpefan af Slaugther og har læst alle bøgerne.
Der er 3 linier i forfatterskabet - en med Will Trent, en med Sara Linton og så denne, hvor de begge optræder.

I bogen her kommer vi meget tæt på Trents barndom og fortid. Han er vokset op på et børnehjem og haft virkelig strenge kår.
Han er ansat i GBI som opdager. Chefen hedder Amanda Wagner og de to har et meget specielt forhold, hun har i tidernes morgen headhuntet ham til stillingen - og i denne bog finder vi ud af hendes bevæggrunde.
Sara Linton (som vi kender fra de andre bøger) er læge og Trents kæreste. Men Trent har også en eks-kone, med hvem han deler en lang og mørk fortid.
Der sker et mord. Og Trents far er blevet løsladt efter mange år i fængsel for mord.
Det nye mord  minder om Trents fars - og Trent starter sin egen jagt efter faderen.
Vi læser om fortid og nutid, og som altid får Slaughter det hele til at hænge smukt sammen. og som sædvanlig falder det hele først på plads (også for læseren) til sidst.
Endnu en god krimi, jeg absolut kan anbefale.
Jeg kan også anbefale dig at købe den hos din boghandler, støt den nu, mens den stadig er der:-)



Ingen kommentarer :

Send en kommentar

LinkWithin

Follow Frk. Bogorm