tirsdag den 25. december 2012

Glædelig jul

Glædelig jul!
Så er gæsterne kørt, bordet ryddet, de fine gamle glas vasket op i hånden.
Vi har haft en dejlig aften - 10 var vi. Hunden, det fjollede dyr, dansede med om juletræet. Men så blev hun så kåd, at hun for brandsikkerhedens skyld måtte lukkes ud i haven.
Nu er jeg totalt træt og går i seng med James Lee Burke. Det er helt ok. James Lee Burke er født i 1936, bor i USA og jeg har ham kun i bogform. Og kæresten er i Jylland.


Håber I har haft en dejlig aften, med masser af mad og gode gaver. En masse gode bøger måske?


fredag den 21. december 2012

Jordens undergang

Hm. Så er det i dag, jorden går under. Måske endda i skrivende stund - og så bliver dette indlæg aldrig færdigt. Men så er det også ligemeget, for så er der jo heller ingen der kan læse det.
Trods kvalme og ondt i maven (ikke fremkaldt af angst for tilintetgørelse, men ganske normalt for mig en gang om måneden)  tillader jeg mig at være optimistisk - jeg tror ikke helt på, at jorden går under her kl. 12.12 - eller senere i dag for den sags skyld.
Måske er det alligevel på tide at se lidt tilbage - fik jeg ligesom brugt mit liv på det, jeg allerhelst ville?
Næh og joh.
Både og.
Jeg er taknemmelig for at jeg har min datter, min kæreste, min hund og min næsten-min-hest. 
Et dejligt sted at bo. En mor og far og en bror, som hjælper og støtter mig. En del rigtig gode veninder.
Men jeg har ikke danset nok. Ikke grinet nok. Ikke fjollet nok.
Jeg ejer absolut intet af værdi, hverken hus eller bil. Jeg har studiegæld og bankgæld. Jeg er p.t. sygemeldt fra det job, jeg er opsagt fra.
Til gengæld har jeg i de sidste mange år arbejdet med det, jeg brænder allermest for : Bøger.
Jeg har været boghandler i Næstved, Allerød og Farum. Arbejdet på et forlag. Kørt som repræsentant for diverse forlag på Sjælland, Bornholm og småøerne. Og efter nytår - hvis jorden ikke går under, bliver jeg boghandler igen.
Nu er der ifølge radioavisen 20 sekunder tilbage.... venter i spænding..
Yeah, jeg lever stadig. Og det ser ud til, at jorden ikke gik under denne gang.
Så... tak for kærlighed, dyr, barn og nyt job.
Jeg lover at løsne lidt op, grine, danse og fjolle noget mere.
Tak!

U-læsende

De sidste par dage har jeg ikke rigtig læst noget.
Vandret frem og tilbage foran bogreolerne, men uden at finde noget, jeg havde trang til at læse. Mærkeligt, for der er mange hundrede bøger, og jeg har ikke læst dem alle. Jeg kunne så heller ikke lige se de bagerste bøger (de står i to rækker) - men gik ud fra at de netop står bagerst af en grund.
Startet på to gamle James Lee Burke bøger, men dem havde jeg læst. Venter nu på, at den nye dukker op i postkassen, så er julen reddet:-)
I dag skal jeg med kæresten til City 2 - må så lige forbi min kommende arbejdsplads og låne et par læseeksemplarer.
Kan ikke klare tanken om en hel jul uden noget jeg brænder for at læse.
TV'et virker igen ikke.

Til gengæld er jeg så træt, at jeg kunne sove konstant. Det gør jeg dog ikke.

Hverken denne eller de andre reoler indeholdt
noget spændende denne gang


onsdag den 12. december 2012

Også dårlige bøger her

Jo, jeg læser skam også dårlige bøger.
Eller rettere: Jeg begynder også på dårlige bøger, men så gider jeg bare meget sjældent læse dem færdig - og derfor hører I også meget sjældent om dårlige bøger her på bloggen.
Jeg synes livet er alt for kort til dårlige bøger og der ligger alt for mange potentielt gode bøger alle steder og venter med længsel på, at jeg med mine (efterhånden smårynkede) ivrige hænder skal samle dem op og begynde at læse i dem.
Det er også meget sjovere at fortælle om en skøn læseoplevelse og håbe at andre får lyst til at læse samme bog, fremfor at advare mod dårlige.
Må hellere lige nævne at jeg altså på ingen måde bliver belønnet for min begejstring for bøgerne.
Min mening om bøgerne er min helt egen.
Og bare for at bevise min tidligere påstand, kan jeg især huske "Et hjem til Frankie" som en lettere afskyelig bog.
Jeg håber ikke, det var min anmeldelse, der tog livet af Maeve Binchy.
Jeg har lige været gået i gang med "Manden fra Albanien" - den kunne jeg heller ikke lide. Ved ikke helt hvorfor. Hovedpersonen var hm... irriterende. Gabte så meget at jeg lagde den fra mig.
Sofie Sarenbrants "Uge 36" var jeg heller ikke videre begejstret over - ej heller Bille & Billes "Gudindens sidste offer".
Men som regel læser jeg dem ikke færdig og derfor fortæller jeg ikke om dem...
Nå men alt dette kun fordi, du måske undrer dig over at jeg (næsten) altid er glad for bogen.


Boganmeldelse: "Gode naboer"

Boganmeldelse af Ryan David Jahns "Gode naboer"

Udgivet 29.9.11, 310 sider

Jeg var så heldig at vinde denne bog på forlagets julekonkurrence på Facebook. Jeg har tit kigget på den og haft lyst til at læse den. Og det har jeg så gjort.
Med stor fornøjelse. Nej... fornøjelse er det forkerte ord - der er intet fornøjeligt over denne bog - udover den ved at læse den.
Den er grum. Og baseret på en virkelig historie, om en ung kvinde, der i 1964 bliver myrdet foran sit hjem i et lejlighedskompleks i Queens, USA. 
Angiveligt var 38 personer vidne til overfaldet - ikke en eneste greb ind.
Inspireret af denne sag har forfatteren Ryan David Jahn (som i øvrigt lige har udgivet sin 2. bog på dansk "Jagten" som har fået vildt flotte anmeldelser) skrevet denne roman. Som er skræmmende men også smuk.
Bogen starter med Kats tur hjem fra arbejde på en bar en sen nat. Hendes bil er punkteret - men det bliver værre endnu. På vej hjem lægger hun mærke til de få andre biler i trafikken - dem og deres førere møder vi senere i bogen. Det hele flettes så fint sammen og alle historierne hænger sammen på forunderligste vis.
For der er flere historier.
Hun overfaldes, da hun er på vej fra bilen og ind i sin lejlighed. I andre kapitler møder vi Frank, som forlod parkeringspladsen da hun kom kørende.
Frank er sort (det var stadig ikke uproblematisk i 1964), hans kone hvid, og hun er bange for at hun netop har dræbt et barn i en klapvogn, da hun var på vej hjem fra aftenvagt på hospitalet.
Der er Patrick, som bor sammen med sin meget syge mor; det eneste han laver med sit unge liv er at passe hende. Men nu har han fået indkaldelsespapirer til hæren.
Der er Peter og Anne, der netop har haft deres første partnerbytteaften. Diane, der sidder og venter på at hendes mand kommer hjem, duftende af en anden kvinde.
Thomas, der sidder med en pistol parat til at begå selvmord.
Alle disse mennesker hører Kats skrig. Kigger ud ad vinduerne og ser overfaldet. Men gør intet.
Den usympatiske og korrupte politimand Alan Kees. Ambulanceføreren David med egne lig i lasten.
Og morderen.
Alt i mens kæmper Kat for livet. Vi følger hendes forfærdelige kamp for overlevelse mens vi følger naboernes liv.
Gode naboer er de ikke.
Bogen er gribende og skræmmende. Et psykologisk drama som absolut ikke er en feel-good sag.
Bare fantastisk god.
Læs den!


tirsdag den 11. december 2012

Boganmeldelse: "Forbryder"

Boganmeldelse af Karin Slaughters "Forbryder"

Udgivet 14.10.12, 496 sider

4. bind i Slaughters serie om Will Trent og Sara Linton lever så sandelig op til de tidligere bøgers standard!
Jeg er kæmpefan af Slaugther og har læst alle bøgerne.
Der er 3 linier i forfatterskabet - en med Will Trent, en med Sara Linton og så denne, hvor de begge optræder.

I bogen her kommer vi meget tæt på Trents barndom og fortid. Han er vokset op på et børnehjem og haft virkelig strenge kår.
Han er ansat i GBI som opdager. Chefen hedder Amanda Wagner og de to har et meget specielt forhold, hun har i tidernes morgen headhuntet ham til stillingen - og i denne bog finder vi ud af hendes bevæggrunde.
Sara Linton (som vi kender fra de andre bøger) er læge og Trents kæreste. Men Trent har også en eks-kone, med hvem han deler en lang og mørk fortid.
Der sker et mord. Og Trents far er blevet løsladt efter mange år i fængsel for mord.
Det nye mord  minder om Trents fars - og Trent starter sin egen jagt efter faderen.
Vi læser om fortid og nutid, og som altid får Slaughter det hele til at hænge smukt sammen. og som sædvanlig falder det hele først på plads (også for læseren) til sidst.
Endnu en god krimi, jeg absolut kan anbefale.
Jeg kan også anbefale dig at købe den hos din boghandler, støt den nu, mens den stadig er der:-)



fredag den 7. december 2012

Gaveideer - hvem skal ha' hvilken bog?

Elsker du også at give bøger i julegave? Og bliver du nogengange i tvivl om, hvem der passer til hvilken bog? Eller måske hvilken bog der passer til hvem?
Så har jeg kigget lidt på de bøger, jeg har læst i år. Så alle mine forslag er altså ikke nødvendigvis helt nye bøger, der er udkommet indenfor de sidste par måneder. Til gengæld er alle nævnte supergode.


Chicklitt:

En idé til dem, der læser Sophie Kinsella, Marian Keyes og de andre gode udi tøselitteratur.
Sjov og alvor, kærlighed og tårer:

Jill Mansell "Til månen og tilbage"
Jennifer Weiner "Så kom du"
Emma Hamberg "Svømmeprøven"
Jojo Moyes "Mig før dig"

Krimi med gang i (til mænd):

En idé til ham, der elsker en god, traditionel krimi - og alligevel får den nye Jussi Adler-Olsen af alle de andre:

Deon Meyer "Tretten timer"
S.J. Bolton "Rødt lys stop"
Mo Hayder "Hud"
A.J. Kazinski "Søvnen og døden"
C.J. Box "Helt ud og lidt længere"
Karin Slaughter "Forbryder"
Åsa Larsson: "Som offer til Molok"
Michael Katz Krefeld: "Sort sne falder"
Börjlind: "Springflod"


Og tilsvarende, men mest til kvinder:

De ovenstående kan naturligvis også læses med stor fornøjelse af kvinder - det ved jeg af erfaring. Men her er nogle, der nok er bedst til kvinder:

Ann Rosmann: "Porto Francos vægter"
Rosamunde Lipton: "Søster"
Mari Jungstedt: "Den dobbelte tavshed"



Litterære krimier - dem der kan lidt mere end bare underholde:

 Til den lidt kræsne læser, som ellers ikke læser krimier men hellere Knausgaard og Murakami:

Håkan Nesser: "Slagteren fra Lille Burma" 
Leif G.W. Persson: "Den døende detektiv"
Arne Dahl: "Stoleleg"

Dette er de nyeste af de herrer, men alle deres bøger kan anbefales!


Gode romaner mest til kvinder:

Kate Morton: "Den glemte have"
Lucinda Riley: "Orkideens hemmelighed"
Connie Warnick Aagaard: "Tolv måneder"
Ulla Taylor: "Mødregruppen"
Karin Alvtegen: "En sandsynlig historie"
Majse Njor: "Der var engang en mand"
M.L. Stedman: "Lyste i havet"

Bare godt:


Jeannette Walls: "Utæmmet liv" & "Glasslottet"
Steff Penney: "De usynlige"
William Boyd: "Rastløs"
Marie Ernestam: "Altid hos dig"
Christine Dwyer Hickey: "Sidste tog fra Ligurien"


De allerallerallerbedste bøger jeg har læst i år indtil nu er:
Øh... har siddet i en halv time og prøvet at udvælge min absolutte favorit. Umuligt. Sorry.

Og husk nu: Støt for dælen din lokale boghandler, lad bøgerne i Netto og på nettet ligge og KØB dem hos din boghandler:-)



Dyr i sneen



Sne er smukt. Smukke dyr i sneen endnu smukkere


Ösp ( Islænder 12 år)


Ösp igen



Nanna (Briard 5 år)

Og Nanna igen



Og så billede af én, som må ud i snestorm for at passe dem:-)






torsdag den 6. december 2012

Kærlighed

Jamen så er det altså sket. Jeg har kæmpet imod længe.
Men nu er det et faktum:
Jeg er fuldstændig og helt og aldeles forelsket i min kæreste.
Som jeg faktisk har været sammen med siden sidst i august. Men jeg har jo ikke ligefrem en perlerække af lykkelige parforhold med i bagagen. Snarere et par grimme, ildelugtende og raslende skelletter i skabet.
Så jeg har været noget afmålt og forbeholden. Og vist også gjort mit til at skræmme ham væk. Sådan lidt a la "hvis du skal gå så gør det nu, inden jeg bliver alt for glad for dig".
Men han er ikke gået. Og da jeg jo er ret gammel, så ved jeg jo godt, at selv om han er her nu, er det ikke ensbetydende med, at han er her i næste uge. Eller til næste år. Eller at jeg til den tid ønsker at han er det.
Jeg er bare villig til at løbe risikoen for et brækket hjerte. Jeg har tvunget mig selv til at turde.
Det har kostet mange spekulationer og overvejelser. Og en masse (ikke særlig rar) selverkendelse.
For jeg vil for alt i verden ikke gå glip af alt det her med ham, som jeg synes er så fantastisk.
Som kun bliver mere og mere fantastisk, efter jeg endelig har givet slip. Givet os begge lov til at være glade for hinanden.
Et eller andet sted, har jeg jo gået og troet, at kærlighed kun er for de "unge". Tænkt at hvis jeg var rigtig heldig, fandt jeg måske en kun lettere halvblind og senil på plejehjemmet. Der var bare så (forhåbentlig) pokkers mange år, til jeg havner sådan et sted.
Og så har jeg tænkt skide være med det. Jeg syntes alting var nemmere uden mænd i mit liv. 7 år i limboagtigt helvede med den sidste, har nok også gjort sit til, at jeg ligesom valgte at droppe det dér med mænd.
Og så mødte jeg Ham. Det sidste sted i verden, jeg havde forestillet mig. I Sagnlandet Lejre, på weekend med islænderheste.
Så ja, han rider islænder. Han kan lide min datter og min hund. Han er p.... god til at lave mad. Lækker. Sjov. Klog. Kan ting med sine hænder (jaja, sådan praktiske ting med værktøj). Kysser fantastisk. Er kærlig og opmærksom og deltagende. Han er også temmelig god til andre ting, som jeg vil undlade at nævne her.
Og så er han nået helt til side 17 i en bog, han har haft liggende på mit natbord i omkring 2 måneder.
Vi kommer nok aldrig til at diskutere bøger - men hul i det. Og han har tævet mig i Scrabble.
Det er bare så dejligt at mærke mit gamle, sure og hårde hjerte svulme, når jeg tænker på ham.
Alting er ligesom sjovere, hyggeligere og bedre, når han er der.
Og måske må jeg have ham med på plejehjemmet?
Det var bare det, jeg ville sige - hej.

Boganmeldelse: "Springflod"

Anmeldelse af Cilla & Rolf Börjlind "Springflod"
 forlaget Rosinante

Udkom 7/9-12, 438 sider
Parret er manuskriptforfattere og har bl.a. skrevet 26 film om Martin Beck, flere afsnit af Wallander serien og senest filmatiseringen af Arne Dahls serie om A-gruppen.
Det kan man godt mærke, når man læser bogen - man "ser" meget  nemt tingene for sig som i en film.
 I 1989 bliver der begået et skrækkeligt mord på øen Nordkoster - en gravid kvinde graves ned i sandet i vandkanten, med kun hovedet stikkende op. Der er springflod og hun drukner.
Mordet bliver aldrig opklaret, til gengæld forsvinder lederen af efterforskningen.
Over 20 år senere går den 23-årige Olivia på politiskolen. Og selv om det er sommerferie, tilbyder læreren lige en ekstraopgave: Find en gammel uopklaret sag og se om du kan finde nye spor. Han giver dem et kompendium med Cold Cases...
Olivia kaster sig over strandsagen fra Nordkoster, som hendes afdøde far var med til at efterforske dengang.
Det skulle hun ikke have gjort, der er ikke meget afslapning og sommerferie over hendes tilværelse nu.
Det handler om luksusludere, forsvundne politimænd, hjemløse og kid fighting.
Hun kommer for tæt på og trues på livet.
Jeg læste denne bog temmelig hurtigt, den er superspændende og velskrevet og kan absolut anbefales.

Du kan købe bogen her




LinkWithin

Follow Frk. Bogorm