onsdag den 28. november 2012

Boganmeldelse: "Slagteren fra Lille Burma"

Anmeldelse af Håkan Nessers "Slagteren fra Lille Burma", forlaget Modtryk

Udkom 29.10.12, 387 sider
Hvor tit har du grædt over en krimi?
Jeg kan ikke huske om eller hvornår jeg har gjort det. 
Bortset fra forleden og tidligere i dag, da jeg blev færdig med denne femte og afsluttende bog om Gunnar Barbarotti. 
Jeg græd, fordi Nesser skriver så svimlende smukt, fordi Barbarottis kone er død og fordi bogen sluttede. Og jeg er ikke engang præmenstruel.
Jeg afslører ikke for meget ved at sige, at Barbarottis elskede Marianne dør. Det gør hun allerede på første side, og han vågner op ved siden af sin livløse kone.
Og nu står han så der i deres kæmpehus "Villa Pickford" og deres tilsammen fem børn.
Chefen Asunander giver ham et "skånejob". Der er løse ender i en gammel efterforskning. Arnold Morinder forsvandt sporløst i sommeren 2007. Han boede sammen med Ellen Bjarnebo. Denne Ellen har siddet elleve år i fængsel for at have myrdet og parteret sin tidligere mand...
Barbarotti påtager sig naturligvis opgaven. Samtidig med at han er tynget af sorg, fører sine samtaler med Vorherre og venter på tegn fra Marianne, går hos sorgterapeuten Rönn og prøver at få livet til at gå videre.
Håkan Nesser skriver så ufatteligt dejligt.
Dette er ikke en krimi for dem, der kan lide hæsblæsende tempo, dryppende indvolde og hylende sirener.
Det er mere for dig, som ikke har noget imod at tænke over tingene, eller pludselig at finde dig selv sidde og glo ud ad vinduet og tænke over pudsige sætninger og kloge ord i stedet for bare at læse derudad.
Den er psykologisk, filosofisk og poetisk.
For fanden den er god!
Men gør dig selv den tjeneste at læse hele serien om Gunnar Barbarotti i rækkefølge, startende med "Menneske uden hund", ellers kommer du til at hade dig selv for det.
Og hvis du synes, at den i starten virker kedelig og mærkelig og får lyst til at lægge den fra dig (det gjorde jeg), så BLIV VED! Rens din hjerne for tanken om, at du nu skal til at læse (endnu) en krimi. 
For det skal du ikke.
Hvis du ikke har læst Håkan Nesser før, har du aldrig prøvet noget lignende. Jo... måske LEif G.W. Persson, men det er en helt anden historie.
Da jeg først kom i gang med Nesser, kunne jeg ikke få nok. Jeg købte også lydbøgerne, så dem hørte jeg i bilen og bøgerne læste jeg hjemme. Så "spildte" jeg ikke så meget tid.
Her er så lidt bonusinfo, rækkefølgen på bøgerne i serien. Boghandleren - og mange andre - ville måske sige, at de godt kan læses uafhængig af hinanden.
Det synes jeg så ikke.
  1. Menneske uden hund
  2. En helt anden historie
  3. En fortælling om Hr. Roos
  4. De ensomme
  5. Slagteren fra Lille Burma
Rigtig god fornøjelse! De kan så vidt jeg ved alle fåes som lydbog, almindelig dejlig papirbog og e-bog.



mandag den 26. november 2012

Boganmeldelse: "Sidste tog fra Ligurien"

Boganmeldelse af
"Sidste tog fra Ligurien" af Christine Dwyer Hickey
forlaget Turbine

Udkom 9.11.12, 520 sider

(Anna)Bella Stuart forlader modvilligt sit stillestående liv i England i 1933. Faderen er enkemand og ønsker hende ud af vagten, da han har gang i andre sager end det arbejde som læge, han påstår hele tiden at være på.
Bella har levet et beskyttet liv - vi finder senere ud af hvorfor - men har lært flydende italiensk af faderens gudmor, og da hun som 32-årig starter den lange rejse begynder hendes liv for alvor.
Hun bliver privatlærerinde for den lille knægt Alessandro, som er søn af en gammel aristokrat og en smuk jødisk kvinde, faderen dør og moderen lader Bella stå for drengen, mens hun selv farer lande og riger rundt.
Men vi er i 1930'ernes Italien, Mussolini bliver mere og mere vanvittig og Hitlerinspireret, og så er det ikke nemt at være en lille dreng med jødisk blod i årerne.
En flugt bliver sat i værk...

Bogens anden fortæller er Edward King. Han er den allerførste person vi møder i bogen, i Dublin 1924. Noget med et mord og en flugt...
Men han bliver musiklærer for den lille italienske fyr, og derved krydses hans veje med Bellas.

Den tredje fortæller er Anna. I Dublin 1995, besøger hun trofast sin døende bedstemoder på hospitalet, på trods af at denne ligger bevidstløs og uden at ænse hendes besøg. Denne bedste er naturligvis Bella.

Jeg var helt bidt af denne bog. Det er forfatterens debut - jeg håber der kommer flere.
Hun er rigtig god til at give personerne liv, jeg kunne tydeligt se dem alle for mig.
Tiden i Italien - og resten af verden -der i 1930'erne - levende og grumt beskrevet.
Den kunne bare godt have været lidt længere - bogen altså.
LÆS DEN
Så nu må du af sted til boghandleren igen:-) Husk: En bog skal købes hos boghandleren, den der butik med bøger i vinduerne og uddannet personale...

søndag den 25. november 2012

Lidt nepotisme

Når man sådan går hen og får sig en kæreste, har sådan en ofte noget familie. Det har min også. Jeg har kun mødt dem én gang (tog så til gengæld mor, far, søster og søsters mand samtidig).
De var ret flinke.
Og søsteren Pia laver de fineste smykker, hun lavede lige et par øreringe til sin mor, mens vi ventede på ris a' la manden.
Så nu reklamerer jeg lige for hendes hjemmeside: 
etpiadesign.dk
hvor man kan se billeder og priser på de smukke ting, samt bestille efter ønske.







Nu går jeg desværre ikke selv så meget med smykker (bortset fra øreringe og en ring, jeg har haft på, siden jeg fik den af mine forældre, da jeg fyldte 30) men jeg synes de er superfine.









Boganmeldelse: "Sort sne falder"

Boganmeldelse: "Sort sne falder" af Michael Katz Krefeld, 

Udgivet 18.09.12, 617 sider

Michael Katz Krefeld er igen på banen med hovedpersonerne Nikolaj Storm (PET chef) og den utilpassede Katrine Bergman (vicekriminalkommissær i drabsafdelingen).
Du behøver ikke at have læst de tre tidligere bind ( "Før stormen", "Pans Hemmelighed" og "Protokollen") for at nyde denne bog. Men de kan altså også varmt anbefales.

Den absolut usympatiske politiker - som jeg alligevel fik lidt ondt af til sidst - Peter Levin udsættes for et attentatforsøg. Gerningsmanden forsvinder og i jagten på ham dukker mystiske ting og sager op.
Storms far dør, og mens Storm befinder sig i faderens hus bliver han slået ned af en indbrudstyv. Tyven og Storm leder efter det samme. Faderen var medlem af en hemmelig loge med utrolig magt - som "Protokollen" handlede om.

Bogen starter på Indlandsisen i 1968. Kommer til Danmark i nutiden og ser jævnligt tilbage til begivenhederne på Grønland i 1960'erne, som er kædet sammen med - og er grunden til - begivenhederne i 2012.
Vi møder igen den karismatiske, iskolde morder Løvengren, da Storm sideløbende med den officielle efterforskning kører sin helt egen private efterforskning af faderens fortid og forbindelse med den hemmelige loge.
Katrine modtager anonyme opkald fra en tilsyneladende bekymret borger, som giver hende værdifulde tips om en pædofilring, som optrævles. Han ringer igen og snart indser Katrine, at manden har sin egen dagsorden. At hun bliver manipuleret med.

Bogen er spændende, underholdende og som sædvanlig leverer Hr. Krefeld varen.



fredag den 9. november 2012

Boganmeldelse: "Mørke afkroge"

Boganmeldelse af  Elizabeth Haynes "Mørke afkroge", forlaget Hr. Ferdinand

Udgivet 1.10.12, 430 sider

Bogen er kåret som årets bedste bog 2011 på Amazon.
Det synes jeg så ikke, den er - men den er helt bestemt god!
Cathy er en partygirl. Single og fri fester hun med veninderne, og vågner ofte op hos ukendte mænd.
Så møder hun Lee. De bliver kærester. En fantastisk flot fyr og for god til at være sand. Hvilket han også viser sig at være.
Bogen er bygget op således, at det skiftevis er Cathy nu og Cathy før, der fortæller. Der er ca. 3 år mellem før og nu.
Før er tiden med Lee og nu er efter.
Før følger vi det først så lykkelige par, med Lee der langsomt viser sig som knapt så charmerende. 
Siden som dominerende, manipulerende, udspekuleret, ond og psykopatisk. 
Cathys veninder er alle glade på hendes vegne, og nægter at tro, der er noget galt. Det sørger Lee for.
I nukapitlerne følger vi Cathys utrolige kamp for at få et normalt liv igen.
For Lee er blevet løsladt fra fængslet - og vil nu forsøge at finde Cathy igen. Han er nemlig ikke færdig med hende.
Bogen er ret uhyggelig - mest på det psykologiske plan.Skræmmende.
Den er godt skrevet og værd at læse! Jeg læste den på et lille døgn, den fanger ret så godt:-)
Så god fornøjelse og af sted til din lokale boghandler med dig.

lørdag den 3. november 2012

Boganmeldelse: "Altid hos dig"

Boganmeldelse: Maria Ernestam: "Altid hos dig", forlaget People's Press

Udgivet 27/8-12, 350 sider
I denne smukke roman er Inga, en midaldrende berømt fotograf, hovedpersonen.
Hun er tynget af sorg - hendes mand og store kærlighed Mårten er død. Hun forsøger at ignorere sorgen, arbejder hårdere end ellers, men uden resultat.
Så beslutter hun sig for, at tage til familiens gamle hus på Marstrand, for at bo der i en periode.
Her finder hun under oprydning nogle gamle breve, avisudklip og papirer i en kasse i skuret. Brevet er fra Mombasa tilbage i 1916.
Og så går det op for én, af romanen faktisk er i to spor. Nutiden med Inga og fortiden med Rakel. 
I 1959 ligger Rakel for døden. Hun ser tilbage på sit liv, som absolut ikke var kedeligt. 
Hun bliver født som eneste datter af en meget gudsfrygtig og fattig familie, kommer til storbyen for at  tjene, møder Lea, som bliver hendes livslange veninde, sælger smuglervarer, forelsker sig og overlever tragedier.
I nutiden kaster Inga sig over brevet og avisudklippene, forsøger at spore - og finde ud af mere om - disse forlængst forsvundne personer, med hjælp fra Niklas, hendes gamle ven, som stadig bor på Marstrand.
Det er intet mindre end en helt fantastisk roman.
Man opsluges fuldstændig og haster gennem de 350 sider, for at læse mere om Rakel, Lea og Inga og deres oplevelser og tanker. Og sukker trist og udmattet, når bogen er slut. Ikke fordi, det er en dårlig slutning - bare fordi den er slut.

Jeg er stor, stor fan af Maria Ernestam. Hvis du ikke kender hende, har hun også skrevet "Hundens ører"(2008), som hører til de bedste bøger, jeg har læst. "Kleopatras kam" (2010), står i reolen til en dag, hvor der ikke er noget nyt at læse. Men helt sikkert er det, at den skal jeg også læse!


fredag den 2. november 2012

hm...

Tjah...
jo...
Så blev jeg træt a at se på den "gamle" Frk. Bogorm blog. I betragtning af at jeg er sådan én, der flytter om i hjemmet temmelig ofte, er det forbavsende sjældent, at der sker noget nyt med "indretningen" herinde.
Måske hænger det lidt sammen med, at jeg synes det er noget nemmere at flytte rundt med flere hundrede bøger, end at finde ud af sådan noget med HTML og så videre?
Men nu ved jeg ikke rigtig, hvad jeg synes? Er det her pænt, eller var det gamle bedre?

Boganmeldelse: "Familien Tides hemmeligheder"

Boganmeldelse af Hannah Richell: "Familien Tides hemmeligheder", forlaget Punktum

Udkom 11/10-12, 388 sider

(Pan)Dora er hovedpersonen i denne roman om en families skæbne. I bogens start er hun voksen, bor med kæresten Dan i London og har netop erfaret, at hun skal være mor.
Kæresten er henrykt, Dora er mere tvivlende: Er hun overhovedet i stand til at være mor, og dermed have det store ansvar det indebærer?
Hun bliver hurtigt klar over, at for at tage en beslutning med hensyn til barnet, er hun nødt til at konfrontere sig med moderen og fortidens spøgelser.
Hun rejser derfor til Dorset, hvor moderen bor på Clifftops, familiens store, gamle hus ved kysten.
Moderen virker ikke begejstret for Doras besøg.
Da Dora var et stort barn, skete der noget forfærdeligt for familien. Efterfølgende blev den splittet, og ingen kan tilsyneladende finde ud af at tale sammen, om det frygtelige der skete.
Dora har siden været plaget af skyldfølelse, mareridt og dystre tanker.
Hendes ældre søster Cassie bærer måske på nøglen til forløsning...
Vi følger de tre kvinder, dog med fokus på Dora, ser på tiden før, under og efter tragedien.
Moderen Helen møder vi da hun som helt ung (og gravid) gifter sig, ser glimt af hendes ægteskab og bliver indviet i hendes hemmelighed.
For hemmeligheder har de alle sammen. Og skyldfølelse.
Jeg vil ikke afsløre for meget her, for jeg synes absolut, at romanen er værd at læse.
Det er en familiesaga, hyggelig og sørgelig og fin. Det er forfatterens debutroman, hun skriver godt, så mon ikke der kommer flere?
Hvis du er til "kvinderomaner" (ikke at forveksle med chicklitt), er denne et godt bud på en god bog, der kan stå på ønskesedlen, eller ligge klar på sofabordet til en efterårseftermiddag med regn og blæst.

Ups...

Her kommer til at se mærkeligt ud. Blev lige lidt træt af bloggens udseende og vil prøve noget nyt. Men er ikke så god til det der IT noget...

LinkWithin

Follow Frk. Bogorm