fredag den 20. juli 2012

Frysende fredag

Brrr, mine fingre er stivfrosne og resten af mig ligeså.
Har grillet med hestedamerne, iført vinterjakke.
Hvad pokker er meningen?
Har også set den søde dyrlæge, som kom for at se til Tjaldur, som havde fået et gevaldigt los (sikkert af Ösp) over det ene knæ.
Jeg turde ikke sige andet end hej. Og så kiggede jeg ellers på hans pæne arme og store hænder.
Og forbandede mig selv for at være iført beskidt ridetøj og morgenhår i uklædelig (men praktisk) hestehale.
Med gårsdagens mascara på kinderne og mad mellem tænderne.
Espressiv afasi, kaldte min kære veninde (den ledende lægesekretær) min tilstand.
Øv.
Jeg er jo ligesom 43 og ikke 14. Burde have sagt et eller andet begavet i stedet for bare at gå, da jeg syntes jeg havde stået og glanet længe nok. Kyllinge -Hanne, det er mig!



4 kommentarer :

  1. Åh, ja, sådan en dyrlæge-fyr æææælsker jo sikkert bankansatte damer i stiletter og perler - eller mon han foretrækker naturlige skønheder med heste-morgen-hår?
    Er han lokal?
    Jeg ser en tv-serie for mig!!!

    SvarSlet
  2. Kære Anonym. Nu sidder jeg her og griner. Næh, håber du har ret :-) Men jeg kunne da have været i bad. Men klokken var tidligt og jeg havde været ude at ride...
    Tv serie - god idé! Så skulle han og jeg spille os, og vi skulle tage alle kyssescenerne om i en uendelighed. Og på tv er det ok at sige mærkelige ting :-) Man tager det bare om, til det sidder i kassen :-)
    Jooo, han er vist rimelig lokal:-)

    SvarSlet
  3. En dyrlæge må helt klart være vild med kyllinger ;o)
    Er han lokal render du på ham igen.
    Hvad med din hund ? er den sund og rask ? eller er der ikke en lille mislyd når han gøer ? ;oD
    Du finder på råd. Men prøv lige at google ham, og find ud af , om der bor flere på adressen ;o)
    hilsen Mona

    SvarSlet

LinkWithin

Follow Frk. Bogorm