onsdag den 25. juli 2012

Feriemode

Altså ikke mode som i sådan noget med smart tøj osv., men som i tilstand.
Kunne også sige stilstand? Jeg får ikke lige blogget så meget, og jeg har læst nogle vildt gode bøger, jeg ikke engang har anmeldt endnu. Det er for ringe.
Men på den anden side, så NYDER jeg livet i allerhøjeste grad.
Her til aften mødtes vi nede ved hestene kl. 18 (havde ligesom allerede været der 2 gange tidligere i dag - mere om det senere) og red ud 18.45. Vi var tilbage 21.55.
En fantastisk tur, 6 ekvipager, til Buresø, hvor vi smed sadler, hjelme og andet varmt gear og spiste softice, mens hestene græssede eller rullede sig. Igennem skoven hjem med flere omgange med perfekt tölt i højt tempo.

fotos af  vores ridende fotograf
Julie


Og det hele var så forbandet smukt, at det var til at tude over. Solen. Selskabet. Alle de grillende, svedende og badende mennesker ved søen. Og duften af nyslåede marker og den der sol igen. Damn, I love it.
Og jeg elsker den hest dér. Ösp er bare fantastisk. Og hvis du har lyst til at forære mig 35.000 er det helt i orden - så køber jeg krikken.



I går aftes kom en af mine gamle veninder. Vi har kendt hinanden siden første klasse, boet sammen engang og oplevet en masse sammen. Nu ses vi ikke så ofte mere, hun bor stadig nede ved Næstved - og alt det der med hus og mand og børn og job tager jo en del tid.
Men så i aftes lykkedes det. Og så sad vi og delte en flaske vin og dissekerede vores liv. Som man nu skal.
Det var superskønt og hun blev og sov - datteren var ikke hjemme.
Og i dag da vi havde spist morgenmad, slæbte jeg hende med over til hestene, som var ved at få nye sko på.
Og så skulle hun hjem.
Og så kom min kusine. Hun kan noget med TFT (tankefeltterapi) og dyr. Hun har arbejdet på "min" Ösp og i dag var det Tjaldurs tur. Han vil ikke i trailer. Men det kom han. Men alt det tror jeg faktisk, jeg vil lave et særskilt indlæg om.
Datteren og kæresten havde fået lov at låne min bil.
Han er en meget fornuftig ung mand, som lige har fået kørekort. De ville gerne ud at bade i dag. Og nu holder bilen ude ved Buresø. Jeg red forbi den.
For den gik ligesom pludselig i stå.
Der er diesel på. Der er olie på. Og i morgen kører naboen og jeg (måtte jo ligesom ringe til en mand - og valgte klogt nok ikke eks'en) ned og kigger på den. Søde gamle bil, kom nu hurtigt (og billigt) i orden!
Både hesten og jeg har fået nye sko i denne uge. Jeg et par gummistøvler og hesten 4 stk. metal - så jeg har ligesom ikke råd til mere!
Men det orker jeg ikke bekymre mig om nu - er for træt. Det må vente til i morgen.





3 kommentarer :

  1. Synes godt nok "den sure mokke" er langt væk for tiden... Ferie er godt til dig! :-D

    En herlig dag/aften du beskriver... SÅDAN skal sommeren være... nemli'!!!

    Fortsat rigtig god ferie...! *KNUS*

    SvarSlet
  2. hvor er det bare herligt at læse om din ferie !
    og jeg kan ikke lade være med at tænke på hvor fantastisk det må være for dig at være havnet lige præcis der hvor du er, med de skønne heste. Tænk hvis din tidligere udlejer ikke havde været så dum ;o)
    heldigt, heldigt.
    Fortsat rigtig god ferie til dig - og herligt sommervejr bliver det også idag.
    hilsen mona

    SvarSlet
  3. Ja, det er skønt at have ferie!Og Mona, du har ret, det er heldigt min tidligere udlejer solgte huset og vi havnede her. Kan ikke mindes, jeg nogensinde har været så glad og tilfreds:-) God weekend til jer begge - og alle andre :-)

    SvarSlet

LinkWithin

Follow Frk. Bogorm