søndag den 1. juli 2012

Boganmeldelse: "Helt ud - og lidt længere"

Boganmeldelse: C.J. Box: "Helt ud - og lidt længere", forlaget Klim

Udkom 16/5-12,  349 sider

Det er C.J. Box' 2. roman på dansk. Hans første hed "Blue Heaven", og var også en slags western-krimi med heste. De 2 bøger hører ikke sammen.

Hovedpersonen er Cody Hoyt, en fordrukken og fraskilt politimand. He knows how to drink and drive...
Cody er ikke særlig populær hos sine kolleger og chefer i Montana. Men hos mig er han!
Bogen starter med en brand i et hus. Der ligger et forkullet lig, som viser sig at være hans (eneste) ven Hank Winters - hans sponsor fra AA.
Kollegerne tror det er selvmord/uheld, men Cody nægter at tro det. 
Han bider sig stædigt fast i efterforskningen - også selv om han bliver suspenderet.
Samtidig er Codys søn Justin på vej på vildmarksferie med papfar, heraf titlen - hesteturen i Yellowstone Nationalpark hedder "Helt ud og lidt længere".
Spor peger i retning af, at morderen er med på denne tur.
Og så får Cody Hoyt travlt!
Men nogen vil ham til livs, og han bliver en jaget mand.
Han kan ikke ride. Han har ingen beføjelser længere. Han har tømmermænd og abstinenser.
Og så tager han af sted med en gammel knark, for at indhente deltagerne i vildmarksturen.
Det er en super bog.
Gode naturbeskrivelser. Dejligt persongalleri - de andre på turen skiftes til at fortælle: Der er bl.a. den fraskilte far med to teenagedøtre, der håber på "bonding" , et midaldrende ægtepar uden andet en kærlighed til heste til fælles og nogle muntre Wall Street fyre. Samt en indbildsk turleder.
Ikke alle overlever turen...
Den kan absolut anbefales, så here we go again, off til din boghandler!

1 kommentar :

  1. Du frister med de bøger, gør du ...
    Den lyder rigtig spændende.
    Hilsen Mona

    SvarSlet

LinkWithin

Follow Frk. Bogorm