onsdag den 13. juni 2012

Hundeblues

Jeg har jo en hund - det er hende den kønne helt oppe foroven på bloggen.
Og som alle andre hundeejere, elsker jeg min hund højt.
Hvis du brækker dig allerede nu, så læs ikke videre: Det bliver kun værre.
I eftermiddags skulle vi en tur i skoven, og jeg ville have Nanna til at hoppe op i bagagerummet, som hun plejer.
De sidste par gange har hun gjort det kluntet og modvilligt - og i dag ville hun slet ikke.
Normalt elsker hun at køre bil.
Jeg måtte lægge bagsædet ned og lukke hende ind af sidedøren og den vej om i bagagerummet.
Sagen er, at jeg for tre år siden fik Nanna forærende.
Hun er en meget fin Briard, World Junior Winner fra 2008. Men hun har dårlige hofter og må ikke bruges til avl.
Det var kærlighed ved første blik, da vi hentede den dengang toårige hund.
Og nu er jeg bange for, at det er de dårlige hofter (hoftedysplasi) der gør, at hun ikke vil hoppe op i bilen. Bange for at hun faktisk har ondt.
Og så måtte jeg lige fælde et par tårer i skoven, hvor hun løb glad rundt uden snor (det er en hundeskov) og også hjem i bilen. Og lidt nu.
For hvad nu???
Lider min hund? Set i bakspejlet, kan jeg desværre godt se, hvad jeg hidtil har nægtet at se i øjnene:
Jeg tror faktisk, hun er begyndt at have ondt. De sidste par måneder har hun ikke ville gå de vildt lange ture, hun stopper og vil hellere hjem. Hun hopper knap så elegant op i sengen og sofaen.
For pokker. Jeg kan overhovedet ikke forestille mig livet uden Nanna. Hun er den dejligste hund, smuk og sjov og fjollet, og kan gø og være farlig  - hvilket er rart, når man bor herude på landet, og naboen lige har haft indbrud.
Men jeg kan jo heller ikke klare tanken om, at hun har ondt.
Har googlet hoftedysplasi hos hunde, læst om operationer (som jeg overhovedet ikke ville kunne skaffe pengene til), og smertestillende midler. Men er det fedt at være hund på smertestillende medicin?
Pokkers! Orker ikke engang finde på værre bandeord.
Øv.


10 kommentarer :

  1. Åh nej da :( Hvor gammel er hun? Har selv en hund med e hofter, men hun er ikke mærket af det endnu og hun er 7 år.
    Det kan jo være svært at skelne mellem alderdom og smerter, for en hund bliver jo også gammel, så hvornår er det det ene og hvornår er det det andet?
    Har du givet hende glucosamin tilskud? Det er jo bare et kosttilskud ligesom olie osv. Helbredende er det ikke, men det virker godt forebyggende, fordi det smører ledene. Om det kan dæmpe hvis der allerede er smerter, det ved jeg så ikke, men det kunne du jo undersøge. For det er med garanti sundere end de kemikalier der er i smertestillende medicin.

    God bedring med hende, håber på det bedste.

    SvarSlet
  2. Hej Irene, hun er 5 år kun. Jeg vil prøve det der tilskud, du nævner! Tak skal du have!

    SvarSlet
  3. ÅÅh en træls situation - what to do. Kan godt forstå du er i tvivl. Jeg har også hørt godt om glucosamin både til mennesker og dyr, så xkynd dig at prøve det. håber det løser sig :0)

    SvarSlet
  4. jeg har slet ikke forstand på hunde
    men synes det er rigtig synd for både dig og din hund.
    Håber det de andre forslår virker efter hensigten
    og at din hund bliver frisk og glad igen.
    hilsen Mona

    SvarSlet
  5. Hej

    Jeg er også hundeejer.. og klart det kan være HD.. men det kunne også være at hunden kunne rettes hos en kiropraktor (for hunde altså) Og så være fin igen.. jeg bruger selv www.thetouch.dk
    Og så er smertestillende selvfølgelig også nødvendigt når hunden har ondt.. det ser jeg ikke som et problem.. har en 15 årig der har levet på det i nogle år.. og har det stadig godt;-) Så prøv at starte med at få tjekket hunden både hos en dyrlæge og en hunde kiropraktor. Held og lykke!

    SvarSlet
  6. Puha, jeg kan godt forstå det er rigtig svært for dig. Jeg ville selv gå helt i baglås hvis jeg stod i dine sko.
    Jeg har også hørt meget godt om glucosamin. Jeg håber det kan virke for jer.

    SvarSlet
  7. Jeg kan sagtens sætte mig ind i din situation...håber virkelig at du finder noget som kan hjælpe din vuffer...god bedring med den og sov godt ;-)

    SvarSlet
  8. Kære Hanne
    Glem de triste tanker og giv Nanna glucosamin og hundepanodil. Færdig!!
    Knus
    Ulla

    SvarSlet
  9. Tak for jeres søde kommentarer!
    Vi starter med en tur til dyrlægen og noget foderomlægning, tror jeg. Det der glucosamin lyder som en god idé!Og så slår jeg lidt koldt vand i blodet - for hunden springer stadig rundt og logrer med halen...

    SvarSlet
  10. Kære Frk. Bogorm...

    Åh - hvor kan jeg dog bare følge dig SÅ meget(!) Vi vil bare vores hunde det aller bedste (og hvor er de dog heldige, at leve hos sådan nogle som os, som elsker dem betingelsesløst, og som kærer om dem på alle måder!)

    Jeg ved desværre intet om hunde på lige dét punkt (med hofterne), men en tur hos dyrlægen vil jeg altid anbefale, hvis hunden ikke har det helt godt - eller hvis DU blot har mistanke om, at hun ikke er helt okay p.g.a. ændring i adfærden! (Desværre kan de jo ikke tale, og så må vi jo {prøve} at tænke for dem!)

    Nu er Nanna jo {heldigvis} stadigvæk en ung vovse, og forhåbentlig kan det klares medicinsk, hvis der er noget galt.

    Og der skal sg* være mange gode hundeår tilbage i hende! Men hun må selvfølgelig ikke lide...!

    Jeg tog flere gange en god snak med Dixie♥ og fortalte hende, at HUN i hvert fald ikke skulle lide, og at vi ville gøre ALT for at hjælpe hende... Måske ville JEG komme til at lide - men hellere dét, end at hun gjorde det! Og det gør jeg så nu - for fuld skrue!

    At du ikke kan forestille dig livet uden Nanna, kan jeg sætte mig 110% ind i... De seneste 5 uger+ har været totalt hæslige for mig at komme igennem, da jeg sørger helt vildt over, at Dixie♥ ikke længere er hos mig fysisk. Jeg P-R-Ø-V-E-R virkelig at tage mig sammen og komme videre, men når noget SÅ(!) vigtigt i ens liv pludselig forsvinder fra jordens overflade, så falder ens verden ganske enkelt sammen. (Hvilket ikke-hunde-ejere ikke fatter én meter af!)

    Et godt råd fra én hundeelsker til en anden: NYD(!) Nanna alt det du kan, mens du har hende! Desværre har vi jo kun hundene til låns i en alt-ALT for kort årrække, men i den tid skal de bare ha' ALT det bedste!

    BTW: Dixie♥ løb også rundt og legede, gøede, fjollede, spiste etc. lige til det sidste. Vi anede dog, at noget var galt (p.g.a. et åbent sår), men at hun var SÅ syg - som det skulle vise sig, havde vi slet, slet ingen idé om! Så - derfor: Er du i tvivl, så kontakt dyrlægen! Jo før man griber ind, des bedre!

    Håber du briefer os om Nannas tilstand(?)

    *KNUS* fra Lisbet

    SvarSlet

LinkWithin

Follow Frk. Bogorm