søndag den 3. juni 2012

Boganmeldelse: "Himlen over London"

Boganmeldelse af Håkan Nessers "Himlen over London", forlaget Modtryk

udkom 24/4-12, 474 sider

Leonard Vermin er en gammel mand. Han er også døden nær. Han forbereder en afskedsmiddag for familien - konen og hendes to børn fra et tidligere ægteskab - i London på en fin restaurant.
Leonard er nemlig også ekstremt velhavende. 
Især stedsønnen glæder sig til arven og bruger mange af sine ellers knap så velanvendte hjerneceller på at regne ud, præcis hvor mange penge, han kommer til at arve.
Det er virkelig svært at fortælle særlig meget om denne bog, uden at komme til at røbe for meget...
Men jeg kan sige, at engang i slutningen af 1960'erne var Leobard Vermin vanvittig forelsket i den mystiske Carla. Carla fra østblokken, der var spion. Og det bliver Leonard rodet ind i.
Der er mange, mange spor og lag i denne fantastiske roman. 
Det gælder virkelig om at holde øjnene lige i brillen...
Som der står bag på bogen: "Himlen over London er en spionhistorie, eller måske en kærlighedshistorie, eller måske noget helt andet, og det meste udspiller sig i London..."

Jeg tror ikke, jeg helt har fattet den. Men det skal ikke forhindre mig i at anbefale den på det varmeste!
Husk, den kan købes i din boghandel :-)

1 kommentar :

  1. Nesser er bare sublim !
    jeg er vild med Nesser.
    hilsen Mona

    SvarSlet

LinkWithin

Follow Frk. Bogorm