søndag den 29. april 2012

Mød min nye ven

Her er min nye ven. Han hedder Tjaldur og er en 11 år gammel islænder vallak.

Det er ham den sort/hvide

I morges vågnede jeg ved, at der var nogen der snakkede udenfor (sov med åbent vindue). Min første indskydelse var at råbe at de skulle holde mund - jeg ville gerne sove længe for jeg var kommet temmelig sent i seng.
I stedet stod jeg op og hoppede i lidt tøj og gummistøvler, tog hunden og gik ud.
På ridebanen var en kvinde på en islænder ved at få undervisning. Jeg har jo længe gået og drømt om at begynde at ride igen og helst på islænder. Så jeg tog mig sammen, gik hen og sagde hej og spurgte, om hun kendte nogen i nærheden, hvis islænder man evt. kunne få part på?
Det viste sig, at hun selv bor lige her omkring (det er hendes islændere, jeg før har vist billeder af), men selv kun havde en der kunne rides. Men hvis jeg kom forbi igen lidt senere, ville der være en masse andre.
Så jeg luftede hunden, gik i bad og ud igen lidt senere. 
Ganske rigtigt var der kommet en del flere, både heste og kvinder.
Og nu skal jeg ride på Tjaldur på tirsdag!!!
Suk, glæder mig helt vildt!
Da de var færdige med at ride, tog jeg med hen på gården (som ligger lige bag min), hvor de fleste har deres heste. Hilste på min nye ven (som skulle være god og sød) og drak te og spiste kage med de andre kvinder.
FEEEED dag, so far!
PÅ onsdag kan jeg sikkert ikke gå...

3 kommentarer :

  1. Super dejligt at du fik spurgt, jeg glæder mig rigtig meget til at høre hvordan turen på tirsdag går.
    Jeg ville ønske jeg kunne lære ikke at være bange for heste :)

    SvarSlet
  2. wow hvor fedt for dig.
    god fornøjelse på tirsdag.
    hilsen Mona

    SvarSlet
  3. Hvor er den sød...glæder mig til at se billeder af dig til hest ;-)
    Min veninde prøver stadig på at lokke mig op på sin...hehe. Sov godt ;-)

    SvarSlet

LinkWithin

Follow Frk. Bogorm