fredag den 13. april 2012

Kedsomhed og dårlige billeder

Måske skulle jeg ønske mig et nyt kamera - eller bare et kamera i det hele taget.
Denne her gamle Iphone tager i hvert fald nogle ret dårlige, grumsede billeder:

Bemærk hvordan de 4 øverste hylder
er nogenlunde i farveorden



Og her starter vi med kogebøger til venstre,
derefter sorte - og til sidst røde bøger



Dette er resultatet af en voldsom kedsomhed, der ramte mig Langfredag (aj, det kan da ikke allerede være en uge siden? Måske var det en anden dag? Er jeg ved at blive dement, eller er det bare fordi at mine dage er så propfyldte med fantastiske oplevelser, at jeg blander det hele lidt sammen?).
Jeg lagde en reol ned (nederste billede) og sorterede mine bøger efter farve.
Det tog en hel aften, men med en gammel, hjemmebrændt CD fra marts '06 (med bl.a. Coldplay, Bob Seger og Kiss) på anlægget, gik det som en leg.
Måske lige bortset fra da jeg skulle lægge reolen ned. Den er 2 m og 20 høj (nu lang) og vejer ret meget!
Og er du gal, hvor er de støvede, sådan nogle bøger!
Altså sådan nogenlunde - fagbøgerne er ikke sat ind blandt skønlitteraturen, så helt farveinddelt er det så ikke.

2 kommentarer :

  1. Nu bliver jeg da helt misundelig over denne velordnede reol. Det ser godt ud med den orden - og nu tør jeg end ikke skæve hen til min egen særdeles rodede reol, hvor bøger og dvd står/ligger i lag..
    Det var da en konstruktiv måde at bruge kedsomheden på :)
    Hilsen Mona

    SvarSlet
  2. Hej MOna
    Og jeg bliver pludselig helt nervøs - du kan som psykolog helt sikkert finde en masse grunde til min farveinddeling af bøgerne :-)
    Jeg kan træste dig med, at det kun er de forreste rækker, som ser nogenlunde pæne ud - bagved dem ligge bøger i uordentlige stakke :-)

    SvarSlet

LinkWithin

Follow Frk. Bogorm