fredag den 16. marts 2012

Bornholm Bornholm Bornholm

Så er jeg på Bornholm.
Tog hjemmefra i går formiddags i god tid - dumt! Der havde jo været noget strejke i lufthavnen, og alt var derfor forsinket.
Men det gjorde ikke så meget, for jeg havde jo to bøger i håndbagagen. Startede på Deon Meyers "Tretten timer". Den er jeg lige blevet færdig med, fredag aften på Bornholm.
Har haft en super dag.
Var på boghandler besøg i Rønne, det tog ca. to timer - og så var der weekend. Jeg blev lige nødt til at købe 3 bøger, for min bror har to tv kanaler og jeg kun halvanden bog tilbage til mandag eftermiddag - not good!
Der er ikke noget mere skræmmende end udsigten til at løbe tør for læsestof!
Og solskinsøen levede op til sit navn, solen skinnede og fuglene sang. Min bror, som jeg bor hos, og jeg, ryddede op i hans have. Den er kæmpeenorm og til den ene side er der skov. Der slæbte vi en masse store afsavede grene ind.
Tog ud og handlede. Købte en lampe, så jeg kan se at læse om aftenen. Spiste lidt. Drak noget kaffe. Hele dagen ude i den skønne natur.
Han havde fyldt godt op på bålpladsen, og vi blev enige om, at starte et bål, for at komme af med nogle af alle de grene, der allerede lå der, og dem, vi ikke gad slæbe hen i skoven.
Så han hældte noget diesel på. Wroum, sagde det. Så brændte det lidt. Og så gik det ud.
"Aj" sagde jeg skuffet, jeg elsker bål. "Har du ikke nogle aviser eller noget?" Det havde han ikke.
"Glem det søster" sagde han, "det får du sgu ikke gang i, jeg går ind!".
Så der stod jeg, med lyst til kæmpebål og ingen ild. Hm.
Fandt to stykker af det der hvide optændingshallløj, der stinker af sprit og kan bruges til brændeovne.
Og så fik jeg sgu gang i bålet.
Og havde lidt svært ved ikke at hovere, da han forbløffet kom ned i haven igen.


Billedet er taget, da jeg rager de sidste ting ind i ilden, der er ved at brænde færdig. Sjovt nok, blev det ikke dokumenteret, da søsteren knoklede løs og skabte en halv meter høje flammer...
Nu vil jeg nok gå i seng. Hårdt med al den friske luft, og at sidde og læse så længe.

3 kommentarer :

  1. Åh... der er så dejligt på solskinsøen i Østersøen! Er gift med en halv-bornholmer, så vi har været der en del... men det er mange år siden sidst! Glæder mig til at gense øen... engang i fremtiden!
    Ha' en dejlig weekend! :-)

    SvarSlet
  2. Lyder så hyggeligt...jeg har aldrig været der, men kunne rigtig godt tænke mig at aflægge den ø et besøg ;-) En dejlig weekend til dig..

    SvarSlet
  3. jeg har heller aldrig været på Bornholm
    men det kommer måske engang.
    Bliver helt misundelig over du når alt det læsestof.
    Sidder og er frustreret over, at jeg ikke får læst mere end jeg gør. Er igang med Hanne Vibeke Holsts 'Undskyldningen' jeg skal læse til vores læseklub næste gang - og har en milliard bøger i reolen - ulæste for manges vedkommende.
    Bl.a. de 3 jeg fik fra dig.
    Når simpelthen sjældent at få sat mig :o(
    Men nu kommer der en påske.
    Nu vil jeg gå ud i haven og rive sammen, så vi forhåbentlig også kan få et kæmpebål her :o)
    mange hilsener
    Mona

    SvarSlet

LinkWithin

Follow Frk. Bogorm