søndag den 18. marts 2012

Boganmeldelse: "Øjensamleren"


407 sider, udkom 15/2-12

En meget væmmelig forbryder er på spil.
Han myrder moderen, bortfører barnet og giver faderen 45 timer til at finde barnet.
Finder han ikke barnet inden fristens udløb, dræbes det. 
På de barnelig, man hidtil har fundet, mangler det venstre øje.

Vores hovedperson er journalisten Alexander Zorbach. 
Han har tidligere været politimand, med gidselforhandling som speciale. Men på grund af en uheldig hændelse måtte han forlade politiet.
Han er meget optaget af sagen om "Øjensamleren", som morderen kaldes af offentligheden.
Desværre for ham, kommer han selv i politiets søgelys. 
Hans tegnebog findes på et gerningssted (vi ved, han er uskyldig, for vi har lige oplevet ham lede efter den), og flere andre spor og beviser peger i hans retning.
Han vil gemme sig på sit - troede han - hemmelige opholdssted, men da han ankommer er der allerede nogen.
En blind kvinde påstår hun er blevet bedt om at møde op.
Alexander forstår ingenting - ingen kendte til hans hemmelige sted, bortset fra hans afdøde mor.
Kvinden hævder at have særlige evner, hun kan "se", hvor øjensamleren har været, og "se" gennem hans øjne.
Først er Alexander Zorbach meget skeptisk. Men senere må han indrømme, at Alina umuligt kan bluffe.
De to indleder en jagt på morderen - som de gerne skulle finde, inden politiet finder Alexander og anklager ham for mordene.

Vi følger en lille dreng, endnu et offer af Øjensamleren, mens han kæmper for at slippe fri af sit fangenskab. Vi oplever Øjensamlerens syge tanker og gerninger. Men først og fremmest følger vi Alexander Zorbach, der desperat jager morderen.
For nedtællingen er begyndt... og Alexander er selv far.
En meget nervepirrende historie, hvor jeg ikke lige gættede hvem morderen var.

Endnu en læs den - hvis du tør!

Ingen kommentarer :

Send en kommentar

LinkWithin

Follow Frk. Bogorm