torsdag den 9. februar 2012

En havenisses død

Ak ja. Så er min tid som havenisse-indehaver forbi.
Jeg vandt jo den skummelt udseende fyr til en julefrokost i december.
I starten stod han inde i stuen og spredte uhygge, det var som om hans lurende øjne fulgte én overalt.
Så han rykkede ud i haven, hvor han stod på en lille bænk nær hoveddøren og holdt vagt. Skræmte ubudne gæster væk.
Men da jeg i dag kom hjem fra arbejde, mødte dette "sørgelige" syn mig:


Staklen var væltet i stormen. Og taget en Hortensia med i faldet. Så nu er han død. Og ligger i stumper og stykker i en pose fra Netto, og venter på at blive ekspederet videre...
Og selvom hunden ser en kende skyldig ud, var det ikke hendes skyld:


1 kommentar :

  1. Åh nej ! er den DØD ???
    hvad filan gør du så til næste julefrokost ?
    for pokker da !
    ;o)
    hilsen Mona

    SvarSlet

LinkWithin

Follow Frk. Bogorm