søndag den 5. februar 2012

Boganmeldelse af "En regnbue af glas"

Boganmeldelse: "En regnbue af glas" af James Lee Burke, udkommet på forlaget Hovedland



Dave Robicheaux er igen sammen med Clete Purcel hovedperson i denne Louisiana krimi.
Og tak for det!
Jeg er stor, stor fan af James Lee Burke, som er en gammel knark, født i 1936.
Han skriver helt fantastisk.
Ingen kan som ham beskrive natur og stemninger (så man rent faktisk gider læse naturbeskrivelserne uden at skimme hastigt igennem).
Hans bøger er en sært smuk blanding af vold og skønhed.
Clete Purcel er Daves bedste ven. Han er fyldt af en stærk retfærdighedssans - og en vanvittig trang/hang til rå vold. Ingen skal true Clete, eller dem der står ham nær. Så kommer de slemt til skade.
Denne uhæmmede voldelige adfærd har gjort, at Clete ikke længere er ansat ved politiet.
Men det er Dave Robiceaux. Og Clete Purcel er som altid klar til at hjælpe.
Dave burde være pensioneret for længe siden - de to er efterhånden et par ældre herrer.
Dave får til opgave at opklare mordene på 7 kvinder. En af kvinderne "stikker ud" og mordet på hende hænger ikke sammen med resten. Dave og Clete lugter lunten, og intensiverer opklaringen.
De to gamle rotter kan lugte ondskab og råddenskab på lang afstand. Og det er det, de får færten af, da Daves datter Alafair får en ny kæreste; en berømt forfattter der nedstammer fra en fin og indflydelsesrig Louisiana familie.
Bogen er et billede på USAs sydstater som der ser ud i dag. Social ulighed, resignation og følgevirkningerne af orkanen Katrina, der ramte New Orleans og Louisiana i 2005.
Ondskaben rykker tættere på og truer Dave og hans familie. Og man kan nærmest lugte frygten gennem siderne.
Clete og Dave får sit at se til. Og spm der står bag på bogen: "Bogens klimaks er overraskende og rejser spørgsmålet: Farvel ... eller på gensyn, Dave Robicheaux?".


James Lee Burke er ikke en mand, hvis bøger man læser på en eftermiddag. Jeg var faktisk mere end en uge om denne, selvom jeg var helt og aldeles opslugt af den.
Han bruger mange ord, og de er ikke altid helt lige til. Og man må og skal bare have dem allesammen med.
James Lee Burke har vundet adskillige priser i sit lange forfatterskab.
Hvis du ikke allerede er bekendt med Hr. Burke, og har lyst til fantastisk læsning i "den tungere ende" kan "En regnbue af glas" absolut varmt anbefales.
Og selv om det er nummer hvad-ved-jeg i rækken om Robicheaux/Purcel, vil jeg vove den påstand, at du sagtens kan starte her.
DO IT!

James Lee Burke. Billedet er lånt her


1 kommentar :

  1. Hej Hanne. Ham er jeg aldrig rendt på, men jeg skal lige være opmærksom på ham - han lyder spændende.
    Tak for anbefalingen.
    Hilsen Mona

    SvarSlet

LinkWithin

Follow Frk. Bogorm