mandag den 31. oktober 2011

Boganmeldelse: Triggereffekten




Denne bog er en ren gyser!
Ellen Roth er en ung psykiater, der arbejder på Skovklinikken, et psykiatrisk hospital.
Hun er kæreste med en anden ung læge, der i bogens begyndelse rejser på ferie til Australien.
En kvinde bliver indlagt, gennembanket og skræmt fra vid og sans. Ellen har nogle få samtaler med hende, hvori kvinden siger, at hun bliver forfulgt af en ond mand. At han er meget farlig og også vil komme efter Ellen.
Kvinden kalder ham "den sorte mand".
Pludselig forsvinder kvinden. Sporløst. Hendes journal er væk og ingen andre end Ellen husker hende.
Journalen havde kæresten Chris lagt til hende i bunken under "igangværende", og kaldt tilfældet SIT - særligt interessant tilfælde...
Ellen vil finde kvinden og begynder sin egen efterforskning af sagen.
Det skulle hun ikke have gjort.
For nu bliver også hun forfulgt. Af en mand i sort hættetrøje. Der bliver brudt ind i hendes lejlighed, katten Sigmund bliver myrdet og Ellen spindes ind i en makaber leg med "den sorte mand".
Og man bliver temmelig overrasket, kan jeg godt hilse at sige!
En meget spændende og interessant thriller/gyser og sindssyge, mord og menneskejagt.
Kan absolut anbefales!


søndag den 30. oktober 2011

Dejlig dag

Har haft dejlig dag i dag. Bare det at vågne klokken ti og finde ud af, at den kun er ni - og man har fået en hel time gratis foræret - var dejligt! ( At den så nu er 22.17 men i "virkeligheden" 23.17 kan jeg godt mærke).

Da jeg ville i bad, var der ikke mere varmt vand.
Men heldigvis bor jeg jo ude på landet, hvor det (forhåbentlig) er helt ok at gå lettere uvasket rundt.
Om ikke andet, så møder man sjælendt nogen der kunne opdage det...
Hunden ville ud.
Så efter en hurtig kop kaffe steg vi ombord i Bertha (den hvide Golf fra 80'erne der lyder som en kampvogn) og kørte ud i skoven.
Hvor var der bare dejligt.
Den der specielle lugt af fugt, rådnende blade og træ, der langsomt ligger og formulder, er lise for sjælen.
Skønt ikke at have en bekymring i verden og bare opleve det der smarte, alle taler om: NUET.

Da vi kom ud af skovens mobildød, kom der sms fra nok min allerbedste og ældste veninde. Altså, hun er ikke tudsegammel, men vi har kendt hinanden i vel godt 35 år- eller mere.
Hun spurgte om jeg gav noget kaffe ved 15 tiden.
Hjemme igen skulle jeg lige have noget kaffe, tjekke mails og den slags. Men blev distraheret af mine udlejere, som var ved at gøre rent i stalden. Og da naboen Lissie, Lizzy eller hvordan det nu staves, begyndte at feje sin terrasse, hoppede jeg i gummistøvlerne, tog hunden og gik i haven.
(For der er ikke noget så forstyrrende for dovenskab, som aktive folk...)
Hvor jeg fik fjernet alt ukrudt og gigant mælkebøtter mellem fliser og brosten. Fejet og rykket alle potterne op mod huset, så de forhåbentlig lettere kan holde varmen til vinter.
For det bliver det vel snart.

Så var klokken pludselig mange. Og jeg syntes ligesom, jeg blev nødt til at bage en kage, nu hvor Tine skulle komme. Hun er - udover at være et fantastisk dejligt menneske - også sådan en møgirriterende én, der altid bager de lækreste kager og ser pisse godt ud. Hun ligner altid én, der er på vej alle andre steder hen, end at besøge mig langt ude på landet.
Men det er hun ikke.
Jeg plejer at sige "øhh... jeg ville have bagt en kage..." og ligne noget, katten har slæbt ind. For hun kommer som regel om søndagen, Og som Lola Baidel engang skrev "Søndage er til at bolle i"... og hvis man ikke lige gør dét, synes jeg faktisk søndage er til at være slasket i. Til at droppe hårtørring og mascara og tøj der strammer...
Hvilket jeg altid fortryder, når Tine kommer.
Men denne gang bagte jeg altså en kage.
Så der duftede himmelsk, da hun ankom for at besigtige mit nye hjem - og mig.
Og vi havde en fantastisk dejlig eftermiddag, hvor vi kom rundt om det hele: mænd, børn, jobs. bolig osv.

Og så kom datteren hjem.
Og hun har faktisk ryddet op og gjort "rent" på sit værelse. Og sat i opperen efter maden. Og været sød.
Og maden var rester, der bare skulle varmes (det bedste mad i verden!)
Og en gammel kollega, som jeg uden blusel tager en stor del af æren for, endelig skiftede job, ringede, og hun er gladere og mere tilfreds end hun har været i årevis.
Så det var en dejlig dag. Og jeg har strikket lidt på en oversize karklud (må vel blive et håndklæde) og råhygget hele dagen.
Tak :-)



lørdag den 29. oktober 2011

Afslutning

I dag skrubbede jeg gulve i vores gamle hjem.
Gjorde det sidste rent og fyldte endnu engang bilen: stang tilbadeforhæng, gulvspande, en skammel og de sidste potter fra haven.
Klokken 14. kom Jan, min tidligere udlejer. Han gik  huset igennem, jeg afleverede nøglerne og skrev på et styke papir, hvad vandmåleren stod på. Og fik ham til at skrive "den er fjong" og så skrev han under.
Så han kan ikke tilbageholde noget af mit himmelhøje indskud, som jeg så forhåbentlig snart får tilbage.
14.30 forlod jeg huset for sidste gang.
Vidunderlig lettelse. Nu har jeg kun ét hjem!
Kun et sted at rydde op og gøre rent. Og nu kan jeg med god samvittighed tulle rundt herhjemme, uden at tænke på, at jeg burde gøre det sidste rent i Mølleparken, eller om jeg skulle male eller hvordan aftalen blev.
Det hele er overstået og det er en ganske vidunderlig fornemmelse!
Nu vil jeg nyde at bo her. Og at jeg ikke lige pt har de store bekymringer.

7 - 9 - 13


fredag den 28. oktober 2011

Model-mutter gi'r den gas

Var engang sådan lidt overmodig og påstod, at man ikke skulle være bange for at prøve noget nyt.
Var nok dengang jeg skulle på blind date, og pludselig ville være sådan en, der kastede mig ud i nye og ukendte ting.
Nu har jeg gjort det igen.
Altså ikke en blind date. Jo, på en måde. Mødte i hvert fald en masse, for mig, ukendte personer.
Mandag ringede Randi, "moderen" til Nannas hundeven Saxo. 
Hun havde lagt en masse beskeder på min mobil, noget med et modeshow, og om jeg ville med? 
Nu har jeg så aldrig været til modeshow, og ville sige nej tak - lugter lidt af Tupperwareparties, og dem gider jeg heller ikke.
Men det viste sig, at hun ville have mig til at gå model til et modeshow - dobbelt nej tak!
Men så mens jeg stod trippende og ventende på toget på Vanløse station, for der en lille djævel i mig (watch out på de stationer!) og jeg tænkte hva' fanden! 
Man skal udfordre sig selv, gøre noget man er bange for og bla bla bla...
Det hjalp jo også lidt på det, at man ville få et gavekort til butikken og der samme aften var - 25% på alt.
Så jeg sagde ja.
Og fortrød det lige indtil det var overstået i går aftes.
Nej det er faktisk ikke helt sandt. Jeg syntes det var skide skægt.
Mandag aften var vi ude at prøve 6 sæt tøj hver i butikken. Min størrelse 34 (lårene har ikke helt fattet det med størrelser?) vanskeliggjorde det lidt, men der kan være meget for langt bukseben nede i en støvle.
Fik set mig selv i en masse kluns, jeg ellers aldrig ville have prøvet af mig selv. Og havde faktisk HUE på!
Ja, jeg ved godt, at det der med huer er helt normalt. 
Bare ikke for mig. Jeg har ikke haft hue på siden dengang i 80'erne, hvor man gik med skihuer... sådan nogle vildt uklædeligt stramme sager. Min var rød og lyseblå, husker jeg tydeligt.
Problemet er bare, at jeg ligner en, der er vokset op på en institution, når jeg har hue på. Ligner virkelig en stakkel, en hjemløs/mongol blanding. ( Ja ikke for at fornærme nogen,  bare for at illustrere).
I årevis har jeg pissefrosset halvdelen af året, haft ører der er faldet halvvejs af. Bare fordi jeg ikke ville have hue på. og været misundelig på den der virkelig grimme måde, over alle de piger/damer/kvinder, der så søde og varme ud i sjove og fine og pæne huer. 
Men slut med det! Nu vil jeg også have en hue! For jeg lignede ikke en spasser??
Nå...
Men torsdag aften gik det altså løs med det modeshow. 
Vi var fire voksne (ja må jo nok snart acceptere, at jeg er en af dem) og to unge damer. Og havde hver 6 sæt tøj vi skulle vise.
Første gang jeg skulle ind, var jeg ved at dø af skræk. Jeg havde jo ligesom aldrig, aldrig nogensinde prøvet det før. Men jeg hverken faldt eller kastede op, og what doesn't kill you makes you stronger og anden gang gik bedre.
Det skulle gå skide hurtigt med at skifte.
Og det var det sjoveste af det hele. Bare at flå tøjet af og smide det på gulvet, og så var der en anden, der samlede det op! Det er nok 37 år siden, der sidst er nogen, der har samlet det tøj op, som jeg har smidt på gulvet. Udover mig selv, altså.
Og så var det slut.
Og jeg har gjort noget, jeg ikke turde. Igen.
Og jeg døde ikke. Tror heller ikke jeg blev vildt til grin. Eller lam. Eller blind. Eller noget andet slemt.
Tværtimod.
Så havde jeg det sjovt. Og fik noget nyt tøj. Og blev stolt over mig selv. Det var det bedste.

torsdag den 27. oktober 2011

Sten fra hjertet, sten i skoen, sten på vejen

Så faldt der en sten fra mit hjerte.
Vågnede fortumlet -og som sædvanlig ikke udsovet - tirsdag morgen kl. tidligt.
Tjekkede straks mobilbank for saldo - og endelig endelig, efter næsten en måned, var mit depositum tilbageført!
Dog ikke hele det beløb, vi var blevet enige om - men godt nok.
Og jeg lader den stå der. Altså lader den ligge. For beløbet førte jeg over på min lillebrors konto - det var ham, jeg havde lånt dem af.
Utroligt, hvad det kan gøre ved ens humør, sådan ikke længere at have noget ubehageligt hængende over hovedet. For min bror rykkede mig, som rykkede den tidligere udlejer, som rykkede gevaldigt i tøjret. Det vil sige, han svarede mig aldrig. Og først da min bror ringede til ham - jo fra et nummer han ikke kendte - kom der hul igennem. Han svinede min bror til. Men nu har han betalt.
Og fred med det. Jeg gider ikke kæmpe med ham længere...
Faktisk er jeg ligesom ved at være lidt træt af at kæmpe.
Mit store og overudviklede retfærdighedsgen gør ellers, at det er noget jeg gør hele tiden.
Men selv en kriger bliver træt.
Og jeg trænger til leave. Til fred.
Så ejeren af rækkehuset, som jeg lige er fraflyttet, slipper for en tur i huslejenævnet. LLO mente ellers jeg kunne vinde en sag og få husleje tilbage. For den var urimelig høj.
Men go with peace, Hr. Bolighaj. Du blev rig og jeg får fred.
For hvad mon betyder mest: Penge på kontoen eller fred i sindet? Alle kampe er ikke værd at kæmpe. Ikke når det resulterer i total rastløshed og søvnløse nætter, evig tjekken af mails og tømning af postkasse.
I går var jeg alene hjemme. Faldt for første gang i månedsvis i søvn på sofaen (og missede Zumba). Det var skønt. Men det har jeg ikke haft ro til længe.
"Du får ret og jeg får fred" - den er alligevel ikke så dum...
Men tro nu ikke, jeg er blevet tandløs. Trænger bare til pusterum og ro nok i røven til at falde i søvn på sofaen.
Og som før, gå en dejlig tur i skoven med vovsen, uden at skulle spekulere over det ene og det andet.


mandag den 24. oktober 2011

Udsigt

Har lovet flere billeder af mit nye hjem. Men har i virkeligheden intet kamera, kun min mobil.
Derfor er kvaliteten måske ikke altid lige tip top dynamolygte, men meningen er god nok. Disse billeder tog jeg i går ud ad mit køkkenvindue:

Den lille lyse plet foran bilen er kaninen Pomfrit

Pomfrit, nu med zoom (se efter noget hvidt og sort)

Den ene hest, Rocky
ER der noget at sige til at jeg er glad?

fredag den 21. oktober 2011

Læst siden sidst

Selv om jeg lige er flyttet og har haft travlt, og ikke skrevet på bloggen, betyder det ikke, at jeg ikke har læst bøger.
Jeg har læst:
Wulf Dorn "Triggereffekten"
Jo Nesbø "Genfærd"
Karin Slaughter " Dybt fald"
Og nu har jeg gang i både Patricia Highsmiths  "Hvem er kat - hvem er mus" og Mo Hayders "Ritualer".

Der kommer forhåbentlig snart anmeldelser :-)

Overskud / underskud

Hold op, er det allerede fredag igen? Hm, jeg fatter det ikke. Så er det allerede en hel uge siden, jeg syntes jeg havde en fantastisk overskudsagtig dag.
Efter at have besøgt to meget lækre boghandeler med meget søde mennesker, tog jeg en tur til Allerød. Ind og sige hej på det gamle arbejde, og så ud at handle.
På vej tilbage til bilen, var butikkerne ved at lukke og sportsbutikken havde tabt en sko på gaden. Som jeg samlede op og gav til en af de ansatte. Blev belønnet med tak og smil og ønsket om en god weekend.
Lod en gammelmor komme over gaden helt uden at give hende fingeren, da hun tøffede ud foran mig.
Og her ude på landet mødte jeg to ikke særlig påklædte unge damer, som gik og frøs røven ud af hotpantsene på Lars Tyndskids mark. Eller på vejen mellem Lars´ og en andens mark.
Jeg stoppede bilen og spurgte om de ville køre med? Mumlede et eller andet om, at jeg jo ikke var en eller anden klammert af en mand, så hvis de ville sidde i min gamle og vildt rodede bil, var de velkomne.
De hoppede ind (lettere omskrivning, den ene dør kan ikke åbnes og der var en del ting på bagsædet - men ind kom de), og var så glade. De fortalte, at de lige havde gået og ønsket at der kom en forbi, de kendte, eller nogen ville stoppe og give dem et lift.
Så nu har jeg også prøvet at være sendt fra himlen :-)
Tjah, resten af dagen kan jeg jo ikke lige huske, eftersom det er en hel uge siden! Men jeg kan huske at følelsen af overskud og venlighed fyldte mig resten af dagen og lørdagen med.
I lørdags var jeg til endnu en 50 års fødselsdagsfest.
Kommer nu pludselig i tanke om, at jeg engang da jeg startede denne blog, var ked af, at jeg ikke kendte så mange mennesker heroppe i det nordlige sjælland. Men hallo - det passer slet ikke!
De to 50 års fødselsdage, jeg har været til de to sidste weekender, har været hos nogen, jeg har mødt det år, vi boede i Ganløse. Altså fra 1. november sidste år til for 3 uger siden.

I dag er jeg så lidt mere underskudsagtig. Pissehamrende træt af udlejere. Altså ikke dem, jeg bor hos nu.
Men der, hvor vi lige er flyttet fra, foreslog udlejeren (som har solgt huset?) noget med at jeg mod en betaling på 3000-3500 kr. kunne slippe for at male. Noget med at han ville gå ned i pris og de nye ejere selv skulle sørge for at male. Eller hvordan pokker det nu var. For det er vel snart 2 uger siden, og han bliver ved med at sige, at de skriver under om et par dage og han giver besked om de er med på den.
Men nu er jeg sgu snart lidt i tidsnød? Skal aflevere lejligheden næste søndag. Så hvis jeg selv skal male - så har jeg godt nok travlt! Skal jo ligesom passe mit arbejde...
Den anden udlejer - ham med den lejlighed m. tilpasningstid på 3 måneder for hunden og som jeg sagde nej til, har endnu ikke betalt mit depositum tilbage - og besvarer hverken sms, opkald eller sådan et brev, det koster 8 kr. at sende. HM!!!! Hvad sker der lige for dem??? MÆND!
Så jeg er bare så træt af det!
Glæder mig usigeligt, til jeg har fået mine penge, afleveret og afsluttet Mølleparken, og kan nyde dette vidunderlige sted 100 %!

Kom lige til at købe noget i dag:

Fundet til 100 kr. hos Plint i Købmagergade
Den ligger nu og skjuler nullermænd ved bagdøren, som vi ikke bruger så meget. Og hundehår fra denne sofavarmer:

Briarden Nanna hygger sig

Og nu sidder jeg her. Har lige fået en milliard kanaler på TV. Men gider ikke se noget af det. En version af "all dressed up and nowhere to go".

lørdag den 15. oktober 2011

Ind i kampen igen

Godmorgen.
Dygtige mig har nu internetforbindelse via min mobiltelefon. Man kan åbenbart også bruge tingesten som modem?!
Har haft lånt mobilt bredbånd af arbejdet, men som den fromme person jeg er, har jeg ikke brugt den til tant og fjas.
Har savnet min blog.
Og nu er jeg tilbage. Skal dog lige tømme gammelt hus helt og til 50 års fødselsdag først. Men så er jeg tilbage!
Her er i mellemtiden et par billeder fra mit nye hjem...





fredag den 7. oktober 2011

Home sweet home

Honey I´m home!
Har lånt mobilt bredbånd af min chef, så jeg lige kan ajourføre lidt her!
Sidder i sofaen med hunden (som ikke har spist ordentligt siden sidste fredag, men er lidt buttet så hun overlever nok - det er mere mig, der er bekymret) i sofaen med benene oppe på sofabordet.
Så alt er a-okay :-)
Er en anelse snaldret, for da jeg var ude at beundre shetlandsponyen Diva (meget passende navn) der spassede rundt på folden mens de andre blev redet på ridebanen, åbnede naboen døren og råbte om jeg ville have et glas vin. Naturligvis sagde jeg ja tak.
Og pludselig havde jeg siddet der i to timer og fået to glas hvidvin.
Og følte mig lettere bims, da jeg gik hjem. Kors, hvor er jeg ude af drikke-træning-trit. 2 glas - det kan ikke engang en13 årig mærke. Men i morgen skal jeg til fest - så godt jeg har smugtrænet i dag!
Lå to sekunder på sofaen... men der er jo så meget der skal gøres, når man sådan er flyttet ind for 6 dage siden.
Hængte en hylde op på datterens værelse til hendes bøger. Thank God for vaterpas. Jeg kunne ikke se lige.
Ryddet op på badeværelset som har en masse gode hylder - gemt tampax og lokumsrens lidt af vejen -knap så charmerende som remedier fra Origins, parfume og pæne dimser...
Her er så dejligt. Og udenfor render en løsgående kanin rundt. Den hedder Pommes Frites. I daglig tale Pomfrit. Hyggeligt! og en evig udfordring for hunden. og for mig, som skal hale hunden væk fra ellers ædt kanin.
Her er skønt og jeg er smadret. Og datteren kan lide at bo her. Og næsten alle flyttekasser er nu tomme.
Og jeg vil skride. Hen og hænge et eller andet op.
Glæder mig til jeg kan slappe af, læse noget mere og strikke nogle flere karklude!?
Og måske begynde at drikke lidt? Bare sådan på den sundhedsstyrelse- anbefalede måde? Sådan lidt husmoderligt rødvinsbælleri? Bare så jeg ikke føler mig stangstiv efter to sølle glas vin næste gang... Men lige nu knokler jeg rundt hver gang jeg er hjemme...
Og når jeg finder et kabel eller USB halløj, kommer der billeder af min nye idyl.


lørdag den 1. oktober 2011

LinkWithin

Follow Frk. Bogorm