tirsdag den 31. maj 2011

Så var der mad

I går kom jeg vist til at lyde, som om jeg aldrig laver mad, og ikke behøver et komfur (sagde i øvrigt ja til lejligheden, men som den vægelsindede person jeg er, har jeg allerede fortrudt - mere om det en anden gang), men jeg laver altså mad. Bare sjældent særlig spændende. Men al mad smager dejligt med en kvart til en halv liter piskefløde..

Her er så dagens bevis: Jeg har lavet mad. Oven i købet mad, der smagte godt. Selv om jeg spiste det i selskab med "Girl Friday", som er ganske underholdende med svigefulde kvinder og luskede mænd... Min datter kom ca. 1½ time for sent hjem :-(

Kom naturligvis først i tanke om at jeg kunne tage et billede som bevis, da jeg havde dynget ( i stedet for arrangeret) det hele op på tallerkenen og sat mig med min bog.
Og nu kan jeg ikke lege mere, der er "Alle de smukke heste" på DRHD, har altid gerne villet læse bogen - nu ser jeg så filmen. Er gået glip af den første halve time - normalt gider jeg så ikke se filmen, hvis det ikke er fra begyndelsen - men man skal jo hver dag prøve noget nyt! Og der er cowboyer og heste :-) God aften! 

Svinemørbrad marineret i honning, hvidløg, timian, salt & peber. Med bulgur og spinat m.pinjekerner og  mandler. Der er forresten - foruden et par løg- også en del piskefløde i.





Bedstemødre

AJ altså! Nu er man åbenbart dér, hvor ens veninder og tidligere klassekammerater er begyndt at blive bedstemødre?!
Hvordan kan det lige lade sig gøre??? Jeg mener, fik mine veninder børn da vi gik i 5. klasse - det kan jeg da ikke huske! Har lige set på Facebook, at én jeg gik i 7. klasse med på Grønland skal være farmor til december. Jeg er dybt rystet. Og Tine blev farmor for nogle måneder siden. Altså fik de børn da de selv var børn?
Eller gik jeg i skole med nogle, der i virkeligheden var meget ældre end mig?
Farmor - farmødre, bliver de. Det kan jeg da heldigvis ikke blive - har en datter. Som bliver spærret SÅ meget inde, hvis hun kommer inden der er gået 10 år og fortæller, at hun er gravid.

mandag den 30. maj 2011

Impotent rig mand med det ene ben i graven søges

Hmmmmm....
Ja så har vi lige været ude at kigge på en lejlighed...
Hvad skal jeg sige? At betale inden indflytning kr. 29.917,00 (!!!) niogtyvetusindenihundredeogsyttenkroner!!!
Men vi er nr. 29 på listen - så måske skulle jeg bare sige "den tid, den sorg?"
PS: Der er hverken komfur, køleskab, fryser (eller opvaskemaskine)... men hva' fanden, jeg gider jo heller ikke lave mad...

Billedet venligst udlånt af TV2 Finans... og så er det 3 år gammelt!





lørdag den 28. maj 2011

Jeg er ikke mig - jeg er kun 21!

Jeg burde kun være 21! Kvinder 40+ er ikke i tvivl!
Jeg er så meget i tvivl om, hvad jeg skal. Hvor skal jeg bygge og hvor skal jeg bo? Strandvejen nummer 2?
Læser i alle damebladene, at kvinder i 40érne er afklarede.
De har fundet manden (er formodentlig ved at arbejde sig gennem ægteskab nr. 2 eller 3), fået børnene (som de nu venter på flytter hjemmefra), bor i EJERbolig (hvor de har fået samtalekøkken, udekøkken, forældrebadeværelse, og hvad den slags nu ellers kan finde på). De har ifølge diverse undersøgelser det fedeste sexliv.(Hvis de altså overhovedet har sex.Hvis de har, er det ikke nødvendigvis med deres egen mand - undersøgelser viser at kvinder i 40´erne er mest utro).

Udekøkken


De har accepteret deres krop (eller lader som om de har, mens de kampsveder til Zumba og Poledance og sparer hemmeligt sammen af husholdningspengene til botox og brystfyld og fedtsugning), har styr på økonomien (ja hvor skide svært er det lige, når man har en mand til at hjælpe med at slæbe kassen hjem?)
Konklusion: Jeg er ikke i 40érne! Hvilket jo egentlig er fedt nok.
Hvis det passede. Hvilket det ikke gør.
Jeg er i 40érne.
Gotta face it.
Hvorfor pokker har jeg aldrig investeret i fast ejendom?
Hvorfor var jeg ikke sådan en smart én, der i det mindste købte en lille, bitte et-værelses lejlighed, dengang jeg var ung? Så kunne jeg langsomt, men sikkert have kravlet op ad boligsstigen - og måske nu sidde i et lille bitte hus?

Could have been


Men næh nej.
Jeg lejede den ene lejlighed efter den anden, lagde trilliarder i indskud, brugt millioner på maling og afhøvling af gulve - og ikke fået en skid retur, når jeg så er flyttet videre.
Resultatet er, at jeg nu sidder her. I lejebolig nr. - vent skal lige tælle - årh, gider ikke - men nummer et sted mellem 15 og 22... wild guess...
Og hvorfor har jeg så i det mindste ikke haft en mand?
Så kunne jeg have rippet ham til underdrengene, når vi blev skilt, og haft penge til en ny bolig. EJERBOLIG...
Det kender jeg nogen der har. Måske ikke ligefrem rippet ham på amerikaner-bitch måden, men i det mindste har de delt huset. Og pengene.

Fuck, jeg er altså ikke for smart. Indrømmer.

Jeg passer dårligt ind i statistikker. Er det mon godt eller skidt?
Jeg er stenbuk - jeg burde være ambitiøs, målrettet, materiel og reserveret..
Jeg er over 40 - jeg burde have alt mentioned above
Hvad er det, man siger på engelsk? Could have, would have, should have.

Jeg er sgu ikke for smart :-)

Måske jeg skulle læse denne? 

fredag den 27. maj 2011

The Beach House

Jane Green: "The Beach House"



Så har jeg læst min første bog på engelsk i årevis! Og blev færdig inden 2014 :-)
 420 sider fuld af total hygge. Bogen forgår primært i Nantucket, hvor den ældre Nan bor i sit gamle, fantastiske strand hus, Windermere.
Nan er i pengenød, hendes mand begik selvmord da sønnen Michael var 6, og efterlod sig en stor spillegæld.
Nu er sønnen i starten af 40érne, og tingene spidser til. 
Hun beslutter at leje værelser ud om sommeren, og sætter nødtørftigt i stand. Annoncerer, og får lejere sommeren over. Vi møde Daff, nyskilt og med vanskelig teenager, Nans søn Michael ender også hjemme på øen, efter et stormfuldt forhold med sin chef. Daniel, nyskilt med to små piger, kæmper med sin identitet - han er måske slet ikke til kvinder og har levet sit liv på en løgn?
Der er et dejligt farverigt persongalleri, og man kommer til at holde af personerne, der igennem sommeren finder sig selv - og kærligheden. Får såmænd helt lyst til at flytte til Nantucket...

onsdag den 25. maj 2011

Mad-blogger

Madblogger bliver jeg aldrig.
Hvis folk skulle læse, hvad jeg lavede af mad, ville de dø af kedsomhed. Og hvis jeg skulle inspirere, ville de dø af sult!
Beundrer virkelig dem, der har tid, lyst og overskud til at fotografere hvert et trin af deres kulinariske tryllerier, sætte alting op til at se lækkert og indbydende ud - og skrive hele opskriften!
Hatten af for dem!

Jeg har store intentioner om at lave lækker mad. Har to meter kogebøger, fulde af flotte mundvandsfremkaldende billeder og helt sikkert gode opskrifter... jeg ved det ikke, for jeg bruger dem aldrig.
De fleste kogebøger tror jeg er købt, da jeg var boghandler og klokken var mellem 17 og 18, og der ikke var mange kunder. Når sulten gnaver, er der ikke noget så lækkert som en ny kogebog. Venter bare på, at man laver dem sådan, at man kan hive siderne ud og spise dem - og de så smager af det de viser. Men det har nok lange udsigter, er jeg bange for.
Jeg ville så gerne være sådan én, der laver fabelagtig mad hver evig eneste dag. Som bager alt mit eget brød (lige nu har jeg på 10...11...ved egentlig ikke hvilken dag, en surdej fra Claus Meyers "Meyers Bageri" stående på køkkenbordet. Rører pligtskyldigt i den flere gange om dagen, men den virker bare ikke færdig??), dyrker mine egne grøntsager (ok, lidt svært i flisebelagt rækkehushave, men har dog en del i krukker) og anretter det hele fint og pænt.
Men ærlig talt, så er det lidt tungt med motivationen, når de to jeg bor sammen med, enten spiser ketchup på alt og er kræsen (datter)  eller kun tørfoder (hund).
Så nogen gange kunne jeg altså godt bruge en mand! Han skulle - udover så meget andet - spise min mad og rose den til skyerne... og så selv lave mad mindst halvdelen af tiden!
Nå væk fra det emne og tilbage til mad:
Det sker en meget sjælden gang, at jeg finder noget i en af alle kogebøgerne og laver det. Og glæder mig over , hvor godt det smager og hvor dygtig jeg er. Men det overskygges fuldstændig af  "mor, gider du ikke lige tage ketchuppen?" Til gengæld laver jeg så retten så tit, at vi til sidst er ved at brække os :-)
I dag fik vi nye kartofler og laksefilet - Jeg spiste ikke ketchup til, synes det er helligbrøde på nye kartofler! Men det var der andre der gjorde! Dog puttede hun det ikke på jordbærrene, vi fik til dessert. Møgunge.

Jeg kunne også godt tænke mig (udover at være blond, en halv meter højere og kæreste med George Clooney) at være sådan én, der lavede madplaner! Og som købte økonomisk og fornuftigt ind 1-2 gange om ugen, undgik al madspild og fik ædt hele kostpyramiden igennem.
Jeg laver altid de samme retter. Altid. Kedeligt. Men så ved jeg da, at det bliver spist, med eller uden ketchup.
Laver faktisk rimelig tit brød - ænderne i gadekærret er så tunge i røven nu, at de svømmer lodret.
Kager og desserter er bare SÅ meget sjovere at lave end "rigtig" mad.
Er det for sent at ændre madvaner, indkøbsvaner, planlægningsvaner? Laver du altid god mad? Tager dig god tid og "kæler" for maden? Eller er jeg virkelig bare den eneste små-dovne og ikke trestjernede kok?
Kan forresten anbefale kogebogen "Den dovne kok" den har en masse gode opskrifter, på forholdsvis nem og hurtig mad. Jeg har rent faktisk lavet hele TO af opskrifterne, men voldede dem, så nu orker vi dem ikke mere!

tirsdag den 24. maj 2011

Svaret er enkelt



Nu har jeg så læst denne her "selvhjælpsbog". Det jeg godt kan lide ved (nogle) af den slags bøger er, at de nogengange formår at åbne ens øjne lidt, og minde én om nogle ting, som man egentlig godt ved - og som lyder logisk og fornuftigt nok - men som man bare ligesom glemmer alt om i hverdagen.

"Svaret er enkelt - lev din sjæl" er delt op i ti trin. I trin 3 "kend din sjæl", skal opremser hun de forskellige typer af sjælens natur. Man kan finde sin sjæls natur (jord, vand, ild og luft) ved at lave en simpelt og hurtig liste, over de ting der gør én glad. Det kan være hvad som helst - gå tur, spise kager, shoppe, bede, bløde puder o.s.v. o.s.v... Med denne simple øvelse, kan man finde ud af, hvordan man bedst nærer sin sjæl, og ved at kigge på denne liste (som man max. må være fem min. om at lave - for ellers tager egoet over) bør man kunne finde vejledning til at finde sin vej og livsmål.
Bogen er en række af konkrete øvelser og eksempler på folk, der har gennemgået disse og hvad de fik ud af det.
I følge Sonia Choquette er der en evig kamp mellem vores ego og vores sjæl, og formålet er at lade os styre mere af sjælen end af egoet. Mine slås stadig - selv om jeg synes bogen var interessant og let at læse.
Forfatteren har en ph.d. i metafysik og er veletableret healer og spirituel lærer i USA,


Socialklasse 5

I min desperation over at være gammel, gråhåret, mellem to jobs, mellem to mænd (ikke på den sjove måde!), snart mellem to boliger; har jeg nu placeret mig selv i socialklasse 5.
Så ved man da, hvor man er!
Jeg har farvet hår. Noget jeg ofte har gjort - med varierende grader af held.
Og da jeg så mig selv i spejlet, efter denne knap så vellykkede omgang, tænkte jeg "hold da op, nu har jeg sgu socialklasse 5 hår!"
Det er nemlig ikke farvet lige meget / intenst over det hele.
Min venstre side har et lysere område på størrelse med Møn.
Min søde veninde påstår, at det ikke er så slemt.
Jeg har hende altså mistænkt for at være uærlig!
Apropos Møn. Er det dér, vi skal flytte hen? Eller Lolland? Der er jo dejligt billigt. Desværre er der vel ikke engang en sukkerfabrik mere, som man kan arbejde på?
Og det der husholderske-halløj er vist helt udgået. Kunne da ellers godt passe en eller anden gårdmands hus - han kunne bo i stalden og komme ind og hente sit rene tøj om søndagen. Og så var mine job/bolig problemer løst. De ville sikkert også hellere have en 17 årig "aupair" fra Thailand...
Heroppe er der så dyrt at bo.
Men her er der også flere jobs at få: i en radius af 50 km ligger der jo en pæn del boghandler. Og stort set alle forlagene ligger i København, hvor jeg nu bor ca. 25-30 km fra... I en radius af 50 km fra Møn/Lolland/whereever ligger der jo... ingenting?!
Fuk, det er altså lidt svært med alle de beslutninger, man skal tage.
Jeg kunne da også bare flytte til Læsø, der har man da altid salt til sit æg :-)

mandag den 23. maj 2011

Hjerne

Jeg er lige startet på en af de mange bøger, jeg fik med hjem fra Christels kontor. Den er på engelsk, og jeg kan se på min læsehastighed, at det er meget længe siden, jeg sidst har læst en bog på engelsk!
Trænger til at få brugt min hjerne. Til at udfordre den lidt - få den til at arbejde. Og har da også hørt et eller andet om, at den bliver bedre og klogere ved flittigt brug...
Og min lille, stakkels hjerne higer gevaldigt efter at beskæftige sig med andet end problemer.
Den er simpelthen så træt af, hele tiden spekulere på fremtiden; på nyt job, nyt hjem, økonomi og deslige.
Den vil anstrenge sig lidt, uden at blive overophedet og deprimeret.
Så jeg har som sagt taget fat i en engelsk bog. Lover at anmelde den i 2014, når jeg har læst den færdig :-)


Som nogen måske vil kunne udlede af dette billede af bogens forside, er det næppe raketvidenskab, jeg læser... det er nok snarere formen end indholdet, der skal udfordre mine stakkels hensygnende hjerneceller.
Faktisk er jeg bange for, den er amerikansk - må se om min underlige idé om ,at amerikansk chicklitt er mindre krævende end engelsk chicklitt (som jo i virkeligheden heller ikke ligefrem kræver en BA eller andre forkortelser af læseren) holder?

fredag den 20. maj 2011

Aftenunderholdning

Dette sjove syn mødte os for lidt siden, da vi gik aftentur... Og JA, jeg er sådan en der altid har hundelorteposer (tomme) i lommerne, og samler op efter min hund, så jeg kunne kun fnise og tage et billede:

Man kan jo kun grine - det er vel for fanden hundene, der har skidt???
Overvejer at sætte et ved siden af:"Skilt sat af sprogspasser i Ganløse"

Våd hund


Svært at fotografere våd hund, der løber rundt og ryster sig:)

torsdag den 19. maj 2011

Hvad er det med flyttekasser?

Da jeg have skrevet indlægget om blomster og planter mistet ved forholds-ophør og flytning, vandrede mine tanker på langfart.
Jeg har også været på langfart, boet i England, Grønland, USA, og  ca. 15 forskellige steder i Næstved... I Buresø, Slangerup, Søsum og nu Ganløse.
Og ved du hvad? Endelig (skete vist egentlig for 6 måneder siden) er jeg nået dertil, hvor jeg uden at blinke kan sige, at jeg er fandens træt af at flytte! Bare synet af de grimme brune flyttekasser giver mig myrekryb.
Engang flyttede jeg helt uden flyttekasser.
Dengang var jeg 17, og måtte ikke flytte hjemmefra for mine forældre. Så hvad gør en klog, når nu bedstevenindens storebror skulle et halvt år over there, og hans totalt for vilde lejlighed (midt i Næstved, billig husleje, el-varme og uden bad og varmt vand - men dog med træk og slip, som forresten bundfrøs den vinter, engang sidst i ´80erne, hvor det var skidekoldt og der faldt 30 m sne, og vi skulle være viceværter og skrabe sne, og det var en hjørnegrund) skulle stå tom? Og bare ventede på to unge piger, der vare ved at gå i ekstase over at skulle bo midt inde i Næstved! Og som kom til at fryse så meget den vinter, da de skiftesvis sov foran radiatoren tæt sammenslyngede med alt, hvad der var i lejligheden af tæpper, dyner og puder. Og ellers hjemme hos deres respektive forældre/kærester for at få varmen...Og når de var vågne, skovlede de sne - og hvis de havde penge var de på Exxos hele natten... Hvis de ikke havde penge, var de på Exxos fra kl. gratis indgang og drak sig stive i sjatter :-)
Og levede forresten af leverpostejsmadder og de store spande peanutbutter, den enes far havde med hjem fra USA.
Man smug-pakker sine ting, gør man -samt viskestykker stjålet fra sin mor - i plasticposer, og flytter gradvist, indtil man (chicken-agtigt, I know) ringer hjem fra kærestens mor og fortæller, at man er flyttet hjemmefra...

Dengang var det hylende morsomt at flytte - og det helt uden de grimme brune.
Egentlig burde jeg jo få en form for rabat? Jeg har dæleme købt mange!!!  Køber dem forskellige steder, så sælgerne ikke skal få ondt af mig, eller tror, jeg bruger dem til et eller andet perverst. Eller også burde jeg i virkeligheden plante en hektar skov - mindst - for at kompensere for al det pap, jeg har brugt. Og de holder sgu ikke evigt, selvom jeg altid har nogle leftovers på lager...



Nogengange er det sjovt, man pakker kasserne sammen med sommerfuglene i maven, glæder sig over det nye sted man skal bo, det nye liv man skal have. Så er pakningen nærmest en leg. Og man mærker slt ikke, man skærer sig på det pokkers pap, når man samler kasserne. Man tænker ihh og åhh når man pakker tingene sammen, og forestiller sig dem det nye sted.

Men efter et vist antal flytninger, bliver man pissetræt af at pakke det samme lort ind og ud og op hele tiden. Og mærkeligt nok, er det altid det, man holder mest af, der smadrer?

Jeg har flyttet for lidt: Et pænere badeværelse, altan,badekar, billigere husleje, større stue, pæne vinduer, fyldningsdøre, stueetage, skråvægge, ekstra værelse... You name it og jeg har sikkert brugt netop den grund til at flytte (igen)! Jeg er kendt som hende, der aldrig har nok kasser, spørg mine veninder om de er trætte af at flytte ting i vasketøjskurve og plasticposer? Men det er altså ubehageligt at bruge penge på noget så grimt, som de brune!
Jeg har faktisk boet i 5 ud af en lille ejendoms 11 lejligheder. På omkring 7 år. Men der er mange år siden.

Så har jeg flyttet for meget: En pludselig opdukken af Mr. Right rykkede mine stakkels fastgroede Næstved-rødder op (og ungens med), og så forlod vi alt og alle. Samt nogle af de ting, han ikke kunne lide.
Dem kunne jeg såmænd bare have pakket, han ville aldrig have opdaget det. For efter et år, stod 98% af kasserne stadig i garagen, hvor de blev sat, da vi flyttede ind 18. juli 2006...
For det, der skulle have været rammen om vores lykkelige sammenbragte form for familieliv, blev ligesom aldrig færdigt ( og er det stadig ikke) Var det mon derfor, vi aldrig kom til at ligne dem her?:
Så vi flyttede igen, pigebarnet og jeg. Sidstnævnte havde vandet så mange høns, at flyttekasserne burde have opløst sig selv. Vådt pap...
Der skulle ikke pakkes så meget. Men grædt over spildt mælk, i form af alle de smukke "tøseting" vi havde kørt på genbrugspladsen, fordi de ikke lige passede ind, det blev der!
Hæ hæ, jeg kom da til at smide et par havemøbler på bålet en aften - helt ædru, men nok en anelse vanvittig af et eller andet der kunne minde om sorg. Men okay, det var nogle faldefærdige hvide fletmøbler, jeg havde reddet fra en forvirret nabos storskraldsbunke - meget søde og feminine - så hans sorg over det, var nok nærmest ikke eksisterende..
Og pludselig sidder man i en lejlighed over en ildelugtende restaurant i Slangerup, som man ikke gider bo i. Og vander flere høns, over de høns vi aldrig nåede at få, og hunden der skulle hedde Homer. Opkaldt efter eks'ens forbillede, som han i øvrigt ligner nu. Dog har han stadig sit hår og ikke helt så grimme bukser og store læber. Det får lige en til at huske på, at man nok lige skal overveje sit forbillede/idol. For tænk, hvis man kommer til at ligne!
Nå men Gud var med os. Og en dag ringede en dame, som havde set et opslag, jeg havde glemt at pille ned, dengang vi pludselig skulle flytte og dét helst meget hurtigt!
Og så fik vi drømmeboligen. I 2½ år.
Dengang var det fedt at pakke! Og så fik vi hund! Sådan en dejlig langhåret bavian, der forsøder hverdagen og sviner ad helvede til.
Og så flyttede vi igen....
Og for den da, hvor er jeg træt af de brune - se dem lige! GRIMME.GRIMME GRIMME GRIMME!!! Især når man bruger dem ret ofte! (pakkede også lige forlaget Thaning & Appels arkiv i 100 af dem):


Kunne de ikke bare se lidt pænere ud? Som disse her måske??


Så ville det da være en fryd at flytte :-)

Og på den anden side, hvis alternativet til al mit flytteri er den sidste flytning i kun én kasse


Så siger jeg bare: Keep moving


onsdag den 18. maj 2011

Havetanker

I over en måned har denne pæon
pænt stået og ventet på 

at springe ud



Købte den for en måned siden, da knoppen kun var en lille purk. Stod og var vildt i tvivl, vaklede mellem den og en anden... og synes nu, jeg skulle have købt den anden!!! For denne her den dufter bare ikke! Ikke en skid. Har stået med snotten helt nede i den og sniffet, snuset og lugtet. Ikke noget. Lugter bare overskyet - men det var nok omgivelserne?
Jeg valgte vistnok denne her, fordi den var mere hårdfør? Eller blomstrede tidligt? Hårdfør er vigtigt, da den skal bo resten af sit forhåbentlig lange liv i en krukke. Jeg har flyttet så meget de sidste par år - og skal snart til det igen - og bliver bare så ulykkelig af at efterlade mine smukke planter i andres haver. Især ikke sjovt, at ekskæresten nu har det smukkeste kæmpebed, med mine fabelagtige engelske roser, silkepæoner, høstanemoner og 3/4 million løgplanter (hvis altså ikke idioten har kørt over hele molevitten med et af sine motordrevne haveredskaber? Og min fine "New Dawn" der klatrer op ad hans åndssvage voliere!)
Så i denne have har jeg kun plantet 2 roser - den ene er nu død- en klematis og en meget fin buskhortensia. Og nogle høstanemoner... og de kan graves op igen. Resten er i krukker. Og bliver i krukker.
Kørte forbi mit gamle sted i dag... hm...get over it! Der er løbet meget sand i vandet, vand i sandet - og der er nye boller på suppen og nye planter i krukken!
Nu håber jeg bare, at min fine pæon i morgen er sprunget helt ud - og det mirakuløst viser sig, at den dufter himmelsk!

tirsdag den 17. maj 2011

Velkommen tilbage fra ???

Så kom mit indlæg fra i torsdags hjem igen, efter en tur i cyperspace? eller hvor det nu var... dejligt

Sidste dag i morgen

Øv, så er det sidste dag på mit dejlige arbejde i morgen! Glæder mig overhovedet ikke - det er ikke ligesom sidst, jeg skiftede job, der gik jeg og talte ned og glædede mig til det var slut, og jeg skulle starte på det her fantastiske arbejde - som jeg nu snart ikke har mere :-(

Så i morgen er det sidste dag, jeg går ind ad denne fine dør. Bemærk lige det flotte håndtag! Og bær venligst over med fotografen, som hverken var fuld eller skæv, men derimod temmelig forpustet efter trapperne til 3. sal. Og lidt pinligt berørt over ligesom at stå og fotografere en dør:-) Men jeg holder svært meget af fine ting.






Så i morgen kl. 9.00 mødes vi alle en sidste gang og spiser morgenmad... den sidste nadver... mens flyttemændene flytter alle de fine bøger over til Gyldendal. Jeg pakkede hele arkivet ned, og fandt, udover de mærkværdigste bøger som "Sådan får De en perfekt tient" og "Sådan holder De hjemmet ", også de fineste oldgamle sager - nogle helt fra attenhundredeognoget - smukt indbundne bøger. Samt en hel masse gamle børne- og ungdomsbøger, som jeg kan huske jeg har læst engang for hundrede år siden...



Farvel til det fedeste job, jeg nogensinde har haft.


Her hviler Frk Bogorms drømmejob


Lugten af våd hund

Her på min 2. dag som arbejdsløs vælter regnen ned. I går - på min 1. dag som arbejdsløs - sov jeg rigtig længe, vågnede mange gange, men tænkte hver gang hvorfor stå op? Jeg skal jo ikke noget... men det var alligevel for sølle og gjorde hverken noget godt for humøret eller poserne under øjnene.
Så i dag stod jeg tidligt op. Lidt i 7 var jeg ude af sengen, lavede smoothies til mig og min datter og fik sendt hende af sted i skole.
Kiggede først på hunden og så på regnen - og på hunden igen. Kræet skal jo ud, uanset vejret.
Så afsted det gik med regnfrakke, hundelorteposer, hund og paraply. Heldigvis mødte vi Randi og hendes hund Saxo, som Nanna holder meget af - måske fordi han også er en pjusket ulden basse? Vi snakkede og hundene fik løbet rundt - dér kan man godt se, at Nanna er en hyrdehund, hun jagtede ham rundt.
Det er svært at styre hund og paraply i blæsten, mens man samler hundelort op!
Hjemme igen tørrede jeg hunden lidt (2 drivvåde håndklæder) og tændte op i brændeovnen. Nu, klokken er snart halv elleve, er hunden stadig våd. og her lugter lidt af våd hund.
Trods stanken fik jeg ordnet en masse papirer, talt med A-kasse (alt i orden, der er sendt brev af sted til mig i dag om, at jeg er berettiget til højeste dagpengesats) og pensionselskab. Skønt at få overstået - og glæder mig til at få ryddet op på spisebordet, der bugner af papirer, PC og printer.
Hunden, det lille bæst, er træt og våd, sover med sine små sjove lyde under bordet.
Jeg synes det er helt ok at det regner. Men hvorfor kan vandet ikke være varmt?

Nu vil jeg sætte mig og lave lange to-do lister til mit nye liv her som arbejdsløs. Hold op, hvor det ord bare er grimt! Totalt negativt og grimt. Nu tror jeg bare jeg er "mellem to jobs", lyder meget pænere!

søndag den 15. maj 2011

Vinter i Madrid, boganmeldelse




C.J. Sansom "Vinter i Madrid"


Så blev jeg endelig færdig med bogen. Ikke endelig færdig som i "øj, hvor er jeg glad for den bog endelig er slut", men bare fordi jeg synes jeg var længe om at læse den. Men ok, den er også på 687 sider...
Det er en rigtig god roman. Jeg er egentlig ikke så meget til historiske romaner, men har på det sidste kastet mig (med stor succes) over et par stykker, og agter nu at blive ved.
   Som titlen antyder foregår hovedparten af bogen i Madrid, i 1931 og 1940.
Hovedpersonen er Harry Brett der som forældreløs vokser op på skolen Rockwood, hvor han møder Sandy og Bernie.
Under den spanske borgerkrig rejser melder Bernie sig ind i kommunistpartiet og rejser til Spanien for at kæmpe. Der møder han Barbara, med hvem han har et stormfuldt forhold - indtil han må i kamp igen og bliver meldt savnet og formodes dræbt. Barbara går i spåner, og er et let offer for den dominerende Sandy, der i Madrid tager hende under sine vinger. 
Harry kommer igen til Madrid, officielt som tolk på den engelske ambassade, men i virkeligheden er han spion, og meningen er at han skal udspionere Sandy.
Jeg vil ikke afsløre for meget her, men der er beretninger om fangelejre, forholdene i Spanien under Borgerkrigen og under Franco. Jeg havde nogengange lidt besvær med at holde styr på den politiske del af det hele, men det er måske bare fordi, jeg ikke ved så pokkers meget om Spanien.
En rørende kærlighedshistorie, om god og dårlig kærlighed, kærlighed til fædreland og kvinder. Og hengivenhed mænd imellem.
Jeg kan absolut anbefale denne bog, som er utrolig spændende og godt skrevet!



lørdag den 14. maj 2011

Sovedyr med sovedyr



Overskuds-agtig

Med fare for at virke fuld af overskud -  hvilket jeg absolut ikke er - må jeg lige fortælle om min lørdag, so far.
Lige nu sidder jeg i sofa med hund og hører datterens musik fra værelset i baggrunden. Blev nødt til at tænde op i brændeovnen, udenfor øsregner det og her er lidt koldt.
Ude i køkkenet står en tærtebund og venter på, chokoladen jeg har smurt over fyldet af smør/sukker/marcipan, størkner og kagecreme/flødeskumsblandingen kan komme på. Til allersidst skal der jordbær på - og hvis den bliver god, lægger jeg opskriften ud her :-) Det skulle gerne blive til en jordbærtærte
Forinden tilbragte jeg to timer i formiddags med de andre som bor her, med at ordne fællesarealerne - meget søde mennesker allesammen!
Vi er to der bor til leje, i rækkehuse der ikke kan sælges, resten ejer deres bolig og de fleste har boet her i mange år. Nogen lige siden halvfjerdserne, hvor husene blev bygget.
Men de er rigtig søde og flinke til at tage imod nye mennesker.
Da min nabo med den lille, arrige hund hørte, at min udlejer sætter huset til salg (og at jeg betaler 8360,- om måneden - dertil kommer el (varme) og brænde) tilbød han at holde øjne og ører åbne.
Det var smadder hyggeligt og her blev fint!
Hjemme igen gjorde jeg rent, men gad kun vaske halvdelen af gulvene - en hund med langt hår og store poter sviner en del:-) Resten må blive i morgen...
Og nu venter jeg spændt på kagen! Og her er den så:


Jordbærtærte


Opskriften kan du finde under fanen " opskrifter"

fredag den 13. maj 2011

Hey men hov!

Altså der er jo også noget godt!
Jeg har den sidste uges tid slæbt poser med engelske chicklitt paperbacks hjem fra Christels kontor. Så nu har jeg Jill Mansell + andre engelske damer i stakkevis.
Intet  - næsten -  kan gøre mig så lykkelig (og ufattelig og uklædelig grådig) som gratis bøger. Bøger jeg må FÅ :-)

Fredag den fucking trettende

IIIHHHH altså! Så viser det sig, at det indlæg jeg skrev i går er forsvundet. Og de fandens besværlige HTML koder og så videre jeg brugte en halv nat på at få til at fungere, så DU kunne trykke på "synes godt om" "like" eller hvad pokker der nu stod, er VÆK.

Måske skulle dagen hedde fredag den trættende? For det har den ondelyneme været noget af en forbandet trættende lortedag. Det var sidste dag på arbejdet - klarede det uden snot og tårer, men var ved at falde på vej ned ad trappen da jeg skulle gå , forstår nu udtrykket blindet af tårer!
Spiste morgenmad sammen allesammen. Sidst vi spiste morgenmad sammen, var den dag, jeg startede og det var sgu noget sjovere. Der burde have vært Gammel Dansk og gravøl på bordet. Skulle ikke have stoppet mig at den kun var 9 om morgenen - en morgenbrandert har jeg vist aldrig prøvet før.
Der var ikke noget at lave, så vi gik tidligt. Jeg gik først, og overkom som nævnt at holde snot og tårer indenbords.
Og gik så hele vejen til Nørreport og lignede en i fjæset, der var blevet både sparket og droppet af Mr. Right...

Og Gudhjælpemig om det så ikke pisseregnede. Måtte tage en morfar på sofaen med hunden, for ligesom at overkomme resten af livet, som jeg dog trods alt håber bliver langt.

Søde Lene, Nannas første "mor", var så sød at forsøge at muntre mig op, ved at invitere mig til "De glade sømænd"... men for helvede i MARIBO?! Det ligger jo flere hundrede tusinde kilometer væk!?!
Og nu sidder jeg her og tænker, at jeg burde have sagt ja. Kunne da have drukket mig i hegnet og endt på en mark med en sexet bondemand. Bare for at prøve noget nyt? Jeg mener, nu er jeg jo både arbejdsløs og enlig mor - så at rulle rundt på en våd mark ville ikke gøre den store forskel.

onsdag den 11. maj 2011

Syrenerne er sprunget ud

Yeehaaa! Syrenerne er sprunget ud. Bliver helt beruset af duften, ved ikke noget bedre :-)

Ud og stjæle heste

Per Petterson: "Ud og stjæle heste"




Utrolig smuk bog om halvgammel mand der i hytte i Norge rejser en tur ad memory lane.Ved hytten møder han (rigtige levende) mennesker fra fortiden.. Jeg ville have forsvoret jeg skulle nyde at læse om mandens strabadser med at hugge brænde og skovle sne. Men LÆS DEN. Han vandt en hulens masse fine priser for denne bog... absolut forståeligt!



Skøn Matas-dame i Købmagergade

Jeg må simpelthen dele en dejlig oplevelse jeg havde i går! Ja, faktisk strækker den sig over flere dage...
Da jeg gik fra jobbet til Nørreport i går, kom jeg endnu engang til at tænke på noget, en rigtig sød Matas ekspedient sagde til mig, da jeg for et par dage siden var inde for at købe hårmousse til en tyver.


   Jeg står der i køen og da det bliver min tur, småsnakker vi lidt om MatasClub kortet, at det bare gælder om at bruge det hver gang, også selv om man kun handler for en tyver. så kigger hun på mig og udbryder: "Ved du hvad, du skulle prøve den nye... fra ..., det ville fremhæve dit flotte hår. Og så lige noget sort eyeliner, så ville du simpelthen være lige i skabet" mens hun taler fægter hun med armene og viser på italiensk manér, hvor lækker jeg ville blive, hun bruger den der kysseagtige bevægelse med fingrene foran munden. Jeg smiler lidt smågenert, køber min hårmousse og bevæger mig op ad Købmagergade. Men så sker der det, at jeg bliver så glad! Tænk engang, hun tager sig tid til at kigge ordentlig på sine kunder, også selv om der er kø, og de kun køber for tyve kroner. Selvfølgelig er damen sælger. Men kors, hvor det virker! Hun reddede min dag og jeg kom selvfølgelig igen.




I går gik jeg nemlig derhen igen. Trængte til lidt opmuntring, efter at være blevet fyret fra mit drømmejob :-(
Jeg arbejder - snart arbejdeDE- på et lille forlag midt inde i København. Jeg elsker mit arbejde, det er sindssygt spændende og mine kolleger er alletiders, for ikke at tale om frokostordningen. Men nu er vi blevet opkøbt af Gyldendal, og vi er alle blevet sagt op. Har sidste dag på fredag - fredag d. 13. for det ikke skal være løgn!
Så naturligvis trænger jeg noget så skrækkeligt til selvforkælelse. Næsten ligeså meget, som jeg trænger til at få farvet håret, så de grå udvoksninger forsvinder.
Jeg gik så ind i Matas og spejdede efter min yndlingsdame. Og hun sad på en skammel og var ved at fylde et eller andet op. Men jeg måtte gerne forstyrre hende alligevel!
Jeg forklarede at jeg havde været derinde ugen før, og hvad hun havde sagt. "Åh ja" smilede hun og førte mig hen til hylden med kosmetik. Det viste sig, at det ikke var hårfarve, hun havde ment, men makeup der ville fremhæve den.
Det ender med at hun står og lægger øjenskygge på mig, mens hun snakker begejstret. Og jeg bliver rigtig fin -  jeg der ellers normalt kun bruger mascara og hvis det skal være vildt, den sædvanlige grønne eyeliner. Diskret diskret, kan kodeordet være. Jeg kan godt se det er vildt flot, men vil nok kun lægge sådan en øjenmakeup hvis jeg skal til fest.
Så spørger jeg hende om hårfarve og hvilken slags produkter jeg burde bruge i ansigtet. Har fornyligt købt et Origins starter sæt, som jeg er rigtig glad for. Hun bruger vildt lang tid på mig, og jeg går derfra med en virkelig glad følelse, samt en masse gratis prøver i tasken. Jeg huskede endda at takke hende for hendes tid og fantastiske vejledning. Og måske var det derfor, jeg også fik en gratis Origins ansigstcreme? Som hun sagde "Så kan du jo prøve og se om den er bedre, end den du bruger nu, og der er til lang tid!"


Så tak skønne Matas dame! Det er bare så vidunderligt at blive betjent af én entusiast, der brænder for det hun laver.

søndag den 8. maj 2011

Stinkende rig

Søndag aften, sidder udmattet (udsplattet) i sofaen i pyjamasbukser og solskoldet næse.
Har stået på kræmmermarked hele weekenden, ryddet op i gemmer og på loft. Slæbt og pakket og slæbt og pakket og slæbt!
Og tjent ca. 1300 kr!!
Øj, jeg er rig :-)
Not.
Men havde en superhyggelig  weekend med veninde fra Næstved.
Sad i den grønne londonsofa (som jeg måtte slæbe hjem igen, for hende der ville have den, kunne ikke få den hjem - men hun har mit nummer, så måske er der håb) og spiste ærter og snakkede mænd, jobs og børn - sådan som 3o+ (veninde) og 40+ kvinder nu gør, når de mødes.
Solgte indimellem noget og måtte afbryde snakken.
Man skal nok ikke lige regne timelønnen ud - men selskabet og vejret var perfekt. Og ikke at forglemme de skønne ting, jeg selv kom til at købe!

fredag den 6. maj 2011

Fredags tanker

Hm... Endnu en fredag aften sidder jeg hjemme, og tænker om jeg skulle lægge mit liv om og blive balløve?
Hvis jeg var en balløve ville du slet ikke kunne læse dette. Så ville jeg sidde - nej danse rundt - et eller andet totalt fancy sted i København. Og når jeg skulle ud at tisse, skulle jeg sparke mig vej gennem horden af beundrere.
Og når jeg skulle hjem - naturligvis ikke alene - ville jeg overhovedet ikke bekymre mig om mørke gader og nattoge. Eller om tømmermænd i morgen. Eller om at jeg ikke gider sove andre steder, end hjemme i min egen seng. (Nu har den kvikke læser vist gættet, at jeg er over 20? Der er vist flere ting, der indikerer at det er tilfældet: jeg bruger ordet balløve, bekymrer mig om i morgen og tømmermænd og vil sove i min egen seng!)





(Rettelse: Jeg ville faktisk måske godt sove i en andens seng... men hvis? Engang drømte jeg om Mel Gibson, det er en længere historie, du kan få en anden gang. Nu drømmer jeg ikke om nogen).

Jeg ville sidde med mit lækre tøj, fede hår og smarte stiletter, nippe til drinks med navne, jeg knap kan udtale, mens jeg flirter og konverserer på den intellektuelle måde med mine topstylede veninder...

Sådan er mit liv bare ikke.

Jeg sidder her med tæppe og PC på skødet, datteren har scoret den gode (største) sofa sammen med den sovende kæmpe af en hund. Men det er helt ok, for hvor tit er en 16 årig hjemme fredag aften? Hun ser en film jeg har opgivet at følge med i - hader når jeg ikke får set film fra starten - og her er faktisk ret hyggeligt!

Så jeg er ikke ked af, jeg ikke er balløve. I hvert fald ikke i aften. For jeg skal sove i min egen seng og tidligt op i morgen, hvor min veninde kommer klokken øv-meget-tidligt, og vi skal slæbe en masse ting og ca. et ton bøger ud til kræmmermarkedet, hvor vi skal stå i solen og hygge hele dagen. Ja, jeg bruger faktor 15!
Godnat :-)

loppe / kræmmermarked

Så er der loppe / kræmmermarked i morgen og søndag i Ganløse ved møllen!
Der er allerede proppet med mennesker og boder, ser spændende ud... 
jeg deltager også med en veninde - det er på tide at få ryddet op / ud :-)

torsdag den 5. maj 2011

En bid af Lykken

Roisin Meaney "En bid af lykken"


Endnu en sød og underholdende roman af Roisin Meaney. 
Hannah skal endelig til at åbne den cupcakebutik, som hun har drømt om længe. Men netop som de er på vej ud ad døren for at fejre det med familie og venner, bekendtgør Patrick at han har fundet en anden...
Så Hannah tager af sted alene, holder hovedet højt og kommer gennem aftenen.
Hun aftaler med sin bedste ven, at hun giver det syv måneder - til den tid må det vise sig, om butikken er en succes.
Hannah bager og bager og bager - også på nogle ret lækre mandlige kunder. Man bliver lækkersulten og får trang til at gøre noget nyt - som at åbne en cupcakebutik :-)

Måneskin i Odessa - chicklitt med kant og indhold

Jeg har næsten lige læst Janet Skeslien Charles' bog "Måneskin i Odessa".

Simpelthen en fantastisk medrivende roman, om unge Daria, der p.g.a. sit gode engelsk, får et velbetalt job hos et israelsk shippingfirma. Der er bare lige det, at chefen forventer gentjenester... af den ret så ufede slags.
Men Daria har ben i næsen og undgår behændigt chefens tilnærmelser
Hun pudser nemlig sin veninde Olga på ham. Olga vil - som så mange andre i Odessa - nemlig gøre alt for penge... Desværre har Daria ikke forudset at Olga nærmest får skubbet hende af pinden.
Så Daria må finde et andet job, for at forsørge sig selv og bedstemoderen. Hun bliver tolk i  dating-bureauet "Sovjetunioner", hvor liderlige og kærlighedshungrende vestlige og amerikanske mænd søger at købe tryghedssøgende og villige ukrainske kvinder.
Forfatteren har selv i en årrække boet i Odessa, og jeg følte virkelig, jeg lærte byen at kende ved at læse denne bog.
Den er supergodt skrevet, humoristisk og sjov - men under overfladen lurer alvoren. Og mange kvinder ender i USA, hvor de fleste må sande, at Beatles havde ret da de sang "can't buy me love"... Tragisk. Tragikomisk, sjov, alvorlig, fantastisk.
Læs den, både hvis du er til chicklitt og også selv om du ikke er!
En af de bedste jeg har læst længe - og jeg læser mange! God fornøjelse:-)

Har du nogensinde læst Håkan Nesser?



De ensomme

  
Det er krimi - men meget anderledes krimi. Her er det ikke så meget forbrydelsen (som sjældent bliver blodigt og detaljeret beskrevet) som Gunnar Babarotti og hans filosofiske tilgang til livet, der er i fokus.
Den første "Menneske uden hund" forsøgte jeg at læse to gange, før det lykkedes fro mig. Og kun det fordi, en kollega (Dorte, hvis dømmekraft jeg virkelig stoler på) insisterede på jeg SKULLE læse den. Den er meget langsom i starten. Ikke noget tjubang der fanger.
Men fanget blev jeg! Så fanget at jeg købte den som lydbog, så jeg ikke gik glip af den, når jeg skulle køre bil (til min datters store glæde, gad jeg pludselig godt hente og bringe i tide og utide - selv om jeg plejede at sige at jeg altså ikke var nogen taxachauffør).
Jeg blev så grebet af den, af Babarottis underlige aftale med Gud, at jeg læste og hørte de to næste straks efter, og nærmest blev grebet af sorg, da jeg troede der ikke kom flere i den serie
Så stor var min glæde, da "De ensomme" så udkom her i foråret!
Læs dem alle fire! Hold ud, hvis du synes den er dødssyg i starten - du vil fryde dig senere 
  1. Menneske uden hund
  2. En helt anden historie
  3. En fortælling om hr. Roos
  4. De ensomme

mandag den 2. maj 2011

Sjov oplevelse søndag

Søndage... søndage kan være gode og søndage kan være...søndage.
Nogen gange bryder jeg mig ikke om søndage. Det er sådan en mærkelig dag, synes jeg - sådan en, hvor man kan føle sig lidt ensom og trist. Ikke gide gå i bad (hvilket man bitterligt fortryder, når man i køen hos købmanden får øje på megalækker mand, samtidig med man indser, at man lugter hengemt og lidt af sved).
Men i går vågnede jeg overraskende sent, sov helt til klokken nærmest 11. Var ør i hovedet og tog det der søndagsbad, jeg ikke altid tager - nogen gange har det sin charme at være bevidst grim og smånusset en hel dag.
På med tøj og sko, og ud ad døren med hunden. Hunden er p.t. mit livs kærlighed, indtil der dukker én op, der kun har to ben og ingen hale...
Nå men vi vandrer derudad, hun er som sædvanlig en møgirriterende (hyrde)hund og tror, hun skal fange bilerne. Men hunden er en stor stærk én, og temmelig svær at holde på fortorvet. Jeg er ikke en stor, stærk én, nærmere tværtimod. Vi går ud et sted, hvor vi  aldrig har gået før, går i rabatten ved en lille landevej.
Jeg bemærker godt den hvide varevogn, der kører forbi , for hunden er vanvittigt forelsket i den.
Men så kommer den igen, bilen, den anden vej, og chaufføren stopper ovre i den anden side af vejen.
Jeg tænker hvad fanden vil han? og spekulerer lidt på, om jeg er ved at blive bortført eller måske lagt an på - der, midt ude i ingenting.
En fyr med hestehale ruller vinduet ned og siger "Det er godt nok ikke så tit man ser en Briard!"
Jeg ånder straks lettet op, han er åbenbart bare en uskyldig hundemand... Det ender med vi står og snakker hunde, det viser sig han engang havde en Briard, der lignede min - og det er tydeligt at han savner den, sådan som han kæler med min og siger lyde. Så jeg fortæller ham, at der på en hjemmeside på en kennel, jeg kender, er en fin sort hanhund der søger nyt hjem.
Gud ved om jeg fik lavet et match dér?

Mig og hunden går hjem igen. Jeg fniser lidt  over al den opmærksomhed man får, når man har en smuk og ualmindelig hund.
Og det blev en af de gode søndage, selv om jeg lige er blevet fyret fra mit drømmejob, fordi virksomheden blev overtaget af en anden og vi alle afskediget...
Sluttede af med at se en film. "Spis, bed, elsk".
Synes det var en hyggelig film, med mange ting, der fik mig til at tænke over mit liv - hvad vil jeg og hvor er jeg på vej hen? Men ok  det kunne jeg godt tænke uden - en fyring får ligesom en til at tænke alligevel!

Han hedder forresten LUFFE, ham hunden jeg forsøgte at afsætte, og du kan se ham på dette link


LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...