lørdag den 31. december 2011

Meget om lidt

Havde ellers lige håbet, jeg kunne få en bog mere på listen "læst i 2011", men jeg har pludselig ikke noget lys i soveværelset. Og da jeg netop er blevet endnu ældre, har jeg vanskeligt  (vanskeligere) ved at læse i mørke.
I går - eller forgårs var det, kastede lige et blik på uret - var jeg i Ikea med en veninde.
Lang tid siden, jeg har haft sådan en dejlig tur i Ikea.
Mindes mangen en gang med piloten, hvor vi blev hamrende uvenner i Ikea.
Han syntes, det var noget billigt lort og jeg at han var en latterlig snob.
Jeg elsker nemlig Ikea. Og ingen skal sige noget ondt om det/den/dem jeg elsker, så får de røven verbalt på komedie!
Helt tilbage fra dengang jeg flyttede hjemmefra, og veninderne begyndte at blive mobile, har Ikea og jeg haft et nært forhold. Og det var en laaang tur fra Næstved til Ikea i Taastrup. Har stadig en sofa, jeg købte dengang ungen manglede tænder og nærmest gik mig til knæene. Så lort er det altså ikke. Især ikke det, der har samtlige skruer m.m. med i kassen...
Lort er det kun, når man kommer til at få et IKEA konto (Ikanofinans) kort, og sofaen pludselig har kostet mindst det dobbelte...
Nå det var lige et sidespring.
Heidi kom fra Næstved. Og så kørte vi til Ikea.
Den i Taastrup. Hvor jeg ikke har været, efter jeg flyttede nordpå. For her bruger man åbenbart den i Gentofte.
Men der skulle jeg ikke hen, ville bare blive genkendt som hende den pissesure, der sender isnende dræberblikke til fedlingen ved siden af hende i køen. Kæresten.
Nå, men jeg var bevæbnet med et gavekort fra mine forældre, og skulle kun have nogle lamper til badeværelset, hvor belysningen p.t. er som jeg, når jeg bader. Nøgen. 2 nøgne sparepærer dingler ned fra loftet.
Jeg købte så lige et spækbrædt, 3 lamper til badeværelset, fik en stol i forskud på min fødselsdagsgave (tak) og så den her superfantastiske flotte lampe, som så er skyld i, at jeg ikke kan ligge i min seng og læse lige nu.
Det er en meget stor lampe (billeder kommer på når den lyser) og kom i en flad kasse. Ikke, trods mine bange anelser, svær at samle, og normalt er jeg altså ikke bleg for at hænge lamper op.

I en sen alder har jeg fået nok af rispapirslamper, og har købt
en "rigtig" lampe til over kr. 50,-

Men da jeg skulle hænge denne op, skulle jeg lige have den grimme rispapirlampe (mon jeg er den eneste på min alder, der stadig har rispapirlamper, og plakater hængt op med lærerens tyggegummi/abesnot?) og det knitrede så mærkeligt. Først bagefter gik det op for mig, at det jo var selve lampeskærmen, der knitrede, men jeg troede det var den der stikdåsetingest i loftet. Så mig  ind til naboerne og få slukket for strømmen på afbryderen, så jeg ikke blev grillet.
Men jeg kunne ikke få skidtet til at lyse.
Det var så fordi, det er umuligt at proppe hele 3 ledninger ind i et lille hul samtidig. Der mangler en dobbeltdims. Sådan en plastik én, hvor de ledninger - f.eks. den blå, der kommer ud fra loftet, kan samles med den blå på min lampes ledning (kan godt høre, jeg får lidt svært ved at forklare mig her)... Så nu har jeg ikke lys i badeværelse, køkken og værelser...

Og så er det jo, jeg ikke kan ligge i sengen og læse. Og så bliver jeg jo ikke færdig med Jan Guillous "Brobyggerne", som ellers er smadder god. Så der kommer nok ikke flere bøger på "Læst i 2011"
Øv. Med mindre, naturligvis, at jeg virkelig giver den max gas i morgen...

Tror du så forresten på, at jeg som barn kunne fylde op til 10 kladdehæfter med en dansk stil?
Jeg tror den stakkels Fru Gjerløff var lidt træt af mig. Og det var de vist også i gymnasiet...
I don´t go for det dér "Less is more".
Men godnat, nu går jeg i seng. I mørke. Uden en bog. Gisp, skræmmende og uvant :-)

Ingen kommentarer :

Send en kommentar

LinkWithin

Follow Frk. Bogorm