torsdag den 8. december 2011

Boganmeldelse: Den døende detektiv



Har da helt glemt at fortælle, om endnu en fantastisk læseoplevelse jeg har haft.
Leif G.W. Persson skriver så englene synger, og vi almindelige dødelige håber bogen aldrig slutter.
Jeg har stået i en boghandel og smuglæst de sidste 2 sider, som desværre manglede i det læseeksemplar, jeg havde.
Jeg vidste godt de manglede, det fandt jeg ud af i sommer, da jeg havde bogen med på sommerferie.
Men nu havde den stået og lokket så længe, at jeg ikke længere kunne modstå fristelsen.
Og altså!!!
Hvor var den bare GOD!
Han minder lidt om Håkan Nesser. 
Samme rolige tempo og egentlig ikke så meget splat, blod og indvolde.
Ikke én for dem, der vil have høj fart og blodige detaljer. 
Men for dem, der kan lide at læse om alt det, der foregår mellem mennesker og om midaldrende politimænds (i dette tilfælde pensionerede politimænds) filosofiske betragtninger.
Og så godt kan lide spændende mysterier...

Lars Martin Johansson er bl.a. pensioneret chef for Säpo. Og han stopper en dag ved en legendarisk pølsevogn, for lige at nappe en pølse på vej hjem.
Men han vågner op på hospitalet, delvis lammet af en blodprop i hjernen. 
Lægen ordinerer ro, hvile og genoptræning - men nævner også lige et gammelt, uopklaret mord på en lille pige.
Og så går Lars Martin Johansson ellers i sving. For hvis der er noget han afskyr, er det uopklarede sager.
Han starter sin egen private efterforskning fra sygesengen, først på hospitalet og senere fra hjemmet.
Dertil får han hjælp af sin bedste ven og gamle kollega, en ung pige, som hustruen har ansat til at passe ham mens hun selv arbejder, og senere en forfærdelig stærk mand ved navn Max.
Vores hovedperson må konstatere, at blodproppen har gjort noget ved ham. Han er ikke længere så skarp til at se om hjørner, han får mærkelige klumper i halsen over de mindste ting - og er træt, svag og afkræftet.
Klumper i halsen fik jeg flere gange, den er altså umanerligt smukt skrevet. 
Jeg blev helt lykkelig i maven over den.

Denne bog er egentlig den sidste i en serie, men jeg vil vove den påstand, at den kan læses selvstændigt. Det har jeg gjort, og jeg vil starte med bind 1 og læse hele serien - for jeg kan ikke få nok af hans tørre humor og sarkasme.
En læs den - køb den - hør den... ØNSK dig den i julegave.
For dælen den var smuk og klog og spændende.


Ingen kommentarer :

Send en kommentar

LinkWithin

Follow Frk. Bogorm