onsdag den 21. september 2011

Zumba kontra sofa og brændeovn

Så er det onsdag. Ikke onsdag på den fede måde, som i de der forhold, hvor onsdag og lørdag er noget særligt.
Men onsdag på "jeg går til motion" måden. I aften er det anden gang, denne lille zumba-spasser skal af sted til hop og vrik og vildt komplicerede dansetrin, der ikke er i slowmotion.
Hm.
Og min brændeovn virker ellers. Her er stegende hedt og lækkert i min stue, og jeg er træt som en gammel hest! Giiiiider virkelig ikke stå der og ikke fatte en bjælde igen.
Men jeg SKAL af sted. Burde skrive VIL af sted - men det passer ikke. Og man må ikke lyve. Så det gør jeg ikke.
Gider sgu ikke. Men gør det. De siger jo (de=kloge sportsudøvere) at man får mere energi ved at bruge energi.
Det må vi så håber på...

2 kommentarer :

  1. *HA HA*...den følelse kender jeg alt for godt. Skulle også have været til fitness d.d., men skulkede. I stedet gik jeg en lang tur med vores hund, og fortærede en fransk vaffel bagefter ;-)

    God fornøjelse...husk at strække ud ;-D

    SvarSlet
  2. Ja, jeg kom af sted! Megastolt & smadret, ville hellere have luftet hund og spist vafler - men nu er jeg tilfreds!

    SvarSlet

LinkWithin

Follow Frk. Bogorm