fredag den 23. september 2011

Karklude-strikker

Kender du det, man er fyldt med forestillinger og ideer om, hvordan man gerne vil være?
Sad i S-toget i går og så en reklame for en teaterforestilling. Tænkte, orv, hvor gad jeg godt være sådan en finkulturel én, der tog i teatret. Okay, så engang Phantom of the Opera (men det er vel 10-12 år siden).

Sandheden er, at jeg bare er sådan en, der sidder hjemme i sofaen med hunden og strikker karklude!

Første forsøg

Ved ikke lige, hvad der er sket med mig. Måske jeg også har en hemmelig drøm om at kreere fine ting med mine hænder. Og man må jo starte et sted. Jeg havde håndarbejde på seminariet (som liniefag!), men pjækkede nok de fleste timer. Det eneste jeg gjorde færdig, var den syæske (eller hvad dælen sådan en til al grejet nu hedder), vi skulle lave som det første. Den er tudegrim. Jeg er ikke god til den slags.
Har engang strikket et par sweatre, meget fine og den ene levede lykkeligt med mig i mange år, indtil en veninde lokkede den fra mig. 
Hver gang jeg så hende i den fortrød jeg, og havde lyst at flå den af hende. Hun havde den, til den ikke kunne lappes mere. Så strikkede jeg en til. 
Men det er åbenbart vigtigt, det dér med garntykkelse, pindestørrelse og strikkefasthed. Så den næste sweater blev meget mindre (mistede også tålmodigheden undervejs, så den blev en del kortere end det var meningen), og da den endelig var færdig, vaskede jeg den på uldprogram i vaskekælderens maskine. Men den - maskinen - ville ikke lukke vandet ud, så jeg gav den en hurtigvask på 40 grader. 
Den lukkede så både vandet ud og centrifugerede... Og gav mig en sweater, der passede til min gamle Dukke-Sanne (babystørrelse). 
Det blev den sidste sweater, jeg nogensinde har strikket.
Så har jeg strikket sokker. Hyggeligt og varmt. Og vildt nemt, selv om man sidder der med fem pinde.

Og nu ville jeg strikke igen. Og kom til at tænke på min farmor, som havde sådan nogle fine strikkede håndklæder med hæklet bort i køkkenet. 
Og så var jeg hjemme hos min mor, som tilfældigvis lige havde et blad med opskrift på karklude i et blad.
Og ja, så kom jeg altså til at strikke en...
Så nu er jeg blevet karklude strikker. Sexet, ikke?
Den er fuld af fejl og der skulle hækles en kant... som IKKE  lige blev som på billedet. Og Gud nåde trøste den, der tørrer et eller andet ulækkert op med den.
Men det er faktisk afstressende og hyggeligt. Den eneste ulempe er, at jeg ikke kan læse samtidig. Men der findes jo heldigvis lydbøger!
Så her var så forklaringen på, at der stadig står "Jeg læser nu: Natmanden" ude til højre. Det, og så det at jeg er så usigelig træt. Det må være al det nye med arbejde...



2 kommentarer :

  1. Og så er strikkede karklude jo de bedste!! Jeg har så mange fra min mormor, og fatter ikke folk gider bruge andet. De er også pænere.

    SvarSlet
  2. Kære Julie, sikke en dejlig kommentar! Nu har jeg det meget bedre og min karkludestrikning er ligesom retfærdiggjort :-)

    SvarSlet

LinkWithin

Follow Frk. Bogorm