fredag den 30. september 2011

Flytter i morgen

Sidder her af flyttekasser og rod. Hold da op, hvor har jeg mange ting!
Nyder den sidste aften med brændeovn (nyder er så meget sagt, men jeg nyder brændeovnen), må have vinduet åbent og fyrer for gråspurvene. For der er ikke brændeovn det nye sted.
Kl. er 21.38 og jeg er smadret. Har pakket hele dagen, luftet hund og hentet penge i banken til indskuddet.
Glæder mig til i morgen aften, når det værste er overstået.
I morgen kl. 9 går det løs.
Og jeg har scoret den nye Jo nesbø. Har slet ikke tid til at flytte. Men må jo prioritere, så den ligger stadig fin og uåbnet.
Den stakkels hund er lidt forvirret. Mon ikke hunde kan få stress når hele deres hjem er pakket i kasser, og menneskene farer forvirret rundt? Hun gider i hvertfald ikke spise og har tynd mave, den stakkel.
Jeg ved ikke, hvornår jeg får internet igen - men næste gang jeg sender, bliver det fra idyllen på landet :-)
Roger over and out for nu...

tirsdag den 27. september 2011

PS

Og så er der udsigt til heste på fold. Og varme i gulvet...

Mega heldig mother mig

Nogle gange sidder der altså en slags Gud i himlen - eller et andet sted -  og ser på mig. Og tænker: Okay så, nu opfylder jeg lige nogle af hendes ønsker, så får jeg vel for pokker lidt fred?!

Jeg har længe gået og været i en "dum" boligsituation.
Sagde jo ja til den lejlighed, med 3 måneders prøvetid for hunden. Spekuleret som en gal på, hvordan det skulle gå.
Om hunden kunne være stille nok. Om jeg skulle strikke sutsko til hende, så man ikke kunne høre hende gå rundt og hoppe og og ned ad sofaen.
Om hun ville gø, når hun var alene hjemme. Om hendes hofter kunne klare turen op og ned fra 1. sal mindst 4 gange om dagen.
Egoistiske tanker som, hvordan jeg skulle overleve at bo på 1. sal dukkede også op.
Hvordan skulle det være ikke bare at kunne åbne døren i pyjamas, og med kaffekoppen i hånden og bare tæer gå udenfor en smuk morgen. Lade Nanna-hunden ligge derude med døren åben og gå ud og ind. Undvære mine "fine ting" som lanterner, krukker & planter og havemøbler lige udenfor døren. Men der var jo have til. Bare i jordhøjde og omme i gården. Og lejligheden var billig...

Lige nu bor vi jo et fantastisk dejligt sted, omgivet af de sødeste og mest hjælpsomme mennesker, her i Mølleparken i Ganløse. Hvis du har trang til et rækkehus i smukke omgivelser og ikke én eneste idiot i de andre 24 huse (højst en lettere senil ældre - men dog venlig - dame) skulle du købe mit hus. Det er til salg. Og hvis ikke det var fordi at ejeren er lidt... hm.... og det er ham, der scorer kassen på huset, ville jeg gøre alt for at anbefale det. Men grim og slem (og ude af stand til at lyve) som jeg er, håber jeg at han ikke får det solgt de første 5 år. Og ikke finder en ny lejer... så kan han stege i sit eget grådige fedt, den lede bolighaj!
Nå, det var vist et sidespring...
Jeg ville jo have fortalt om Ruth. Som bor her og er en rar ældre dame med en sød mand, der spiller harmonika. Hun kom engang i sidste uge og bankede på. Spurgte om vi havde fundet noget at bo i? For hun kendte nogen... Jeg takkede og sagde, at vi skulle flytte d. 1. oktober.
Og så kommer hun igen i søndags, mens jeg sidder i haven med hund og en veninde. Og snakker om, hvordan det bliver, når vi ikke bare kan lunte ud med kaffen og se på hunden, der nyder at ligge på græsset.
Nå men Ruth kommer igen. Spørger om jeg ikke nok vil med ud at se det? For hun havde fortalt om os, og de derude  kunne så godt tænke sig at have os boende. Det er ude på en gård. Jeg siger (uden at tænke, noget jeg har lagt mærke til at jeg ofte gør) ja, og vi aftaler at mødes på parkeringspladsen en halv time senere.
Og som jeg siger til min veninde Dorte: Jamen jeg skal jo ikke have det? Hvorfor sagde jeg ja???

Nu flytter vi der ud på lørdag. Og ikke i lejlighed. Som jeg om fredagen lige havde betalt et indskud på 23.700 til.

Vi flytter på landet. En ombygget stald. 81 m2. Med lidt have og fuld og ubetinget tilladelse til både hund og teenager. Kæmpe stue, 2 små værelser, køkken med spisekrog i forbindelse med stuen, pænt store badeværelse og Gudhjælpemig sgu også et WALK-IN-CLOSET :-)
Morgensol på den ene terrasse og eftermiddags- og aftensolen på den anden. Og billigt! med vand og varme inkluderet i huslejen. Og pæne småsprossede vinduer...

Jamen for fanden... Det kostede mig dog lige en dag på langs i går med dårlig mave. Fik vist lige lidt stressagtigt-noget over de der 23.700 som jeg ikke kunne trække tilbage. Og de 18.000 jeg skal betale det nye sted. Men lykken tilsmilede mig igen og den flinke mand, i hvis lejlighed vi skulle have boet, vil tilbagebetale mit indskud minus en halv måneds husleje! Hvilket er absolut rimeligt! Totally fair. Jeg tror jeg elsker ham lidt?
Jeg fik sms'en fra ham i dag (endte med at sende ham en i søndags, forklarede ham det med hunden og skrækken for at skulle flytte igen, undskyldte og hørte ingenting), og sjovt så gode sange, de pludselig spillede i bilradioen. I takt med min kvalme og sammenbidte kæber forsvandt. Ja kæberne forsvandt ikke, de løsnede sig bare så jeg kunne smile igen og synge med.
Tak.
Tak.
Tak til hvem det nu er, der sørger for de gode ting sker.
Og tak til eks-udlejer for fin og fair behandling. Han må have noget vin. Og søde Ruth, hun fik et ordentligt kram og må have nogle blomster.
Nu er det pludselig meget mere overkommeligt at pakke hele vores liv ned i kasser. Og alle bøgerne skal op at stå et fint nyt sted:-) Hvor er vi bare heldige!
Tak. (Nej, det er ikke en Oscar-uddeling! I know...)

lørdag den 24. september 2011

Boganmeldelse: "Natmanden"



Nu har jeg læst Natmanden og glæder mig allerede til "Bundfald", næste bog i serien om den sympatiske drabschef Wiliam Wisting.
Bogen starter en tåget morgen, hvor en boghandler på vej til arbejde får en meget ubehagelig oplevelse; hun finder nemlig et hoved sat på en stage midt i byen. Hvem sagde, det er kedeligt at være boghandler?
Wisting bliver tilkaldt og jagten efter morderen sætter ind. 
Hovedet viser sig at have siddet på en ung pige af anden etnisk herkomst end norsk (bogen foregår i Norge), og motivet gættes i første omgang til at være æresdrab.
Wistings 25 årige datter Line dukker også op. 
Hun er journalist og dækker sagen, mens hun bor hjemme hos faderen. 
Hun er selv lidt af en detektiv og finder andre spor en politiet at gå efter.
Der sker flere mord, mordbrand og vådeskud...
Enke- og politimanden Wising kommer også vidt omkring, bl.a. helt til Afghanistan for at afhøre en dreng, der kendte afdøde.
Ham har de norske myndigheder besluttet at sende hjem til bedstefaderen i Afghanistan.
Udover at være en virkelig god og velskrevet samt troværdig krimi, er bogen også samfundskritisk (uden det hverken ødelægger eller irriterer oplevelsen) og altså absolut værd at læse.
Så her er vi altså ude i endnu en: KØB DEN/LÆS DEN :-)

fredag den 23. september 2011

Karklude-strikker

Kender du det, man er fyldt med forestillinger og ideer om, hvordan man gerne vil være?
Sad i S-toget i går og så en reklame for en teaterforestilling. Tænkte, orv, hvor gad jeg godt være sådan en finkulturel én, der tog i teatret. Okay, så engang Phantom of the Opera (men det er vel 10-12 år siden).

Sandheden er, at jeg bare er sådan en, der sidder hjemme i sofaen med hunden og strikker karklude!

Første forsøg

Ved ikke lige, hvad der er sket med mig. Måske jeg også har en hemmelig drøm om at kreere fine ting med mine hænder. Og man må jo starte et sted. Jeg havde håndarbejde på seminariet (som liniefag!), men pjækkede nok de fleste timer. Det eneste jeg gjorde færdig, var den syæske (eller hvad dælen sådan en til al grejet nu hedder), vi skulle lave som det første. Den er tudegrim. Jeg er ikke god til den slags.
Har engang strikket et par sweatre, meget fine og den ene levede lykkeligt med mig i mange år, indtil en veninde lokkede den fra mig. 
Hver gang jeg så hende i den fortrød jeg, og havde lyst at flå den af hende. Hun havde den, til den ikke kunne lappes mere. Så strikkede jeg en til. 
Men det er åbenbart vigtigt, det dér med garntykkelse, pindestørrelse og strikkefasthed. Så den næste sweater blev meget mindre (mistede også tålmodigheden undervejs, så den blev en del kortere end det var meningen), og da den endelig var færdig, vaskede jeg den på uldprogram i vaskekælderens maskine. Men den - maskinen - ville ikke lukke vandet ud, så jeg gav den en hurtigvask på 40 grader. 
Den lukkede så både vandet ud og centrifugerede... Og gav mig en sweater, der passede til min gamle Dukke-Sanne (babystørrelse). 
Det blev den sidste sweater, jeg nogensinde har strikket.
Så har jeg strikket sokker. Hyggeligt og varmt. Og vildt nemt, selv om man sidder der med fem pinde.

Og nu ville jeg strikke igen. Og kom til at tænke på min farmor, som havde sådan nogle fine strikkede håndklæder med hæklet bort i køkkenet. 
Og så var jeg hjemme hos min mor, som tilfældigvis lige havde et blad med opskrift på karklude i et blad.
Og ja, så kom jeg altså til at strikke en...
Så nu er jeg blevet karklude strikker. Sexet, ikke?
Den er fuld af fejl og der skulle hækles en kant... som IKKE  lige blev som på billedet. Og Gud nåde trøste den, der tørrer et eller andet ulækkert op med den.
Men det er faktisk afstressende og hyggeligt. Den eneste ulempe er, at jeg ikke kan læse samtidig. Men der findes jo heldigvis lydbøger!
Så her var så forklaringen på, at der stadig står "Jeg læser nu: Natmanden" ude til højre. Det, og så det at jeg er så usigelig træt. Det må være al det nye med arbejde...



onsdag den 21. september 2011

Zumba - igen

Svedige Svend Svin er kommet hjem. Tog sig sammen og tog til Zumba (tæller den slags i Guds karakterbog?)
Stolt af mig selv og totalt smadret. Skal i bad  og så i seng. Nat nat
PS: Var en lille smule bedre denne gang, indtil der kom noget nyt...

Zumba kontra sofa og brændeovn

Så er det onsdag. Ikke onsdag på den fede måde, som i de der forhold, hvor onsdag og lørdag er noget særligt.
Men onsdag på "jeg går til motion" måden. I aften er det anden gang, denne lille zumba-spasser skal af sted til hop og vrik og vildt komplicerede dansetrin, der ikke er i slowmotion.
Hm.
Og min brændeovn virker ellers. Her er stegende hedt og lækkert i min stue, og jeg er træt som en gammel hest! Giiiiider virkelig ikke stå der og ikke fatte en bjælde igen.
Men jeg SKAL af sted. Burde skrive VIL af sted - men det passer ikke. Og man må ikke lyve. Så det gør jeg ikke.
Gider sgu ikke. Men gør det. De siger jo (de=kloge sportsudøvere) at man får mere energi ved at bruge energi.
Det må vi så håber på...

Vinder af Giveaway

Hm, havde ikke den store succes med min første giveaway her på bloggen - kun én person deltog og indsendte en boganmeldelse.
Så vinderen er... dada... Mona med anmeldelsen af "Min Kamp 3"
Tillykke til Mona, og tak for deltagelsen!
Send mig din adresse på mailen her: frkbogorm@gmail.com og jeg skal sende dig bogen :-)

fredag den 16. september 2011

Lorte-skorstensfejer

Jaja, vejret har været skønt i dag. Indrømmet.
Og jeg har haft en god dag på arbejdet. Og jeg var glad, da jeg var hjemme lidt over 17 - glædede mig til at slappe af og have weekend.
Træt er jeg nemlig. -og havde glædet mig til en aften på sofaen med bog og hund (er alene hjemme) og ild i brændeovnen.
Nu er jeg bare træt, muggen og kold!
For en eller anden idiotisk møgknold af en skorstensfejer har været her i dag. Sådan set sødt af ham - hvis ikke det var fordi, han kun har renset udefra. Og åbenbart tilstoppet et eller andet i brændeovnen? For skorstenen virker bare ligesom ikke, vel? Der kom ikke noget røg op af den.
Jeg har engang været spejder (hed Loppe) så mig og ild er like this... jeg giver ikke op.
Hvilket jeg nok skulle have gjort.
For nu stinker her af spejderlejr, bål og afbrænding.
Al røgen væltede ind i stuen. Jeg åbnede lågen, for tænkte der bare lige skulle gang i ilden, så ville skorstenen trække. Her var tæt af røg.
Alle døre og vinduer er stadig på vid gab og jeg hundefryser! Var bange for, at nogen skulle ringe efter brandvæsenet, hele kvarteret (nærmest) lå i røgtåger.
Til sidst måtte jeg skovle brændet ud og op i en zinkspand, som jeg vandede og stillede i haven - i omvendt rækkefølge.
Hvad fanden er det for en idiotspassernarrøv at komme en fredag - når man holder lukket i weekenden - og kun gøre sit arbejde halvt? Så skal jeg åbenbart pissefryse hele weekenden. Hvad ligner det? Brug dog hjernen mand! (Ja det var naturligvis en mand). Han kunne jo i det mindste have hængt en seddel på døren med advarsel om, at jeg IKKE skulle forsøge at tænde op, medmindre jeg havde trang til røgforgiftning og tilsodede vægge. Og til at stinke som en uvasket spejder. Der lå godt nok en seddel i postkassen (som jeg lige har tømt), at han havde været her og jeg skulle ringe og bestille tid... Men der er sgu da ingen lov der siger, at man SKAL tømme sin postkasse INDEN man går ind i sit hus? Gør der? Næh vel!
Ser frem til det bliver mandag morgen kl. 7 så jeg kan ringe og bestille tid. Han har bare at stille her pronto. Og så får han fandeme bank med ildrageren - når han har gjort sit job.
Og hvad sker der så på tv? Underholdningsprogrammer... dans og sang... hvor yndigt. Hader det møg!
Og her i min stue er der heftig stank (tror her lugter som efter en ildebrand) og her er 15 grader varmt og 17000 myg.


En ikke-fed fredag aften. Og god weekend til dig også!

torsdag den 15. september 2011

Så har jeg stemt ...


På dem med det bedste menneskesyn.
På dem, jeg synes er bedst for Danmark.
Så må vi se, hvad der sker.


Billedet er lånt fra juniorbusiness.dk


onsdag den 14. september 2011

Zumba-motorisk handikappet

Jeg har hørt udtrykket "at have ti tommelfingre" - kan man også have ti fødder?  Eller flere?
Jeg har været til min første zumba-time, fra 20-21.
Nu sidder jeg nyvasket og udsplattet i sofaen med hunden og valg i tv.
Overvejer, hvilken undskyldning jeg skal bruge, for ikke at møde op næste onsdag. For jeg har jo ligesom lovet 2 personer at vi ses igen på onsdag. For ikke at tale om, hvordan jeg skal forklare mig selv, at det er ok at smide 880 kr. ud ad vinduet. Nope, det går ikke. Jeg er der igen næste onsdag.
Men altså...
Kors, hvor er jeg elendig. Der er noget galt med min hjerne, eller er det øjnene? benene? fødderne?
Jeg kan bare ikke omsætte det, jeg ser de andre gøre, til noget jeg kan gøre. Jeg bragede dog ikke ind i noget menneske, kun ind i ribberne én enkelt gang. Mens jeg kampsvedte og undrede mig over, jeg kunne trække vejret. Måske er min kondition alligevel ikke så elendig?
Men min koordinationsevne er. Meget elendig. En rar dame, der også havde blævrelår, betroede mig venligt, at hun havde det på samme måde, da hun startede sidste år. Forsøgte at overbevise mig om , at jeg nok skal lære det.
As if.
Jeg havde jo hørt, det der zumba var sjovt.
Det eneste jeg kunne finde ud af, var at ryste røven (det gik helt af sig selv) og så et par af udstrækningsøvelserne til sidst.
Ikke spor sjovt. Men meget pinligt.
Det at jeg stod i en gymnastiksal på en skole, gjorde måske at det var meget let for mig at huske gymnastiktimerne i skolen. Som jeg hadede. For jeg ikke kunne finde ud af det:
Faldt ned af hesten, var for vatarmet til at klatre i tovene, turde ikke balancere på bommene, når de var mere end 20 cm. over jorden, kunne ikke slå vejrmøller men til gengæld skide skæve kolbøtter.
Det eneste, der var sjovt var rundbold, hvor jeg spurtede som en gal og lavede befriere, når det endelig lykkedes mig at ramme bolden. Og høvdingebold, hvor kombinationen af min meget lille størrelse (var endnu mindre som barn) og min boldskræk gjorde, at jeg var nærmest umulig at ramme.
Men hm... Jeg giver ikke op. Bliver ved - og venter med længsel til det  bliver marts og sæsonen er slut - for man kan vel ikke blive sat af holdet, vel? Når man er voksen og har betalt? Det er vel ulovligt?



mandag den 12. september 2011

Sensommer-søndag

I går var en dejlig dag. Selv om her var åbent hus og jeg igen måtte rydde op og gøre rent for andres skyld.
Efter rengøringen kørte jeg med datteren og hunden ud og gik tur ved Buresø. Desværre tager ismanden ikke imod dankort - tosse, han kunne helt sikkert score kassen hvis han gjorde!
Hjemme igen satte jeg mig (meget apropos) med "Tog tidligt af sted, tog hunden med" (bog) og kaffe ude foran i haven.
Sad bare der og nød solen og varmen og den fantastiske bog.
Det var en af de dér endeløse eftermiddage, hvor tiden ligesom er gået i stå og der er efterår (på den gode måde) i luften.
Nu har jeg lige luftet hunden, og her mandag eftermiddag er der også efterår i luften, bare på den knap så gode måde.
Bliver sgu så vemodig når bladene vælter ned fra træerne. Tror jeg må læse videre i "Natmanden", inde på sofaen med brændeovnen tændt og et tæppe... Måske der kommer en lille morfar forbi...


Boganmeldelse: Tog tidligt af sted, tog hunden med



Øv, så er endnu en god bog slut!
Som jeg vist nok har nævnt et par gange tidligere, er jeg helt vild med Kate Atkinsons bøger.
Hun skriver fantastisk og bøgerne er en blanding af krimi og menneskeskæbner.
Dette er 4. bog i serien om Jackson Brodie, privatdetektiv. Og lige præcis her, kan du faktisk godt starte. 
De andre (Familiehistorier, En god gerning, Hvornår kommer der en god nyhed, alle fra Lindhardt & Ringhof)
er også alle supergode og dejlige og kan absolut anbefales!
Jackson Brodie får en henvendelse fra en kvinde i Australien. Hun er adopteret, og nu hvor hendes adoptivmor er død, vil hun vide hvem hendes biologiske forældre er.
Jackson Brodie er på en slags roadtrip i England. Han er lettere rodløs/rastløs efter at have overlevet en voldsom togulykke, og hans 2. kone har forladt ham. Han køber en gammel Saab og rejser rundt, mens han opsporer den australske kvindes fortid.
I alle Atkinsons bøger er der et væld af personer. Det gælder om at koncentrere sig og holde tungen lige i munden. En af mine veninder gav op - hun får tæv næste gang vi ses. For det er absolut værd at blive ved, for pludselig hænger det hele fast - og sammen!
Personerne ligesom "grows on you" og er så virkelige at man synes man kender dem.
En af personerne i denne bog er Tracy. Pensioneret politikvinde, som nu arbejder som sikkerhedschef i en mall. En dag ser hun en kvinde forulemper sit barn. Kvinden er en misbruger og kendt af politiet, og Tracy følger efter hende og ender med at købe barnet!
Jackson Brodie oplever noget lidt lignende. Han overværer en mand mishandle en hund og ender med at slå manden i gulvet og snuppe hunden. Som kommer til at redde hans liv et par gange.
Alle personerne har på en eller anden måde noget med hinanden at gøre, eller også får de det.
Handler om mord, prostituerede, forsvundne børn og meget mere!
En virkelig fantastisk bog som jegkan anbefale alle at læse! En KØB DEN! 2 gange!


søndag den 11. september 2011

Gæsteanmelder anmelder Knausgaard

Så har jeg modtaget den første anmeldelse, og Monaelisabeth deltager nu i lodtrækningen om "En pålidelig hustru" (læs mere om denne lodtrækning ved at klikke her)





hej Bogorm
Så er jeg klar med min boganmeldelse af Karl Ove Knausgård 'Min Kamp', Lindhardt og Ringhof, 2009.

Bogen er Karl Ove Knausgårds 3. bog, og handler primært om hans forhold til sin far, og dennes død. Bogen er selvbiografisk, og har i Norge vakt debat om, hvor tæt man kan gå i beskrivelsen af hverdagen, og de mennesker, der befolker den.

Døden er et tema, man møder det allerede på første side, som skydes igang med en beskrivelse af selve dødsprocessen. Dette ud fra en faktuel og deskriptiv vinkel, fakta siden af døden, så at sige.
Så spoler 'filmen' tilbage til K O Knausgårds barndom i Sydnorge i 70'erne. Første gang vi møder ham er han 8 år, og er intens og hudløs i sin beskrivelse af stemningen i barndomshjemmet, der er oversvømmet af faderens emotionelle stemninger. K O og hans bror er som på nåle, for hele tiden at registrere faderens humør. Hjemmet og opvæksten er hvad man kan kalde 'almindelig', og er et tidbillede af livet i 70'erne, og ungdomsperioden i 80'erne.
Beskrivelsen er krydret med livsfilosofi og har både nerve og dybde.
Da KO er 30 år dør hans far. Det er første gang han ser et dødt menneske, og bogens handling ændrer sig til at dreje sig om den uge der går, fra KO og hans bror får dødsbudskabet (de havde set frem til faderens død), og til begravelsen, som de tager til Kristianssand for at arrangere. På det tidspunkt har KO ikke set sin far i 1 1/2 år, og tror ikke det vil berøre ham noget særligt, andet end med en vis lettelse. Der kommer til at forestå et større oprydningsarbejde, både konkret og emotionelt. KO's reaktion kommer bag på ham selv, og det går op for ham, at han altid har kæmpet for at hans far skulle se ham. Og de momenter der har været af venlighed fra faderens side, rammer ham dybt nu, hvor han får øje på dem.
Bogen går meget tæt på Knausgård selv, og hans familie, og det er det, der giver bogen nerve. Bogen forholder sig reflekterende og med stor indsigt og indlevelse - Knausgård er både nænsom og skånelsesløs i sin beskrivelse. Ikke mindst af sig selv.
Bogen fangede mig fra første side, og det er svært at lægge den fra sig igen. Også mentalt.
mvh Mona
dqpage.blogspot.com 

lørdag den 10. september 2011

Flytaholic

Kan man være flytaholic?
Jeg er det på den lidt ufrivillige måde. Har flyttet utallige gange, og flytter om 3 uger til vores femte hjem på ligeså mange år.
Bortset fra, at jeg nu har fået nok, har jeg altid elsket at flytte. (Træk de sidste 3+denne gang fra).
Der er noget skønt ved at starte forfra et nyt sted. Pakke ud og bore huller (nogle vægge er utålelige og smuldrer, andre kan man ikke bore i, selv om jeg har fattet, at der er forskellige bor til forskellige vægge, og i andre vægge igen nærmest farer boret ind, som om det havde sit eget liv, og forsvinder langt inde i væggen. De store huller kan lappes med vatpinde og tændstikker, og så passer de dér rawplugs pludselig alligevel), hænge hylder, billeder og knager op.
Sætte køkkengrej i "nye" skabe, hænge tøj i klædeskabe (hvis der er nogle), arrangere ting og sager på badeværelset.
Og så er der noget særligt over at sove første nat i sin gamle seng et nyt sted. Udmattet efter at have knoklet en hel dag.
Mærkelige lyde, man ikke er vant til. Og så alle de dér ting, der ikke rigtig er plads til.
Normalt er vi helt på plads inden der er gået en uge. Og så er det ikke til at se, at vi faktisk lige er flyttet ind. Håber det går så nemt denne gang.

Der er bare ikke rigtig skabsplads. Kan overhovedet ikke huske køkkenet, udover det ikke imponerede ved sin ringe størrelse. I entreen står det eneste høje skab. Så hvor pokker skal vi have alt vores tøj?
Det nye IKEA katalog er tyndslidt - men hvad er bedst til tøj på begrænset plads? Skabe eller kommoder?
Skabe kan man "gemme" bag døre (hov, glemte lige vi selv har ét skab, et oldnordisk karlekammerskab), men de fleste skabe er så grimme. På den anden side er det jo nemmere at hænge tøj i et skab end i en kommode...
Men kommoder kan bruges til andet end opbevaring. Der kan jo ligge ting ovenpå. Bøger og blomster og stearinlys.
Hold op, nu er man sådan én, der går op i skabsplads. Det er vist aldersbetinget...
Og så har jeg været på lossen med en masse skrammel - som vi så ikke behøver flytte. Pakket nogle kasser på loftet. Og ellers nydt det fantastiske vejr. Været i skov og ved sø med genbo og hunde og set vilde dyr:

Se! En slange - faktisk var der to
En dejlig dag. Og forhåbentlig går der nogle år, før vi skal flytte fra det nye sted!


fredag den 9. september 2011

Giveaway - du skriver, jeg giver


Denne skønne bog ( kun læst én gang og vist nok helt uden kaffepletter o.lign.) kan blive din!
Det eneste du skal gøre, er at sende mig en boganmeldelse af din yndlingsbog og lade mig publicere den her på bloggen.
Så deltager du i lodtrækningen om "En pålidelig hustru".
I bogform, altså.
Mail inden 20. september dette år til: frkbogorm@gmail.com.


Har lige læst & læser nu

Har lige læst Majse Njors " Mit liv som mundlam"

En dejlig bog om at være dårlig til at sige fra. En masse eksempler man ( jeg kunne i hvert fald) nemt kan identificere sig med. Forklaringer på, hvorfor man er et mundlamt mæhælam nogle gange og på, hvad man kan gøre ved det.
Jeg personligt skal vist øve mig lidt. Nogle gange, når jeg åbner munden, bliver jeg helt forskrækket. Det samme gør vist dem, der befinder sig indenfor en radius af 300 m.
Underholdende og opbyggelig læsning for enhver kvinde, som har gået i flinkeskole!

I går gik jeg i gang med:



Og Gud, hvor jeg bare elsker Kate Atkinson! Man skal virkelig holde tungen lige i munden og bede alle omkring sig holde mund (men det lærte jeg jo i ovenstående bog, so no problem dér!), for der er temmelig mange personer og historier at holde rede på. Men det er kun i starten. For pludselig er de under huden på en. Og jeg gider bare ikke, at den bog skal slutte. For det tager mindst 2 år, før der kommer en ny. Det tog det i al fald sidst!
Men jeg skriver mere om den senere. Fed bog, der udkommer d. 20. september 2011.

Nu vil jeg i seng - og læse. Godnat!



Glemte motion...

Hårfarvning og motion er to uforenelige sager.
Jeg skulle jo ligesom have været startet på det dér zumba i onsdags. kl. 20 nede på skolen.
Men kl. 19 sad jeg ovre hos en af naboerne med farve i håret. Der er altså temmelig heftige kemikalier i det stads! 
Det gik direkte i hukommelsen og udslettede erindringen om zumba. Erindring er vel egentlig et forkert ord, eftersom jeg aldrig har prøvet det før og ikke aner, hvad pokker det går ud på.
Men jeg måtte altså grave mobilen frem af det der teltlignende frisørslag jeg - foruden stanniol og hårfarve - var iført, og sende en skyldbetonet sms til min gamle nabo, med hvem jeg skulle have fulgtes til dette arrangement.
 Som jeg har betalt 860 kr. for. For en hel sæson, altså.
Heldigvis for mig og min samvittighed- og uheldigvis for hende - havde staklen influenza og skulle heller ikke af sted.
Vi var fire kvinder, hvoraf de tre af os stammer fra Næstved. 3 mere eller mindre enlige kvinder fra Næstved i den lille flække Ganløse. Pudsigt. Men vi blev ganske nydelige i håret...
Det var vældigt hyggeligt og jeg fik et (1!) glas rødvin, hvorefter jeg nærmest vaklede hjem. 
Det må være de føromtalte satans kemikalier igen. Eller også er jeg bare totalt ude af træning.
Må tage mig sammen!


tirsdag den 6. september 2011

Vind en bog - anmeld én

Vil du vinde den føromtalte "En pålidelig hustru"? Kun læst én gang, helt uden pletter og kaffe :-)
Det kan jeg godt forstå, hvis du gerne vil... men jeg kræver noget til gengæld!
Send mig en anmeldelse af din yndlingsbog på mailen: frkbogorm@gmail.com senest d. 20. september 2011
og du deltager i lodtrækningen om bogen - hvis jeg må bruge din anmeldelse her på bloggen.
Håber I vil være med!?!
God fornøjelse...

Boganmeldelse: En pålidelig hustru


Robert Goolrick: "En pålidelig hustru"
Udkommer 15. september 2011

I efteråret 1907 ankommer Catherine Land med toget til en lille by i Wisconsin, USA.
Togvognen er sendt af hendes kommende ægtemand Ralph Truitt, en mægtig og betydningsfuld mand i byen.
Han er også en meget ensom mand, som har været uden en kone i mange, mange år.
Han indrykker en annonce i avisen, hvor han søger en pålidelig hustru. Og hvad får han? Catherine!
Inden hun kom til byen har de korresponderet livligt via almindelig snailmail - det var jo før sms, mms og mail - måske hr. Truitt kunne have haft gavn af at google hende, for Catherine er ikke så enkel, ærlig og simpel som hun har beskrevet sig selv. 
I toget smider hun sit gamle tøj ud ad vinduet og ifører sig en simpel, hjemmesyet sort kjole. Alligevel bliver Ralph slået af hendes skønhed - det var ligesom heller ikke et fotografi af sig selv, hun havde vedlagt et af brevene.
Med i kuffertens hemmelige rum har Catherine en blå glasflaske med arsenik. 
For hun har ikke planlagt at beholde Ralph som ægtemand resten af sit liv, kun resten af hans, som hun ønsker bliver kort.
Hun er ingen ond kvinde, men har set en vej ud af prostitution. Hun har i mange år levet af at "behage mænd".
Ralph viser sig til hendes store fortvivlelse at være en vældig rar og behagelig mand. Og hun er splittet mellem sine oprindelige planer og ønsket om at være elsket og ønsket.
Og så lurer der forresten også lige en hemmelig elsker i kulissen.
En meget spændende (efter de første meget lange sider) bog om kærlighed, svigt, savn og længsel.
Hvad er du villig til at gøre for penge? Hvad vil du gøre for kærlighed?
Kan absolut anbefales. Ja, faktisk en "køb den"!





Glæder mig til at læse

Jeg har en  stak nye og ulæste bøger liggende. Glæder mig meget til at læse dem:

Har jo fået de fineste anmeldelser, så den må læses
Lyder bare så spændende
Elsker Kate Atkinson
mad og sex - sikkert ikke så dårligt!




Er faktisk lige begyndt at læse i den.. tegner godt, med letlæst sprog
Hårdtslående kvinde går amok - er midtvejs
Endnu ikke startet - men lyder spændende

Håber at lære noget her!
Om kærlighed...


















Desværre gider jeg ikke læse brugsvejledninger - så derfor ser det ud som om billederne er kastet tilfældigt på bloggen med en skovl...




mandag den 5. september 2011

Er det mon overhovedet lovligt

at være under 80 og have lyst til at gå i seng kl.20?
Når det ikke fordi en nøgen lækkerbidsken lokker.
Ikke fordi man er udmattet efter at have bagt til 7 børns børnehaver, været supermor, skuret gulve eller har jetlag?
Når man ikke er syg eller deprimeret eller har brækket benet og er træt af at stå?
Når det bare er fordi man har været 8 timer på arbejde, er det så ikke bare lidt for dagligdagskedeligt at være så træt, at man for alvor tror, at man ikke kan holde sig vågen til "Blodrøde floder" starter på DR2 kl. 20.30 - eller til den slutter 22.05, for den sags skyld?
Temmelig usexet og ufedt bare at være træt som en gammel bryggerhest...
Måske det er fordi, jeg lavede aftensmad efter en opskrift. Det er min hjerne slet, slet ikke vant til. Farserede porrer, det kan anbefales. Eller fordi stegeosen lagde sig som en hinde om alt. Jeg har nok bare ikke fået ilt nok...

søndag den 4. september 2011

Søndag i sofa og regn

Søndagen startede fantastisk med lækkert vejr, gåtur med vovsen og smoothies med den overnattende veninde (der er ernæringsuddannet - så jeg sprang over colaen og smøgerne).
Så har jeg læst hele dagen - skal ud på min første salgstur i morgen. Er nervøs og spændt. Skal læse noget mere om lidt.
Allerbedst er det, at jeg i dag har fået lejekontrakten, og vi flytter til oktober. Som er lige om lidt. Puha - er der ikke nogen der kan komme og pakke det hele ned for mig? Jeg orker det simpelthen ikke.
Vi flytter i lejlighed. Til dem, der har læst min blog før og før hørt om boligovervejelser, kan jeg fortællle, at  vi flytter ud i den på første sal med de 3 mdr. tilvænning for hunden.
Jeg både glæder mig og frygter det - men satser stort på, at hunden vænner sig til det hurtigt og ikke vil stå og glamme og genere naboerne hele dagen. Hvorfor skulle hun det - hun gør ikke meget nu...
Nå, jeg må arbejde videre... see you!

Hundens (og datterens) yndlingsbeskæftigelse

lørdag den 3. september 2011

Hygge-lørdag

Har sendt teenageren ud for at tjene til dagen og vejen, og sidder nu og hører Mads og monopolet mens vaskemaskinen snurrer lystigt på badeværelset. Har stadig sovetøjet på, og nyder at jeg ikke længere arbejder om lørdagen.
Har så lige fået sms af veninde, der spørger om jeg har tid og lyst til langt besøg i dag. Hun og kæresten  skal holde pause (ja, sådan noget gør man også i vores alder), så jeg skal vist lige have renset ørerne og klaret stemmen, inden hun kommer.
Glæder mig, vi skal hygge, drikke kaffe og dissekere parforhold!


LinkWithin

Follow Frk. Bogorm