mandag den 18. juli 2011

Kvinder og sko

Jeg har syndet i dag.
Jeg har været på arbejde og fik  lyst til kage. Og til nye sko.
Og så gik jeg ud for at hente kage til alle, men kom til at gå for langt og endte i en skobutik. Meget mærkeligt. Og så i arbejdstiden!
Aner ikke hvad der gik af mig.
Jeg købte et par nye sko.
Og jeg er ellers ikke en af den slags kvinder, der ikke kan få sko nok og har en masse af dem.
Jeg er oven i købet fuldstændig ligeglad med, hvad de hedder.
Faktisk kan jeg ikke lide sko.
Og bryder mig slet ikke om at shoppe sko.
Jeg kan lide sandaler og støvler. Jeg har flade sandaler og lange støvler og converse i rød og et par i lilla, købt i London sidste år, da min fantasi ikke rakte til andet, end at gå tilbage til det, jeg gik i som ung.
Og så i London!
Faktisk købte jeg også et par sandaler i London, grønne og med en for mig revolutionerende høj hæl - vel en 4-5 cm, hvilket er vildt, når alle ens andre sko er fuldstændig flade.
En lille pige i flade sko er jeg. Altså højdemæssigt...
Men så købte jeg lige et par nye, beige/rosa er de vel, sådan en blød og behagelig farve, men ellers ligner de dem fra London meget.


Jeg var vildt glad - og huskede mit alibi, en , på vej tilbage på arbejdet.
Desværre kan jeg ikke skjule noget for nogen, og hev dem straks op af posen - ville ikke have skotøjsæsken med, da den var for afslørende og svær at smugle ind - og viste dem til alle mine kolleger. Og til mine nye chefer, der tilfældigvis var inde for at handle i butikken. Så nu ved de det.
Jeg er en skurk.
Jeg kan finde på at købe sko i arbejdstiden. Men det var bare for at kunne nå bøgerne på øverste hylde! (Øj, har lige set på nettet - kunne ikke finde min tommestok - at de har 6 cm hæl. Er du gal mand, så bliver jeg 166 cm høj med dem på!)
Måske er jeg endelig ved at blive en voksen kvinde? Har i al fald aldrig før haft trang til sko, men efter sigende skulle det være helt normalt for kvinder...

Ingen kommentarer :

Send en kommentar

LinkWithin

Follow Frk. Bogorm