torsdag den 7. juli 2011

Da bunden faldt ud af himlen

Jeg er træt i dag. Virkelig træt. Gik i gang med en fantastisk bog i går!
Havde den med hjem til mine forældre, hvor jeg på asocial vis sad med snuden nede i den det meste af tiden. Dog ikke da vi spiste. Og vel hjemme igen lå jeg alt alt for længe og læste...
Den er skrevet af Jenny Wingfield og hedder "Da bunden faldt ud af himlen". Den er ikke udkommet endnu (der er visse fordele ved lige at blive midlertidigt genansat i Allerød Bog & idé som sommerhjælp), udkommer på forlaget Cicero, som må score kassen, når folk får øjnene op for bogen.

Dette er ikke en boganmeldelse, for jeg er kun nået til side 202 - og der er 318.
Men jeg bare fortælle om den.
Nu.
Selv om hunden ligger og venter på at komme ud.
Og jeg egentlig også skulle have noget mad.

Jeg kan se det hele for mig, som en film.
Den ville blive en fantastisk film. Instrueret af Clint Eastwood.
Ville lige passe til ham! Nogen der har hans mailadresse?
Så vil jeg nemlig skrive og fortælle ham om den.
Den foregår i Arkansas i 1950'erne.
Som sædvanligt skal der være familietræf hos familien Moses, alle kommer fra nær og fjern.
Også pigen med det besynderlige navn: Swan Lake.
Sammen med sin mor og de 2 brødre ankommer hun (11 år gammel) til morforældrenes sted langt ude på landet. (Faren er på et eller andet præstetræf, og skal først komme senere).
Desværre vælger morfaren at skyde sig en kugle for panden, midt i familiefestlighederne.
Det ændrer verdens gang for alle.
Swan og hendes familie flytter ca en gang om året, når menigheden har fået nok af  Fader Samuel Lakes prædikener. Og hans urokkelige godhed og tro på Gud.
Men dette år fortæller han, da han kommer ilende pga. selvmordet, at han ikke har fået nogen ny kirke det år. Og med kirken følger præstegård - så hjemløse er de også.
De bliver hos mormor Calla.
Også Swans ene onkel, Toy, som engang har myrdet en mand og har kunstigt ben, bliver på gården.
Swan møder Blade. Naboens forsømte og gennemmishandlede stakkels søn.
Det hele er så smukt og hjerteskærende fortalt, at jeg som sagt ser det som en Clint Eastwood film. Altså ikke Dirty Harry, men mere "Million Dollar Baby", "Gran Torino" eller "Invictus" eller "Broerne i Madison County"...
Sådan nogle film, man ikke skal se i biografen, for de kræver en spand til alt det snot og tårer der vælter ud (hos mig, i hvert fald)...

Nu må jeg smutte, hunden skal tisse og jeg skal læse færdig... Men glæd dig til den - jeg satser på, den bliver ved at være så god de sidste 116 sider....

Ingen kommentarer :

Send en kommentar

LinkWithin

Follow Frk. Bogorm